GENERELLE BETINGELSER - NORDICGOLFERS.COM

BOOKING

Booking kan ske telefonisk eller ved skriftligt henvendelse til NordicGolfers.com ApS og er bindende for begge parter, når depositum/rejsens pris er betalt. Ved betaling af depositum/rejsens pris bekræfter kunden at have accepteret de oplyste vilkår for rejsen samt NordicGolfers.com's rejsebestemmelser. Rejsens pris omfatter de ydelser, der er nævnt på fakturaen. Inkluderet i prisen er et gebyr til Rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring.

Det er vigtigt, at navnene på deltagere oplyses nøjagtigt, som anført i passet. NordicGolfers.com påtager sig intet ansvar for problemer og meromkostninger som følge af ukorrekt opgivne navne.

DEPOSITUM

Ved bestilling kan der opkræves et depositum for rejsen. For visse rejsearrangementer gælder skærpede regler, som vil blive oplyst ved bestillingen. Betales depositum ikke rettidigt, er NordicGolfers.com berettiget til at ophæve aftalen. Ønsker du at tilkøbe en afbestillingsforsikring, der dækker i forbindelse med akut opstået lægedokumenteret sygdom, skal den betales sammen med depositummet.

RESTBETALING

Restbeløbet skal betales på den på fakturaen angivne dato (som hovedregel 45 dage før afrejse). For visse rejsearrangementer gælder skærpede regler, som vil blive oplyst ved bestillingen. Ved booking under 45 dage før afrejse forfalder hele beløbet til betaling på bookingstidspunktet. Såfremt betalingsbetingelserne ikke overholdes, kan NordicGolfers.com annullere rejsen og har ret til betaling af det beløb, som mistes efter reglerne om afbestilling.

OVERDRAGELSE

Overdragelse af rejsen til en anden person betragtes som en afbestilling og en ny booking. Se afsnittet om afbestilling.

AFBESTILLING

Ved afbestilling mere end 45 dage før afrejse er depositummet tabt sammen med eventuelle gebyrer fra vores samarbejdspartnere. Ved afbestilling mindre end 45 dage før afrejsedatoen har den rejsende ikke krav på godtgørelse, da aftaler vedr. hotelreservationer, leje af bil, golf, udflugter m.v. har restriktive bestemmelser. Det samme gælder for flybilletter, som skal betales og udstedes på bestillingstidspunktet, hvorefter de ikke kan ændres eller refunderes.

For køb af pakkerejser gælder der ingen fortrydelsesret, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 1.

Vi anbefaler at tegne en afbestillingsforsikring, som dækker afbestilling i tilfælde af akut opstået lægedokumenteret sygdom, dødsfald eller ulykkestilfælde hos rejsedeltageren selv eller den nærmeste familie. Der henvises til Gouda Rejseforsikrings forsikringsbetingelser. Afbestillingsforsikringen skal bestilles samtidig med rejsen og betales samtidig med depositummet. Beløbet kan ikke kræves tilbagebetalt.

Såfremt du har booket et hotel/golfbane, hvor der skal betales direkte til det enkelte hotel/golfbane, er det deres afbestillingsvilkår der er gældende.

REJSEFORSIKRING

Det er vigtigt at have en god rejseforsikring med på rejsen. NordicGolfers.com arbejder sammen med Gouda Rejseforsikring, der tilbyder meget fordelagtige forsikringsprodukter. Vores booking managers rådgiver og sørger for, at du får den rigtige forsikring. Rejseforsikringen skal betales ved booking af rejsen, og kan ikke tilkøbes senere hen.

NAVNEÆNDRING

Ved ændringer af bekræftede reservationer om muligt opkræves et gebyr på 500 DKK pr. ændring
plus et evt. gebyr til leverandøren. Visse flybilletter og arrangementer kan ikke ændres og betragtes som en afbestilling og en ny bestilling.

