Golfferie på vulkaner

For danskere er Lanzarote bedst kendt for Club La Santa, men med etableringen af et stort golftræningsanlæg på multisportscentret er der også basis for en god golfferie på øen med de to 18 hullersbaner, Lanzarote Golf og Costa Teguise Golf

Golfferie på De Kanariske Øer har historisk set mest været forbundet med Gran Canaria, Tenerife - og til dels Fuerteventura.

Anderledes har det været med Lanzarote, hvor der fra 1978 og 30 år frem kun har været en enkelt golfbane, Costa Teguise Golf, at rejse efter.

Det ændrede sig i 2008, da en privat investor åbnede Lanzarote Golf i Tias midt på vulkanøen med udsigt over det populære turistmål, Puerto del Carmen.

For danskere er Lanzarote bedst kendt for det danske sportskompleks Club La Santa, men med etableringen af et nyt og stort golftræningsanlæg på multisportscentret i 2016 blev der også skabt basis for en god golfferie på øen, hvis man kombinerer træningen på centret med ture til de to baner kun en halv times kørsel fra Club La Santa.

Investering på 300 mio. kr.

Golftræningscentret på 4.500 kvadratmeter blev etableret i forbindelse med den store udvidelse og renovering af Club La Santa for en investering på 300 mio. kr. Træningscentret omfatter drivingrange (med net og Trackman), indspilsområde med sandbunkers og en 18 hullers puttinggreen.

Byggeriet blev igangsat i 2014, da det danskejede multisportscenter med op til 80 forskellige sports- og fritidsaktiviteter kunne fejre 30 års-jubilæet for etableringen af Tjæreborg-præsten Ejlif Krogagers ferieresort på den nordligste af De Kanariske Øer.

Det nye byggeri omfattede en kapacitetsudvidelse på 50 pct. fra 1.000 til 1.500 gæster omfattende 96 nye hotellejligheder med 300 senge, olympisk swimmingpool, sportshal, tennisbaner, padelbaner, squashbaner, cykelcenter, legeområder, restaurant og reception.

Det specielle ved golftræningsanlægget på Club La Santa er brugen af kunstgræsset Huxley, der har fået navn efter et engelsk brødrepar. Det er en græstype kaldet Tee Turf 2, der af professionelle betegnes som det nærmeste kunstgræs kommer naturlige græstyper.

Ansvaret for etableringen af kunstgræsset har ligget hos den danske anlægsgartner Lars Aarup, der har arbejdet med den type græs i 13 år og har anlagt 20 greens med kunstgræs hos klubber og private i Danmark.

Club La Santa har gennem flere år haft et samarbejde med den danske trænerguru og ekspertkommentator, Leif Nyholm, der underviser både begyndere og mere øvede spillere i specielle golfuger.

Et strandet golfprojekt

Club La Santa har aldrig haft mulighed for at etablere egen golfbane på den klippebelagte vestkyst, men med de nye træningsfaciliteter har man intensiveret samarbejdet med Lanzarotes to nævnte golfbaner på øen.

For godt 20 år siden så det ud til, at Lanzarote ville blive beriget med endnu et stort sportsmekka på øens sydlige del ved byen Yaiza med Maciot Golf Club (seks baner!), 32 tennisbaner, ridecenter, fodboldarena, en halv snes swimmingpools og meget mere.

Det var den kendte danske forretningsmand og tidligere topcykelrytter, Willy Bechmann, der havde investeret i et område på 1500 tønder land, men efter mange års kamp med de spanske myndigheder måtte projektet opgives, da Willy Bechmann døde i 2010 77 år.

Willy Bechmann lagde grunden til sin velstand, da han skabte den danske verdenssucces Carmen Curlers i Kalundborg sammen med Arne Bybjerg. (Netop nu aktuel som dansk tv-serie). Det var i øvrigt også Willy Bechmann, der i 1983 var initiativtager til at overtage det ferieprojekt, der siden blev til Club La Santa med Tjæreborg-fonden som ejer.

Lanzarotes berømte kunstner

Som den nordligst beliggende af de syv canariske øer er Lanzarote meget andet end Club La Santa på en forblæst vulkanø. Der er mulighed for at foretage nogle fantastiske udflugter til Ildbjergene (Montanas de Fuego) i Timanfaya-parken, grotten Jameos del Aqua med den underjordiske koncertsal, Mirador del Rio med udsigt til øen Graciosa og ikke mindst Fundacion Cesar Manrique i Tahiche midt på øen.

Multikunstneren Cesar Manrique, der omkom ved en færdselsulykke for 30 år siden, har mere end nogen anden formet Lanzarote og dens befolkning. Manrique levede i mange år i USA, før han slog sig ned på sin fødeø og med en stor arbejdsindsats udnyttede øens image som en vulkanø i kunstnerisk sammenhæng.

Det var Cesar Manriques mantra på én gang at bevare den særprægede natur og få den til at spille sammen med hans egne kunstværker. Det lykkedes ham at bevæge regeringen til at forbyde højhusbyggerier over fire etager på hele øen, og når man over alt ser farverne grøn, brun og blå på husene, var det Manriques agt, at de skulle symbolisere henholdsvis den frodige del (grøn), lavaen og vulkanasken (brun) og havets bølger (blå).

Cesar Manriques internationale anerkendelse som kunstner (maler og skulptør) betød også, at han formåede at tiltrække både statsoverhoveder, verdensberømte skuespillere og kendte forfattere til en ø, der ellers ikke havde meget andet at byde på end fiskeri, vindyrkning og lidt landbrug på de få frodige pletter - og så den turisme, der primært er blomstret op på østkysten i Puerto del Carmen, hovedstaden Arrecife og Playa Blancha mod syd med færgeoverfart til Fuerteventura.

Tias- og Teguise-banerne

Bygningen af den nyeste golfbane i Tias med udsigt over Puerto del Carmen og lufthavnen til den ene side og Ildbjergene til den anden har betydet, at golfspillernes behov under en uges ferie kan blive stillet. Lanzarote Golf fra 2008 er nemlig en smuk og på mange måder behagelig kontrast til den gamle Costa Teguise-bane fra 1978.

Tias-golfbanen er designet af amerikaneren Ron Kirby, der i Danmark er kendt for sit design af Royal Golf Copenhagen på Amager. Men i modsætning til Amager-banen, så har Lanzarote Golf for det meste ganske brede fairways.

Og skulle man slippe helt galt afsted fra teestedet, vil man stort set altid kunne finde sin bold i den røde, knuste lava, hvor man gør klogt i at tage bolden rent, hvis man ikke vil have sine jern ødelagt.

Halvdelen af hullerne er dogleg-huller med lige dele højre og venstresving, så det siger næsten sig selv, at der kræves god course management fra teestedet, hvis man skal opnå bare en nogenlunde score.

Beskedent boldforbrug

Både fairways og greens er pænt grønne i betragtning af, at der kun regner sammenlagt 15-16 dage om året på Lanzarote. Et kæmpemæssigt vandreservoir ved hul 17 benyttes til kunstig vanding, men udgør samtidig en drilsk hazard ved indspillet til green på et par 4-hul, der i forvejen er ratet til index 1 bl.a. på grund af flere drilske stengærder placeret strategisk i forhold til udslaget.

Da denne signatur før runden ville købe nogle bolde i proshoppen efter at have mistet en god håndfuld på Costa Teguise-banen dagen forinden, var sælgeren så venlig at gøre opmærksom på, at Tias-banen sjældent kostede mere end en enkelt bold per runde, dels fordi lava-terrænet uden for fairways og rough er fladt og åbent, dels fordi de små babypalmer har lige så svært ved at holde på bolden som et spædbarn har ved at holde på sutten.

På Tias-banen har græsset på fairways efterhånden fået så godt fat, at man nu tillader kørsel med buggy, hvilket har været medvirkende til at gøre dem lidt mere faste end godt er. Lider man af svagheden med at ”duffe” slaget, bliver man alvorligt straffet, så hvis der skal tages en tørv, er det afgørende at ramme bolden rent før græsset.

