Picasso-Mesterværk

Den 42 år gamle Torrequebrada-bane ved Benalmadena på Costa del Sol har altid været populær

Den spanske golfbanearkitekt José »Pepe« Gancedo tegnede i 1970’erne og 1980’erne en række mesterværker - ja, så mange, at de gav ham tilnavnet »Golfens Picasso.« Til disse mesterværker hører det allerførste, han i 1976 slog stregerne til, Golf Torrequebrada, ved turistbyen Benalmadena på Costa del Sol. Torrequebrada har altså 42 år på bagen, og i alle årene har det charmerende anlæg været en klassiker for både fastboende og ferierende danske golfspillere i primært Benalmadena, Torremolinos og Fuengirola.

Af andre Picasso-mesterværker fra José Gancedos hånd kan nævnes El Chaparral, ligeledes på Costa del Sol, La Finca på Costa Blanca, Santa Ponsa og Canyamel på Mallorca samt Golf del Sur og Costa Adeje på Tenerife. Gancedo lod sig især inspirere af to af datidens store arkitekter, amerikanske Robert Trent Jones Sr. Og spanske José Arana, og derfor blev hans banedesigns en spændende blanding af deres ideer - tilsat hans egne erfaringer fra de bedste spanske baner, hvor han seks gange vandt det spanske amatørmesterskab.

Trods denne ballast blev han overraskende nok aldrig professionel golfspiller, men foretrak i stedet en erhvervskarriere som bl.a. golfbanearkitekt. I alt tegnede han flere end 20 baner, heraf en i Portugal, Parque de Floresta, og en i Den Dominikanske Republik, Cocotal Golf.

Læs mere og se golfpakker til Torrequebrada Golf

Familiekonsortium

I slutningen af 1960’erne begyndte pengestærke, tyske selskaber at investere i Spanien, og Torrequebradas oprindelse skyldtes da også tysk kapital, som blev investeret i et storstilet projekt med fire hoteller med tilsammen 1400 værelser og en golfbane. De fire hotelbygninger er i dag kendt som henholdsvis Hotel & Casino Torrequebrada, lejlighedshotellet Flathotel samt de private lejlighedskomplekser El Colosso og Marina Golf.

Siden 1996 har et spansk familiekonsortium med Luis Galvez og hans fire børn i spidsen ejet Torrequebrada- banen. Luis Galvez - som stadig lever og snart fylder 80 år - var faktisk selv involveret i konstruktionen af banen, da han dengang arbejdede for det spanske entreprenørfirma Ferrovial, som udførte jordarbejdet og senere blev ejer af banen. Jordarbejdet omfattede bl.a., at to millioner kubikmeter jord blev hentet ind og fordelt over hullerne, så et effektivt dræningssystem kunne etableres. Det har siden betydet, at Torrequebrada - i modsætning til mange andre baner på Costa del Sol - ikke må lukke efter heftige regnskyl.

Jiminez-støtte

De gode baneforhold betød desuden, at Torrequebrada allerede i 1978 blev valgt som vært for det åbne, spanske mesterskab for professionelle spillere under 25 år - med Severiano Ballesteros som vinder. Samme år blev Ballesteros i øvrigt, som 19-årig, sensationelt nr. to i The Open.
I 1979 lagde Torrequebrada græs til Spanish Open på European Tour - med sydafrikaneren Dale Hayes som vinder. I forbindelse med denne turnering blev det nuværende klubhus indviet og en natklub i Casino Torrequebrada åbnet af den amerikanske sangerinde Gloria Gaynor. Klubhusfaciliterne havde indtil da haft til huse i Marina Golf-bygningen på 14. hul, som i øvrigt dengang var 1. hul.

Talentfulde Ballesteros var faktisk på tale som playing pro for Torrequebrada, da banen skulle åbnes, men da han klart meldte ud, at han ikke kunne være ret meget til stede i klubben, fordi han primært ville spille turneringer, faldt valget i stedet på et lokalt talent, Juan Jiminez. Han spillede ikke så mange turneringer, fordi han hellere ville undervise, og derfor fik han i stedet klubben til af støtte sin lillebroder, Miguel Angel Jiminez, som playing pro. Da denne samlede træningsbolde op for storebroderen på driving rangen under European Tour-turneringen Spanish Open, sagde han til de professionelle, at han om et par år ville konkurrere med dem. Det kom han vitterligt til at gøre - og han gør det stadig.

