Lübker vært for stor eliteturnering

Den 1. og 2. april 2023 skal 72 elitespillere fra hele landet dyste på Danmarks bedste golfbane, når Lübker Golf Klub lægger anlæg til Lübker Championship by Thomas Furniture

Bestyrelsesformand Thomas Kylling fra Lübker Golf Klub fortæller, at de er rigtig glade for at give den danske elitegolf mulighed for at prøve kræfter med banen, som netop af World Golf Awards er kåret som Danmarks bedste. ”Vi glæder os til igen i år at kunne byde DGU, spillere og alle de frivillige hjælpere velkommen hos Lübker”, udtaler Thomas Kylling.

Turneringen, som spilles over 54 huller, med cut efter de første 36 huller, bliver tællende på verdensranglisten WAGR. Traditionen tro vil en stor del af den danske elite besøge Lübker i det tidlige forår, da der bliver meget at spille om. Ud over en samlet præmiesum på 24.000 kr. vil vinderen af turneringen modtage et wildcard til Unicef Championship Ecco Tour den 31. maj – 2. juni 2023, som også finder sted på Lübkers mesterskabsbane.

NordicGolfers kan varmt anbefale et golfophold på et af Danmarks absolut bedste golfresort, Lübker Golf Resort.

Læs mere om Lübker Golf Resort