Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort

Michelin-restauranten genåbner på Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort

Michelin-restauranten Castell Peralada Restaurant genåbner 10. september med en ny menu

Michelin-restauranten Castell Peralada Restaurant på Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort på Costa Brava slog igen dørene op for gæster den 10. september med en ny, lækker menu.

Genåbningen blev lidt forsinket, da ledelsen besluttede at bruge nedlukningen under karantænen til at foretage nogle mindre opdateringer af køkkenet, men nu er restauranten klar til igen at tage imod gæster.

Castell Peralada Restaurant-holdet, med Xavi Sagristà og Toni Gerez i spidsen, har brugt nedlukningen til at udvikle en ny smagsmenu, kaldet Fall Flavors, til den kommende sæson. Xavier Sagristàs gastronomi er en spændende videreudvikling af de hundredårige kulinariske traditioner, der kreativt genfortolkes til avantgarde retter tilberedt af lokale Empordà-produkter.

Xavier Sagristà, et af de største navne i det klassiske catalanske køkken, balancerer på fornemmeste vis de sæsonbetonede produkter og tradition. Hans retter parres altid med de bedste vine, foreslået af Toni Gerez, udvalgt fra en ekstraordinær vinkort, der naturligt indeholder vine fra Peralada og Empordà-regionen.

Kokken Xavier Sagristà, der beskriver de nye retter, siger, at: ”vores mad indeholder altid lokale ingredienser fra land og hav med en avantgard tilgang og fokus på nye kulinariske teknikker. I år vil vi gøre tingene lidt anderledes med en unik rejse gennem forskellige typer saucer og cremer, som vinaigrettes til forretter og cremede, tykkere saucer til hovedretter. De nye retter inkluderer ansjosfritter og artiskok-ravioli med foie gras-creme, trøffel og parmesan."

Med mere end 200 forskellige sorter har Castell Peralada Restaurant en af de bedste ostevogne i Spanien. Dette fremragende udvalg tjener som inspiration til sæsonens nye ostebaserede menu, Cheese Lovers Menu. En menu, der indeholder et udvalg af oste valgt af Toni samt appetitvækkere og forretter, der passer perfekt sammen med denne fejring af osten.

Restauranten har opdateret sine åbningstider, og du kan nu som gæst nyde disse nye retter til middag torsdag til lørdag fra kl. 20 til 23.30 og til frokost fredag til søndag fra kl. 13 til 15.30.

Læs mere om Hotel Peralada Wine Spa & Golf Resort