Kun for én-cifrede

José »Pepe« Gancedo designede Torrequebrada ved at kaste golfbolde udover arealet og dermed bestemme kurver og højdeniveauer på de forskellige fairways. Selv mente Gancedo, at den kuperede træ-, sten- og rough-omkransede bane var så svær, at kun spillere med én-cifret handicap burde spille den! Da golfturismen senere boomede på Costa del Sol, blev det faktisk nødvendigt at fjerne både en del vegetation, sten og rough, så også spillere med to-cifret handicap kunne spille banen med fornøjelse.

En særdeles iøjnefaldende flora kendetegner dog heldigvis stadig Torrequebrada, hvor der blev plantet hele 30.000 eksotiske buske og træer af 115 forskellige arter, inden banen blev åbnet. Det gjaldt bl.a. de lokale palmeliljer (yuccas), mens andre planter blev importeret så langvejs fra som Caribien. Før golfbanen kom til, var arealet næsten ufremkommeligt og havde derfor kun 14 beboelser, seks oliventræer og tre korkegetræer!

Ikonisk signaturhul

Opgravning af en række søer medførte derudover en spændende fauna med Galapagos-skildpadder, gæs og 12 forskellige arter af vandfugle. Samlet gør floraen og faunaen sammen med beliggenheden mellem Middelhavet og Calamorro-bjergene banen til et usædvanligt pittoresk sted. Der kører i øvrigt en 4 sæders cable car (sværebane) fra tivoliet i Arroyo de la Miel til toppen af bjergkæden, en strækning på 800 meter, som tager 15 minutter.

Torrequebrada-banen udmærker sig især ved, at den ikke har to huller, der ligner hinanden. De træomkransede fairways stiger og falder på skift, og det betyder, at banen stiller store krav til både taktik og teknik, selvom totallængderne ikke just afskækker - med 5872 meter som den længste og 4881 meter som den korteste.

Et enkelt hul har altid været ikonisk - nemlig 7. hul, par 4, på kun 321/318/285/280 meter. Fra et højtliggende teested slår man bolden gennem en smal allé af velvoksne træer ned i bunden af en smal fairway, inden hullet slutter med en tværgående sø foran den ligeledes tværgående green. Lander drivet ikke på fairway, ligner det en katastrofe på scorekortet. Longhittere slår drivet direkte efter greenen - med stor risiko, hvis det mislykkes.

Seks vandhuller i træk

Det er netop på 7. hul første gang,man udfordres af en vandhazard, men det er til gengæld kun det første af i alt seks »vandhuller« i træk – det ene mere finurligt end det andet. 8. hul, par 4, doglegger halvvejs 90 grader mod venstre, og et slicet andetslag havner sandsynligvis i en sø til højre foran greenen. På 8. hul, et kort, downhill par 3, venter en tværgående sø bag greenen, mens 10. hul, par 4, med en fairway som et omvendt S, har en sø i spil langs højre side før greenen.

Derefter venter det mest maleriske hul, 11 par 3, med en langstrakt sø mellem tee og green - malerisk, dels fordi palmetræer dominerer hullet, og dels fordi søen byder på et mangfoldigt fugleliv. På 12. hul par 5, går fairway både op og nedad, inden hullet slutter med en green, hvor et for langt indspil havner i en sø.

Siden venter banens sværeste hul, 16. par 4, med tre forbundne søer langs hele højre side, inden spidsen af den sidste sø krydser fairway foran den højtliggende green. Dermed er det absolut passende, at hullet har handicapnøgle 1.

Banen slutter med et par 4-hul med en højtliggende, kuperet green, der falder mod havet og volder problemer, hvis bolden ligger, så den skal puttes downhill. Uanset hvor mange putts, man skal bruge, bør man dog på 18. green altid huske at vende ryggen til klubhuset efter det sidste putt og nyde den flotte udsigt over Picasso-mesterværket med Middelhavet som baggrundskulisse. Meget rammende spilles hvert år en match på Torrequebrada til ære for Pepe Gancedo , Golfens Picasso, der var født og opvokset i Malaga, akkurat som kunstens Picasso – med Pablo som fornavn. Pepe Gancedo døde i 2016.

Få 3 tilbud på din golfrejse til Costa del Sol

Kilde: GolfAvisen.dk