Albatross Golf Resort – Gå i de professionelle golferes fodspor på en udfordrende DP World Tour-bane i udkanten af Prag, Tjekkiets hovedstad, hvor smuk natur og spændende golfoplevelser går hånd i hånd
Albatross Golf Resort er en af Tjekkiets mest anerkendte golfbaner og ligger blot en kort køretur fra centrum af Prag i landsbyen Vysoký Újezd. Den moderne 18 hullers mesterskabsbane blev designet af den engelske golfarkitekt Keith Preston og åbnede i 2009. Siden har golfbanen markeret sig som en fast del af DP World Touren, hvor Czech Masters blev spillet fra 2014 til 2023 med nogle af verdens største golfnavne på deltagerlisten.
Golfbanen er anlagt i et smukt, let kuperet landskab og kombinerer klassisk parkbane-design med moderne mesterskabsforhold. De velplacerede bunkers, store greens, søer og strategiske wasteområder skaber en varieret og spændende golfrunde, hvor både præcision og længde bliver sat på prøve. Fra de bagerste tees måler golfbanen hele 6.792 meter, mens fem forskellige teesteder gør det muligt for både øvede og mindre erfarne golfspillere at få en god oplevelse.
Albatross Golf Resort er særligt kendt for den høje kvalitet på spillefladerne, som holdes i fremragende stand året rundt. Kombinationen af flotte fairways, hurtige greens og et gennemtænkt layout har gjort golfbanen til en af de bedste i Tjekkiet og sikret den en plads blandt kontinentets mest respekterede golfanlæg.
Afslutningen på golfrunden er både smuk og udfordrende. Det afsluttende hul spilles mod klubhuset og kræver fuld koncentration hele vejen til greenen, hvor bunkers og vand er klar til at straffe upræcise slag.
Efter runden kan du nyde atmosfæren i det moderne klubhus, som byder på en populær restaurant med både tjekkiske og internationale retter. Her kan du slappe af på terrassen med udsigt over golfbanen eller besøge resortets velassorterede proshop. Albatross Golf Resort tilbyder desuden gode træningsfaciliteter og er et oplagt valg for både golfrejser, turneringer og golfophold nær Prag.
Albatross Golf Resort data om banen
18 huller
Par 72
6858 meter fra sort tee
6426 meter fra hvid tee
6031 meter fra gul tee
5657 meter fra blå tee
5164 meter fra rød tee
Albatross Golf Resort faciliteter
18 huller
85 EUR mandag
102 EUR tirsdag - torsdag
119 EUR fredag - søndag & helligdage
Buggy
59 EUR 18 huller