REFUNDERING AF UBENYTTEDE YDELSER

Refundering af ubenyttede ydelser kan normalt ikke finde sted. I tilfælde af refundering opkræves et
gebyr på kr. 500 pr. ydelse.

REJSEPLAN, CHECK-IN TIDER M.V.

De anførte tidspunkter i rejseplanen er lokaltider. Der kan ske ændringer i tidsplanerne efter bookingstidspunktet, og det er derfor vigtigt, at afgangstiderne i de fremsendte billetter m.v. kontrolleres nøje. Såfremt der er uoverensstemmelser mellem billetter og rejseplan, så kontakt os venligst omgående. Normalt skal check-in i lufthavnen være foretaget senest to timer før afrejse, og vi anbefaler, at man møder op i lufthavnen i god tid. Enkelte selskaber kræver tidligere check-in, hvilket vil fremgå af rejseplanen.

AFLYSNINGER OG ÆNDRINGER FØR AFREJSE

Hvis NordicGolfers.com må aflyse rejsen eller ikke kan gennemføre rejsen som aftalt, informeres kunden hurtigst muligt herom samt oplyses om dennes rettigheder.

Hvis NordicGolfers.com's ændringer i aftalen er væsentlige, eller hvis rejsen aflyses uden at dette skyldes kundens forhold, har kunden følgende rettigheder:

  • kunden kan hæve aftalen og få tilbagebetalt samtlige beløb, der er indbetalt i henhold til aftalen (dog ikke afbestillingsforsikring), eller
  • kunden kan deltage i en anden pakkerejse efter eget valg, såfremt rejsebureauet uden uforholdsmæssige omkostninger eller tab kan tilbyde dette

Kunden skal underrette NordicGolfers.com om sit valg indenfor rimelig tid efter, at meddelelse om ændringerne er modtaget af kunden. Vælger kunden at deltage i en pakkerejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen. Har pakkerejsen en ringere værdi end den oprindeligt bestilte, skal rejsebureauet derimod tilbagebetale kunden prisforskellen.

SPECIELLE ØNSKER

Vi forsøger at imødekomme specielle ønsker fra kunden så vidt som muligt. NordicGolfers.com kan dog i intet tilfælde garantere opfyldelsen af sådanne specielle ønsker og kan ej heller gøres ansvarlig for manglende opfyldelse af disse.

KUNDENS ANSVAR

Den rejsende er forpligtet til:

  • At sørge for at have et gyldigt pas og de visa og vaccinationer, der er nødvendige for rejsens gennemførelse. Passet skal være gyldigt i minimum 6 måneder efter hjemkomsten.
  • At reagere hvis rejsedokumenterne ikke er modtaget inden 7 dage før afrejsen
  • At kontrollere at alle navne i billetter og øvrige rejsedokumenter stemmer overens med passet.
  • At møde rettidigt på de i rejseplanen eller ved anden tydelig anvisning oplyste steder og tidspunkter for ud- og hjemrejsen og i øvrigt rette sig efter ordensbestemmelser, som gælder for hoteller, golfbaner, transportmidler osv.
  • At optræde således, at medrejsende ikke føler sig generet. I grove tilfælde kan det føre til, at den rejsende af arrangøren eller dennes repræsentant bortvises fra den videre deltagelse.
  • At overholde de af arrangøren angivne regler for genbekræftelse af ruteflyvninger, der indgår i individuelle rejser og pakkerejser uden rejselederassistance. Undladelse af bekræftelse (reconfirmation) betyder, at de i transporten deltagende luftfartsselskaber har ret til at disponere over pladsen til anden side. Kunden kan i sådanne tilfælde ikke gøre krav mod hverken arrangør, formidler eller luftfartsselskab for de følgevirkninger, den manglende overholdelse af genbekræftelsen medfører. Det vil fremgå af rejseplanen, om genbekræftelse er påkrævet.
  • At holde sig underrettet om hjemrejsetidspunkter i tilfælde af, at man har booket en rundrejse på egen hånd eller af andre grunde har fjernet sig fra sin rejsegruppe.
  • At opgive de kontaktoplysninger, der er nødvendige for, at NordicGolfers.com kontakte jer både før og under rejsen

