Kytäjä Golf – Spil golf på to af Finlands bedste golfbaner, beliggende 65 km fra Helsinki. Overnat i lækre, moderne villaer direkte ved golfbanen med en smuk udsigt til Kytäjä-søen
Kytäjä Golf er en af Finlands bedste golfbaner, beliggende 45 minutters kørsel fra Helsinki lufthavn. Hvad er mere nærliggende i Finland, de tusinde søers land, end at anlægge en golfbane ud til en af de mange søer? Golfklubben ved Kytäjä-søen byder på to prisvindende 18 hullers golfbaner, South East og North West, begge designet af den respekterede canadiske banearkitekt Thomas McBroom.
Golfbane
South East Course, der åbnede i 2003, anses af mange for at være den bedste golfbane i Finland. De første 9 golfhuller snor sig igennem et forholdsvist åbent skovområde med store højdeforskelle. Bagni er fladere og flere huller løber langs Kytäjä-søens bred. Golfbanen er karakteriseret ved brede fairways, dybe bunkers og skrånende greens. Golfbanen har flere gange lagt græs til European Challenge Tour.
Den anden 18 hullers golfbane i Kytäjä Golf, North West Course, der åbnede i 2004, er også opkaldt efter dens geografiske placering på et kort. Golfbanen har en konstant skiftende topografi, der tilbyder både visuelle lækkerier og attraktive spilleforhold. De første 5 huller på North West er anlagt i et vidstrakt og åbent landskab, mens resten af golfbanen spilles gennem et varieret og bølgende terræn med betydelige niveauforskelle. Fra back tee på hul 17 har du den mest fantastiske udsigt over Kytäjä-søen og klubhuset. North West har ligesom South East også været vært for European Challenge Tour.
Kytäjä Golf er kendt for sine gode træningsfaciliteter. Træningsområde indeholder en driving range og et område, hvor du kan træne dit korte spil, med to store putting greens. På driving rangen bruges kvalitetsbolde og rangen indeholder desuden 7 target greens med bunkers, hvor du kan træne dit indspil, inden du går i gang med dagens golfrunde.
Villaer
De moderne villaer i Kytäjä Golf ligger nær søbredden, direkte ved golfbanen. Villaerne findes i to størrelser; Uni Villa Studio med plads til to personer og Uni Villa Suite med plads til 2-4 personer. Trævillaerne har alle en moderne, skandinavisk indretning med store vinduer, der giver et godt lysindfald og gør, at du føler dig i pagt med naturen udenfor villaen. De store Uni Villa Suiter har alle privat sauna, hvor du kan få varmen efter et dyp i søen udenfor.
Hotel Törölä
Törölä, der engang var beboelse for personalet på ejendommen, har fået nyt liv som et charmerende hotel på golfbanen. Indretningen er moderne med træmøbler og rå murstensvægge. De store vinduer giver et godt lysindfald og et smukt kig til naturen. Hotellets kælder er omdannet til lounge og saunaområde, som alle gæster kan benytte sig af.
Restaurant
I klubhuset finder du Kytäjä Golfs restaurant. Her har du en fantastisk udsigt over søen, som du kan nyde i en afslappet atmosfære. Restauranten serverer retter tilberedt med lokale ingredienser; lige fra traditionelle finske retter til retter fra det moderne nordiske køkken. Gennem hele golfsæsonen er der dagligt en stor frokostbuffet, så du kan få fyldt energidepoterne op efter dagens golfrunde.
Kytäjä Golf data om banen
South East Course
18 huller
Par 71
6369 meter fra tee 64
5930 meter fra tee 59
5536 meter fra tee 55
4887 meter fra tee 49
North West Course
18 huller
Par 72
6495 meter fra tee 65
5970 meter fra tee 60
5506 meter fra tee 55
4818 meter fra tee 48
Kytäjä Golf faciliteter
18 huller
75 - 120 EUR
9 huller
40 - 65 EUR
Buggy
45 EUR for 18 huller