Siden åbningen i 2008 er banens længde skåret ned fra 6.133 meter til 5.762 meter fra det bagerste teested. Der er dog stadig fire teesteder at vælge imellem med farverne hvid, gul, blå og rød.

Ombygning af klubhus

Da Golfmagasinet besøgte Lanzarote Golf i efteråret 2022, bar både banen og faciliteterne omkring klubhuset præg af dels af den langvarige corona-pandemi, dels af en igangværende ombygning af klubhuset, så restauranten på dagen var en slags pølsebod, hvor der kunne købes forskellige sandwich, snacks og naturligvis også drikkevarer inklusive fadøl. Forklaringen fik vi af stedets clubmanager, Margarita de Luis:

-På grund af corona-pandemien har vi haft banen lukket i hele 18 måneder, indtil vi åbnede igen i efteråret 2021. Det har kostet mange kræfter at få banen tilbage til den sædvanlige standard, siger Elena Angel Gutieres.

-Vi benyttede samtidig den lange pause til at igangsætte en større ombygning af klubhusfaciliteterne, så inden årets udgang forventer vi at kunne åbne bl.a. en helt ny restaurant, siger stedets clubmanager.

Umættelige palmer

Uskyldige babypalmer er der ingen af på den gamle Costa Teguise-bane, hvor de mægtige palmer langs med samtlige fairways aldrig synes at blive mætte af at fortære golfbolde, der simpelthen bliver fanget - ofte langt uden for normal menneskelig rækkevidde.

Faktisk er der flere end 3.500 palmer, der sammen med grønne fairways og greens får banen til at fremstå som en oase midt i et månelignende landskab skabt af lavaklipper og vulkansk aske, de såkaldte picons, der gør det ud for næsten sort bunkersand og stiller store tekniske krav til spillere uden erfaring med den slags.

I erkendelse af, at mange greenfeespillere gennem årene har bandet højt og længe over ødelagte jerns nærkontakt med lavaen, yder caddiemasteren på stedet den gode service at tilbyde gæstespilleren at låne nogle af klubbens godt brugte jern, der kender til lavesmerten.

Store krav til præcision

Costa Teguise-banen er fra 1978 og designet af englænderen John Harris, der har trukket linjerne op i en slingrekurs så voldsom, at man kunne have ham mistænkt for at have kiggetfor dybt i whiskyflasken.

Men Harris er en seriøs arkitekt, der hellere vil teste spillerens præcision med et dogleg-hul end blot at udfordre spilleren på længden. Resultatet er, at det stort set kun er par 3-hullerne, der ikke slår et sving til en af siderne.

Derfor er det måske ikke tilfældigt, at Severiano Ballesteros har kaldt denne John Harris-bane for ”den bedste bane på De Canariske Øer”. Afdøde Ballesteros elskede de svære udfordringer og fandt stort behag i at skulle opfinde slag og vinkler, der sjældent kunne trænes på mere almindelige baner.

Dog har den rå natur på Costa Teguise gjort det nødvendigt flere steder at operere med out of bounds af den simple grund, at terrænet uden for fairways og den begrænsede strimmel rough kan være helt ufremkommeligt.

På mange af hullerne vil højhandicappere have svært ved at nå fairways i udslaget med det resultat, at de lander bolden i slaggerne, hvis der er blot den mindste smule slinger i valsen.

Modsat Tias-banen er Teguise-banen blevet forlænget til hele 6.462 meter og et ekstra teested, så der nu kan spilles fra både sort, hvid, gul, blå og rød.

Som det er tilfældet med Tias-banen, er hverken fairways eller greens helt i top, men lider under den langvarige nedlukning. Mange fairways er ujævne, og på spilletidspunktet var både teesteder og greens godt langhårede.  

Men de tekniske problemer, der er påført de to baner efter langvarig corona-nedlukning, til trods, så er golf på de to Lanzarote-baner en interessant og anderledes oplevelse end den, man ofte får på andre ’velfriserede’ spanske baner.

Og fælles for Costa Teguise og Tias-banen er den fantastiske rå natur, der kan nydes såvel under spillet som fra klubhusets terrasse efter runden.

Læs mere om golf på Lanzarote


Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”