Fairmont La Hacienda Costa del Sol er et eksklusivt 5-stjernet golfresort i La Alcaidesa, tæt på Sotogrande og San Roque på den vestlige del af Costa del Sol. Her får du en elegant kombination af luksus, golf, wellness og afslapning i smukke omgivelser direkte ud til Middelhavet.
Resortet ligger få skridt fra La Hacienda Links Golf Resort, hvor du finder 36 golfhuller fordelt på to prisvindende golfbaner. Den spektakulære beliggenhed giver udsigt over Middelhavet, Gibraltar og helt til Afrikas kyst, og gør Fairmont La Hacienda til et oplagt valg for dig, der ønsker en eksklusiv golfferie med golfoplevelser i særklasse.
Golfbaner
Golfen er naturligvis en af de helt store attraktioner på Fairmont La Hacienda Costa del Sol. La Hacienda Links Golf Resort byder på to 18-hullers golfbaner med hver sin karakter.
La Hacienda Links Course er en unik golfoplevelse og den eneste ægte links-inspirerede golfbane på Costa del Sol. Golfbanen løber langs Middelhavskysten og er præget af den spektakulære udsigt til havet, Gibraltar og Afrika. Golfbanen blev oprindeligt designet af Peter Alliss og Clive Clark og gennemgik en omfattende redesign af Kurtis Bowman i 2021.
La Hacienda Heathland Course er en par 72-golfbane designet af Dave Thomas. Her bevæger du dig gennem et varieret landskab med højtliggende plateauer, søer og smalle fairways, mens Middelhavet og de omkringliggende bjerge danner en smuk kulisse.
Som gæst på Fairmont La Hacienda får du særlige greenfeepriser på begge golfbaner, og buggy med GPS er inkluderet i hver runde. Resortet har desuden et stort og moderne træningsområde med 72 udslagspladser, hvoraf 36 er overdækkede, samt puttinggreens, bunkers og områder til det korte spil.
Hotellet
Fairmont La Hacienda Costa del Sol er indrettet med en moderne, elegant stil, hvor spansk design kombineres med naturlige materialer og en afslappet middelhavsatmosfære. Hotellet har store udendørsarealer, swimmingpools og en fantastisk beliggenhed med Middelhavet som nærmeste nabo.
Her kan du nyde dagene ved den store udendørs swimmingpool eller den opvarmede infinity-pool med udsigt over havet. Resortet har også direkte adgang til stranden ved La Alcaidesa, så du nemt kan kombinere golf med afslapning ved vandet.
Værelser
Værelserne på Fairmont La Hacienda Costa del Sol er rummelige og stilfuldt indrettede med fokus på komfort og den omkringliggende natur. De fleste værelser har egen terrasse, hvorfra du kan nyde udsigt til golfbanerne, poolområdet, Gibraltar eller Middelhavet.
Værelserne har blandt andet elegant marmorbadeværelse og loungeområde, mens suiterne tilbyder endnu mere plads og eksklusive detaljer. For den ultimative oplevelse findes der private villaer med egen pool og panoramaudsigt.
Restauranter
Du har flere spændende muligheder for mad og drikke på resortet. Restauranterne kombinerer middelhavskøkkenet med andalusiske traditioner og internationale inspirationer.
På Dalmar serveres raffineret andalusisk gastronomi i elegante omgivelser, mens Il Faro Trattoria kombinerer italienske klassikere med middelhavets råvarer. Ved poolen finder du Umbra, hvor fokus er på afslappede middelhavsretter, friske fisk og skaldyr.
Derudover kan du nyde drinks og lettere serveringer i Vista Lounge eller besøge La Cala de La Hacienda ved stranden, hvor den klassiske chiringuito-stemning møder et mere eksklusivt gastronomisk udtryk. Morgenmad er inkluderet under opholdet.
Spa & wellness
Efter en dag på golfbanen er Fairmont Spa La Hacienda det perfekte sted at koble af. Det elegante wellnessområde er omgivet af Middelhavet og de andalusiske bjerge og tilbyder en lang række muligheder for afslapning og restitution.
Spaen har blandt andet seks behandlingsrum, hammam, sauna, dampbad, tyrkisk bad, hydroterapipool samt varme og kolde pools. Der findes også yoga-studio og fitnessfaciliteter, så du kan kombinere afslapning med træning under opholdet.
Selvom golf og afslapning naturligt er i centrum, er der gode muligheder for at opleve mere af Andalusien. Resortet ligger tæt på Sotogrande og San Roque og har Gibraltar inden for kort afstand.
Du kan blandt andet tage på bådture langs kysten, opleve Andalusiens historiske byer eller udforske området til hest. På selve resortet findes desuden padelbaner, fitnessfaciliteter og aktiviteter for både børn og voksne.
Fairmont La Hacienda Costa del Sol data om banerne
La Hacienda Links Course
18 huller
Par 72
5895 meter fra hvid tee
5540 meter fra gul tee
5052 meter fra sølv tee
4674 meter fra rød tee
La Hacienda Heathland Course
18 huller
Par 72
6415 meter fra hvid tee
6099 meter fra gul tee
5703 meter fra sølv tee
5302 meter fra rød tee
Fairmont La Hacienda Costa del Sol faciliteter



Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute