Korineum Golf & Beach Resort – Et fantastisk golfresort på Nordcypern med egen 18 hullers golfbane. Overnat direkte ud til golfbanen og nyd den smukke udsigt til Middelhavet, som kun er en kort køretur derfra
Korineum Golf & Beach Resort ligger i Kyrenia på Nordcypern, som er den tyrkiske del af Cypern. Golfresortet byder på alt, hvad et golfhjerte kan ønske - en fantastisk 18 hullers golfbane med et godt træningsområde, spændende gastronomiske oplevelser, lækre overnatningsmuligheder direkte på golfbanen samt både swimmingpool og privat strand.
På Korineum Golf & Beach Resort mødes du af lige dele professionalisme og gæstfrihed, hvilket er med til at give din en uforglemmelig golfoplevelse i de smukkeste omgivelser på Cyperns nordkyst, hvorfra du har en fantastisk udsigt til Middelhavet og de imponerende Five Fingers-bjerge.
Søger du et golfophold på Cypern, er Korineum Golf & Beach Resort det oplagte valg, da du både får en fantastisk golfoplevelse samt mulighed for at slappe af i smukke omgivelser.
Golfbane
Mesterskabsbanen på Korineum Golf & Beach Resort er den første 18 hullers golfbane på Nordcypern. Golfbanen er anlagt i et smukt, dramatisk landskab med store højdeforskelle og den mest betagende udsigt over Middelhavet fra mange golfhuller. Den 6232 meter lange, par 72 golfbane byder på en varieret flora med både oliventræer, salvie, timian, stenroser og smukke anemoner, som er en sand fryd for alle sanser. Derudover udfordres du af strategisk placerede bunkers og vandhazarder, som kræver en god præcision i dine slag, for at gå en god runde.
Også fra træningsområdet har du en fabelagtig udsigt over Middelhavet, hvilket gør at du helt sikkert bruger lidt ekstra tid på din opvarmning, inden du starter din golfrunde. Træningsområdet består af en 300 meter lang driving range med 34 udslagspladser, flere greens, hvor du kan træne dit korte spil, samt en 3 hullers bane i fuld længde, som med fordel kan bruges som opvarmning, inden du gå i gang med din golfrunde.
Værelser
På Korineum Golf & Beach Resort overnatter du i elegante værelser, som enten har en fantastisk udsigt over Middelhavet eller til de bagvedliggende bjerge. Værelserne er beliggende i forskellige bygninger, alle inden for gåafstand af golfbanen og klubhuset, så du har nem adgang til at spille en runde golf. Alle værelser er rummelige og indrettede med komfortable møbler. Værelserne har enten en møbleret balkon eller fransk balkon, så du har mulighed for at nyde udsigten og det behagelige Middelhavsklima efter din golfrunde.
Restaurant
Smag på det cypriotiske køkken i den hyggelige restaurant på Korineum Golf & Beach Resort, hvor du både kan spise fra buffeten eller á la carte. Restauranten er elegant indrettet og indbyder til at du virkelig slapper af og nyder din middag – eventuelt med et godt glas lokal vin. Er vejret til det, kan du også nyde dine måltider eller lidt koldt at drikke på den hyggelige terrasse under åben himmel. Hotellet producerer sin egen olivenolie samt et bredt udvalg af frugt og grønt, som benyttes de mange lækre retter.
Spa og wellness
Efter en dag fuld af fantastiske oplevelser på golfbanen, kan du slappe af ved den store udendørs swimmingpool, hvor du kan tage en afkølende dukkert eller slænge dig i solens stråler på en solstol. Du kan også bestille en lækker massage- og skønhedsbehandling eller slappe af i sauna og jacuzzi.
Fra hotellet går en gratis bus til den private badestrand, hvor du kan få en forfriskende svømmetur i Middelhavet eller blot slappe af i sandet med en god bog. Du finder også en snackbar på stranden, så du kan bestille en lækker drink eller en eftermiddagssnack, hvis sulten melder sig.
Nordcypern er fuld af spændende oplevelser. Gå på opdagelse i den hyggelige by, Kyrenia, hvor du både finder en smuk byzantinsk borg, en historisk havn samt et væld af hyggelige barer og restauranter. Du kan også tage på rundtur på øen, som du, på grund af størrelsen, nemt kan komme rundt på ved at leje en bil.
Et golfophold på Korineum Golf & Beach Resort på Nordcypern er en oplevelse for livet. Oplev en spændende og utrolig smuk golfbane og nyd godt at den spændende kultur og gastronomi på øen.
Korineum Golf & Beach Resort data om banen
18 huller
Par 72
6232 meter fra hvid tee
5646 meter fra gul tee
5257 meter fra sort tee
4790 meter fra rød tee
Korineum Golf & Beach Resort faciliteter