PAS, VISUM OG VACCINATION

Du skal altid medbringe et gyldigt pas, uanset hvor rejsen går hen. Vi gør opmærksom på, at et dansk fremmedpas ikke betragtes som et almindeligt pas, og at du skal kontakte rejsemålets ambassade i god tid for eventuelle særlige visumbestemmelser. Det kræves i nogle lande, at passet ved indrejsen er gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst. Udenlandske statsborgere bør inden booking af rejsen undersøge evt. visum- og paskrav, da NordicGolfers.com's oplysninger alene gælder for personer med dansk pas. Se mere info på www.um.dk. Man er selv forpligtet til at kontrollere, om vaccinationer blot anbefales eller er obligatoriske. Det kan gøres hos egen læge eller hos Rejseklinikken på www.rejseklinikken.dk eller 39 63 01 15.

MANGLENDE EFTERLEVELSE AF KRAV

Overholdes kravene ikke til pas, visa eller vaccinationer, angivelse af korrekt navn på rejsedokumenter samt gennemgang af kundens ansvar, kan kunden ikke gøre krav gældende hverken mod NordicGolfers.com, formidleren eller underleverandøren til pakkerejsen for de følgevirkninger, mangler, gener eller tab, som den manglende efterlevelse af kundens generelle pligter medfører.

ARRANGØRENS ANSVAR

NordicGolfers.com optræder som agent for de benyttede flyselskaber, hoteller, golfbaner, biludlejningsfirmaer samt øvrige samarbejdspartnere. NordicGolfers.com er i henhold til Loven om Pakkerejser ansvarlig for at gennemføre rejsen i henhold til aftalebekræftelsen. NordicGolfers.com's ansvar for mangler samt person- og tingsskade er begrænset til de erstatningsbeløb, der er fastsat i internationale konventioner, som gælder for de tjenesteydere, der kan lastes for den mangelfulde del af pakkerejsen, og kan aldrig blive højere end vores underleverandørers ansvar. Ved internationale fly- og søtransporter er dette ansvar begrænset til det beløb, der følger af Warszawa-konventionen / Montreal-konventionen m.fl. NordicGolfers.com påtager sig intet ansvar for mangler, tab og ændringer, som følge af aftalebrud, strejker, vejrlig eller andre force majeure lignende forhold, som NordicGolfers.com er uden indflydelse på, og som NordicGolfers.com ved aftalens indgåelse ikke har haft mulighed for at forudse, afbøde eller afværge.

BEGRÆNSNINGER I REJSEBUREAUETS ERSTATNINGSANSVAR

Luftfartselskaberne har det direkte ansvar for transportens korrekte gennemførelse efter Warszawa og Montreal konventionerne, EU Forordning 889/2002 og 261/2004 samt Luftfartsloven.

NordicGolfers.com begrænser sit ansvar til de på enhver tid gældende beløbsgrænser, der fremgår af Warszawa og Montreal konventionerne (luftbefordring), Athen konventionen og EU forordning 392/2009 (befordring til søs) og COTIF konventionen og EU forordning 1371/2007  (jernbanebefordring). Rejsebureauets erstatningsansvar kan derfor ikke overstige det beløb, som gælder for de tranportører, der har det direkte ansvar for befordringen.

Den gældende SDR kurs (XDR) findes på www.nationalbanken.dk

Begrænsningerne på den maksimale erstatning efter Warszawa og Montreal konventionerne er sat til:

  • Ved passagerers død eller tilskadekomst: 113.100 SDR – såfremt luftfartsselskabet kan godtgøre, at det ikke har handlet uagtsomt eller optrådt ukorrekt, eller såfremt hændelsen skyldes tredjemands uagtsomme eller ukorrekte opførsel
  • Ved skader der skyldes forsinkelse af persontransport: 4.694 SDR
  • Ved ødelæggelse, bortkomst, beskadigelse eller forsinkelse af bagage: 1.131 SDR

Begrænsningerne på den maksimale erstatning efter Athen konventionen og EU Forordning 392/2009 er sat til:

  • Ved passagerers død eller tilskadekomst: 250.000 SDR til 400.000 SDR – alt efter tilskadekomstens årsag samt transportørens udviste skyld
  • Ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af håndbagage: 2.250 SDR
  • Ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af køretøjer, herunder bagage i eller på køretøjet: 12.700 SDR – transportøren er kun ansvarlig for skade forvoldt på grund af fejl fra dennes side
  • Ved ødelæggelse, bortkomst eller beskadigelse af anden bagage end håndbagage og køretøjer: 3.375 SDR

Såkaldte ”værdigenstande” erstattes ikke efter regelsættene.

Begrænsningerne på den maksimale erstatning efter COTIF konventionen og EU forordning 1371/2007 er sat til:

  • Ved passagerers død og tilskadekomst: 175.000 SDR
  • Ved tab af eller skade på genstande: 1.400 SDR
  • ved helt eller delvist tab af et køretøj: 8.000 SDR
  • Ved skade på genstande efterladt i køretøjet: 1.400 SDR – transportøren er kun ansvarlig for skade forvoldt på grund af fejl fra dennes side

AFBESTILLING I TILFÆLDE AF KRIGSHANDLINGER M.V.

Pakkerejsen kan vederlagsfrit afbestilles, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før pakkerejsens påbegyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette, forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige og smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder.

For at pakkerejsen kan afbestilles vederlagsfrit skal den begivenhed, der berettiger til afbestilling, være fastslået eller dokumenteret på en tilstrækkelig objektiv måde, f.eks. af Udenrigsministeriet, sundhedsmyndighederne mv. Se www.um.dk og www.ssi.dk. Den ansvarsfrie afbestillingsret gælder imidlertid ikke, hvis kunden ved aftalens indgåelse kendte den pågældende begivenhed, eller begivenheden var almindelig kendt. Kan kunden ikke afbestille vederlagsfrit i henhold til ovenstående, gælder de almindelige afbestillingsregler.

For rundrejser gælder, at kunden alene har ret til at afbestille den del af pakkerejsen, der foregår i det
frarådede område. Hvis denne del af pakkerejsen udgør en væsentlig del af pakkerejsen, har kunden
imidlertid ret til helt at afbestille rejsen.

REKLAMATION

Klager over mangler ved rejsen skal meddeles os straks efter, at manglen er konstateret, således at NordicGolfers.com og evt. samarbejdspartnere har mulighed for straks at afhjælpe manglen. Krav angående mangler, som ikke har kunnet afhjælpes på stedet, skal være NordicGolfers.com skriftligt i hænde hurtigst muligt efter rejsens afslutning med bevis for reklamationen. Kan reklamationen ikke løses til kundens tilfredshed, kan klagen indbringes for Rejseankenævnet.

REJSEGARANTIFOND OG ANSVARSFORSIKRING

NordicGolfers.com er registreret i den danske Rejsegarantifond (nr. 3356) og har tegnet en udvidet ansvarsforsikring hos Gouda Rejseforsikring.

Rejsegarantifondens adresse:
Røjelskær 11, 3. sal, 2840 Holte

LOVVALG OG VÆRNETING

Kan enighed om et erstatningskrav og/eller –beløb mv. ikke opnås ved klage til NordicGolfers.com eller formidleren, kan kunden indbringe klagen for Pakkerejse-Ankenævnet, Røjelskær 11, 3. sal, 2840 Holte. Nævnets hjemmeside er www.pakkerejseankenaevnet.dk.

Klager til Pakkerejse-Ankenævnet kan også indgives via den europæiske platform for online tvistløsning på http://ec.europa.eu/consumers/odr/

NordicGolfers.com's e-mail adresse til brug herfor er service@nordicgolfers.com