Fontana Golf Club – En af Østrigs absolut bedste golfbaner beliggende uden for Wien. Spil en varieret 18 hullers golfbane med en fantastisk afslutning med udsigt til sø og klubhus
Fontana Golf Club er beliggende syd for Wien i udkanten af spabyen Baden. Den 18 hullers golfbane hører til blandt Østrigs allerbedste golfbaner, så du er sikret en golfoplevelse på absolut topplan. Golfbanen er krævende men fair, og kvaliteten af både greens og fairways kan sammenlignes med de bedste amerikanske golfbaner. På din vej rundt på golfbanen mødes du af utallige hazarder, så det kræver stor præcision i dine slag at undgå disse og komme hjem i en god score.
Som en dramatisk afslutning på din golfrunde kommer den 20 hektar store kunstige sø, som ligger uden for klubhuset, i spil på de afsluttende huller. Derudover har du på de afsluttende huller udsigt til det smukke klubhus.
Fontana Golf Club er kendt for hvert år at redesigne enkelte golfhuller, så dit besøg på golfbanen altid byder på nye oplevelser. Dette sammenholdt med den høje standard af både golfbane og de tilhørende faciliteter, sikrer dig en golfoplevelse, som du sent vil glemme.
Det imponerende klubhus på Fontana Golf Club indeholder gourmetrestaurant, en velassorteret pro-shop samt et privat fitness og spaområde. Om sommeren har du desuden adgang til golfklubbens egen badesø med sandstrand og palmer.
Går din golfrejse til Østrig og regionen Niederösterreich, nær Wien, er Fontana Golf Club en af de golfbaner, som du bare må spille, både på grund af den høje standard, men også det smukke landskab.
Fontana Golf Club data om banen
18 huller
Par 71
6366 meter fra hvid tee
5972 meter fra gul tee
5601 meter fra blå tee
5331 meter fra rød tee
4686 meter fra orange tee
Fontana Golf Club faciliteter
01.05 - 14.10
140 EUR mandag - torsdag
155 EUR fredag - søndag
15.10 - 30.04
100 EUR alle dage