SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel - Et af de bedste golfresorts, beliggende i Sotogrande, Cádiz, i Sydspanien. Overnat på det nyrenoverede luksushotel, spil en runde golf og nyd en lækker middag under åben himmel
SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel beliggende midt i The Alto Golf Club i Cádiz er en sand klassiker, når det kommer til golf i Spanien. Her er der tale om et af de bedste og mest populære golfresorts, beliggende i Sotogrande, San Roque i Sydspanien. Golfresortet har i perioden 2019 – 2021 gennemgået en totalrenovering, og er nu genåbnet som et golfresort i verdensklasse med det 5-stjernede hotel, SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel, flere restauranter, indbydende spaområde og selvfølgelig den fantastiske golfbane, der under renoveringen også har fået et løft. Rundt om SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel finder du golfbaner i verdensklasse, som den legendariske Valderrama samt mesterskabsbanerne Sotogrande Golf Club & La Reserva.
Når du booker et golfophold på SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel, får du også mulighed for at spille La Reserva, der byder på en ekspansiv 18 hullers golfbane designet af Cabell Robinson, samt et spektakulært klubhus. Golfbanen åbnede i august 2003 og anses allerede nu som en af de bedste golfbaner i Europa.
Golfbanen
The Alto Club på SO/ Sotogrande har gennemgået store forandringer de seneste år og fremstår i dag som et moderne golf- og træningsanlæg i hjertet af Sotogrande. Den tidligere 27 hullers Almenara-golfbane er blevet redesignet til et eksklusivt 18 hullers mesterskabslayout kombineret med et topmoderne golfakademi og et nyt 9 hullers par 3-anlæg designet af Manuel Piñero.
De to tilbageværende sløjfer, Lagos og Pinos, byder stadig på den naturskønne oplevelse, som området er kendt for, hvor fairways slynger sig mellem korkege, fyrretræer og søer med flotte udsigter over Sotograndes kuperede landskab. Golfbanen kombinerer tekniske udfordringer med høj spilleoplevelse og kræver både præcision og strategisk course management.
Lagos-sløjfen er den mest dramatiske, hvor flere huller spiller tæt på vand og store bunkers, som især udfordrer indspillet til green. Pinos-sløjfen er mere klassisk parkbane-golf, hvor smalle fairways flankeret af gamle fyrretræer belønner spillere, der prioriterer præcision frem for længde fra teestedet.
Samtidig har resortet investeret massivt i træningsfaciliteterne med Toptracer driving range, nye putting- og short game-områder samt et moderne golfakademi, der gør The Alto Club til et af de mest komplette golfanlæg på Costa del Sol.
Værelser
Mere luksuriøs indkvatering end på SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel kommer du næppe til at opleve i Sotogrande. De 152 værelser findes i forskellige kategorier – Fra hyggelige værelser og stilfulde studios til rummelige suiter med to soveværelser og penthouse-lejligheder med spektakulær udsigt. Alle muligheder overgår forventningerne for et 5-stjernet hotel.
Størstedelen af værelserne har privat balkon eller terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten til middelhavslandskabet og indånde havbrisen. Den moderne contijo-følelse forstærkes af andalusiske møbler og kunstværker fra lokale kunstnere.
Restaurant
En spansk restaurant, klubhusrestauranten og et sjovt pop-up koncept kan du vælge mellem på SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel. Dertil kommer velsmagende snacks og lette retter i de forskellige barer. På SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel er valget af restauranter lige så eklektisk og sjov som retterne er lækre.
Dit ophold ville ikke være komplet uden et besøg i El Cortijo-restauranten, der tilbyder det bedste indenfor det andalusisk køkken. Om du nyder dine måltider indendørs eller al fresco, under åben himmel, er oplevelsen altid i top.
Spa & wellness
SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel er mere end bare et 5-stjernet hotel, der tager sig af dine fysiske behov. Her bliver der også taget kærlig hånd om dit velvære. Hotellets velplejede haver og hvidkalkede vægge har en beroligende effekt på din sjæl og sanser. I det store spaområde kan du koble af og lade tankerne flyve frit. Synk ned i de termiske pools, mærk den lindrende virkningen fra hydro-massagen på dine muskler eller book en lækker massage- eller skønhedsbehandling.
Transport - SIMPLY SHUTTLES - Costa del Sols bedste transportfirma
Når golfturen går til Costa del Sol, så anbefaler NordicGolfers.com SIMPLY SHUTTLES som din leverandør af transport. Deres flåde af biler, minibusser m.m. er Costa del Sol bedste og deres chauffører er meget venlige og punktlige.
Book din private transport med SIMPLY SHUTTLES, som tilbyder den perfekte transportpakke for golfere, med transfer fra lufthavnen til golfbanen eller hotellet og tilbage igen, til en meget lav og fast rate. Ideelt for golfgrupper på 2-22 personer!
Chaufføren vil møde dig i lufthavnen med et skilt, med dit navn på, så i uden problemer kan finde hinanden. Under transport vil der være WiFi, USB-porte, Bluetooth, og trailer til golfudstyret er inkluderet. Chaufføren tracker flyet, så de er informeret hvis flyet er forsinket eller lander før tid.
The Alto Club data om banen
18 huller
Par 71
5903 meter fra goat tee
5530 meter fra bull tee
5092 meter fra vulture tee
4724 meter fra deer tee
SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel faciliteter





Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute