To mestre som arkitekter

Den spanske legende, Severiano Ballesteros, og landsmanden, Antonio Garrido, er to af de gamle mestre, der også har markeret sig som banearkitekter med banerne Los Arqueros og Santa Maria

Med fem majorsejre i bæltet fra to gange US Masters og tre gange British Open behøver den farverige og nu afdøde spanske legende, Severiano Ballesteros, næppe meget mere præsentation for at blive genkendt hos læserne.

Landsmanden Antonio Garrido, der nu er 78 år, er mindre kendt i den brede offentlighed, selv om han i årene 1972-1986 markerede sig som fast inventar på European Tour med fem sejre og i øvrigt dannede det spanske par med Ballesteros, der i 1977 vandt World Cup for Spanien.

Efter karrieren har de to spaniere begge markeret sig som yderst talentfulde banedesignere med et fint katalog i bagagen, især på de spanske breddegrader på Costa del Sol, hvor Golfmagasinet har testet to af banerne, Ballesteros-banen Los Arqueros Golf & Country Club, og Garrido-banen Santa Maria Golf & Country Club, begge i Marbella-området.

Bueskytternes bane

Los Arqueros er det spanske ord for bueskytter, og skal man score godt på denne Ballesteros-bane, så skal pilen ofte sidde lige midt i skiven, mens man kan nyde naturen med rigtige ørne og gribbe i luftlaget over bjergsiden.

Det var en del af Ballesteros’ filosofi som både spiller og designer, at en golfbane skulle spilles mere med omtanke end med kraft. Han ville gerne designe finurlige baner, hvor kreativitet og ydmyghed tvinger spilleren til det rigtige valg af jern og køller.

Adgangen til Los Arqueros er smalle, snoede veje op mod Spanish Sierras mellem den ene store pragtvilla efter den anden med udsigt over Middelhavet og i klart vejr også til Afrikas nordlige kyst.
Man forestiller sig ikke en golfbane i dette terræn, før man pludselig triller ind på p-pladsen foran Los Arqueros Golf & Country Club, hvor medlemmerne også har mulighed for at dyrke andre sportsgrene som tennis, paddel og squash.

Fra det hyggelige klubhus og terrasse-restauranten er der en vidunderlig udsigt over området med golfbanen skåret igennem dalene i det bakkede terræn, der for de fleste vil kræve en buggy for at kommet rundt på 18 huller.

Og lad være sagt med det samme, at Los Arqueros er en langt bedre golfbane end sit rygte! Måske er det placeringen i det vanskelige terræn, der har skræmt nogle fra at spille banen, men hvis man godt kan lide golfbaner, hvor præcision betyder mere end længde, så er det et rigtigt godt sted at øve sig.

En klog filosofi

Ballesteros’ filosofi er værd at adoptere, hvis man vil helskindet igennem Los Arqueros-banen uden sportslige skrammer, for nogle af hullerne har fairways så smalle, at alt andet end jernslag fra teestedet er det rene gambling.

Teknisk set er banen også i orden med gode greens, og det visuelle indtryk er selvsagt formidabelt, når man bevæger sig rundt i landskabet.

Forstår man at værre tilpas ydmyg og i bagagen medbringer Ballesteros-filosofien, kan der scores godt på banen, der har hele fem teesteder med længder fra 4321 meter til beskedne 5667 meter fra backtee.

Hullerne 7 og 8 har begge supersmalle fairways, hvor den mindste afvigelse er lig med en tabt bold. Par 5-hullet 8 på 480 meter er banens signaturhul, hvor der skal et godt og præcist udslag til at lave en god score.

Nævnes bør også det korte par 3-hul 16 på kun 109 meter fra gul tee. Men vinklen over søen skal være helt perfekt, hvis man vil nå green i stedet for alternativerne, der er vandet, bunkerne eller out of bounds.

Charme og personlighed

Når ret skal være ret, er det en lille overdrivelse at kalde Santa Maria-banen for et Garrido-mesterværk. Ganske vist slog han samtlige streger til de første ni huller på banen i 1992, men det var faktisk klubbens egen tekniske stab, der i 1996 fuldendte banen med de sidste ni huller – dog udført med respekt for og efter Garridos filosofi om, at banen skulle kunne spilles af alle slags golfspillere, selv om den er bygget ind i en dal med til tider uvejsomt terræn.

Santa Maria-banen er ikke en resortbane, men anlagt tæt på etableret byggeri med flere lejlighedskomplekser i den lille by Elviria en halv snes kilometer fra Marbella. Klubbens internationale snit afspejles af de 14 forskellige nationaliteter i medlemsskaren.

Banens layout afspejler respekten for områdets topografi, hvilket har resulteret i en usædvanlig opbygning med tre par 5-huller på de første ni huller og par 38, mens der på de sidste ni huller er tre par 3-huller og par 34.

Santa Maria-klubben omtaler sin egen bane som værende i besiddelse af charme og personlighed, og den beskrivelse er absolut købt. På mange af hullerne – især på forni – er der tilgivende bakker i begge sider i et landskab præget af både fyrretræer, gamle korkege og oliventræer.

Foruden den lille bæk, der gennemborer flere af hullerne, er der mindre søer i spil på hullerne 1, 3, 8, 9 og 11, men det er en bane, hvor god course management kan gøre underværker.

Efter de første fem-seks huller med tilgivende bakker melder vanskelighederne sig med et monster par 3-hul på over 200 meter fra backtee med høj sværhedsgrad, skønt det spilles ned ad bakke.

Et monsterhul

Sværhedsgraden øges gradvist med de to på hinanden følgende par 5-huller 8 og 9. Hul 8 på 478 meter er et godt og smukt golfhul dogleg højre mod en sø på højre side, mens hul 9 er et monsterhul, hvor de 511 meter er formet næsten som et U med to gange venstre dogleg - og deraf følgende blinde slag efter et udslag over en sø. Ikke ufortjent har det handicapnøgle 1.

Efter den oplevelse bliver det næsten piece of cake at indlede de sidste ni huller, hvor især par 4-hullet 11 på kun 302 meter er et smukt syn fra teestedet ned mod søen til højre for green.

Da min spillemakker på testdagen kunne prale med to gange hole-in-one indenfor et år på det samme par 3-hul 15 på 154 meter (gul), blev jeg så rystet, at jeg måtte strege det forholdsvis lette hul, der spilles stejlt ned ad bakke.

Til gengæld tog jeg revanche med en sikker 4 points-scoring på hul 18, og den slags gør sig jo altid godt med tilskuere på fra klubhusterrassen!

Læs mere om Santa Maria Golf & Country Club   Los Arqueros Golf & Country Club


Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”