Grøfterne en udfordring
Oprindelig blev grøfterne brugt som afvandingskanaler for sommerhusområdet på syd-øen, men under anlæggelsen af banen blev grøftegraveriet udvidet, dels for at skabe effektivt dræn, dels for at højne sværhedsgraden på et område, der er flad som en pandekage, men på de mest udfordrende dage stormomsust som på Nordsøen. De fleste golfspillere ved vist, hvad det kan betyde for en golfrunde – og især for scoren.
Før Enjoy Resorts-overtagelsen af stedet led golfbanen under savnet af økonomiske midler til vedligeholdelse og kærlig pleje. Det fik de nye ejere til at sætte ind med en offensiv, der skulle gøre banen teknisk i orden til bl.a. afviklingen af den professionelle Ecco Tour.
Ejerne markedsfører golfbanen som Rømø Golf Links, men man indrømmer gerne, at brugen af links-begrebet er en tilsnigelse, idet kun beliggenheden ud til havet på gammel havbund kan begrunde markedsføringen.
Fanø er stadig Danmarks eneste rigtige linksbane, også selv om andre er begyndt at markedsføre sig som indlandslinks m.m. Men klitterne mangler, hvilket er den væsentligste forskel.
Masser af vand
En linksbane uden klitter er ikke en rigtig linksbane, men det gør bestemt ikke banen mindre interessant, for boldens traditionelle lange fairway-rul på en linksbane får man ikke meget af på Rømø. Det skal de utallige kanaler nok sørge for, så husk endelig at have rigeligt med bolde i bag’en, for selv med fiskestang kan det være svært at finde bolden i de let mudrede kanaler.
Som om vinden og de mange kanaler ikke var nok til at øge sværhedsgraden, har man også etableret 13 mindre søer undervejs omkring de let kuperede greens. Generelt er fairways brede, men ofte snævrer de ind og bliver smalle i området før greens, der i mange tilfælde ikke er umiddelbart letlæselige.
Det fælles teested for hul 6 og hul 14 er det eneste sted på banen, hvor niveauet hæver sig nogle meter over pandekageformen. Til gengæld er det et strategisk godt sted på banen, fordi det er så tæt på diget, at man her to gange på runden får mulighed for at skue ud over havet og eventuelt følge færgens vej til og fra Sild.
Undervejs på runden besluttede denne signatur sig for at tage notater om alle vandfælderne undervejs for efter runden blot at kunne konstatere, at der ikke fandtes et eneste hul, hvor vandet ikke er i spil. De tværgående kanaler er selvfølgelig meget drillende, men mulige at tackle, hvis man har styr på sine længder i slagene. De mest djævelske er derfor de diagonale kanaler, der kræver stor præcision i spillerens course management.
