
Costa del Sol er en af de mest populære golfdestinationer i Europa og tiltrækker hvert år golfspillere fra hele verden. Med sin unikke beliggenhed mellem bjergene og Middelhavet, 325 solskinsdage om året og en gennemsnitstemperatur på omkring 20 grader har Solkysten optimale betingelser for golf året rundt.
Området byder på mere end 70 golfbaner i høj kvalitet, hvilket har givet det velkendte tilnavn Costa del Golf. Her finder du både klassiske mesterskabsbaner og moderne golfresorts som La Cala Golf Resort, der er blandt de mest populære på Costa del Sol. Resortet råder over tre 18 hullers golfbaner og fremragende faciliteter, som gør det ideelt til både korte golfophold og længere ferier.
Costa del Sols status som international golfdestination blev yderligere understreget, da Solheim Cup i 2023 blev spillet på den eksklusive Finca Cortesin. Den prestigefyldte turnering satte for alvor fokus på områdets kvalitet og evne til at være vært for golf på allerhøjeste niveau.
Og som om golfoplevelserne ikke var nok, byder Costa del Sol også på kultur, gastronomi i særklasse, kilometervis af sandstrande, smuk natur og nem adgang via Málaga Lufthavn, Spaniens tredjestørste. Alt dette er med til at gøre Costa del Sol til en af Europas mest foretrukne golfdestinationer.
Spil golf i smukke omgivelser
Det store, mangfoldige udvalg af golfbaner på Costa del Sol gør at mange golfere kommer tilbage år efter år, for at få nye oplevelser. Lige fra Pay & Play baner til begynderen til det verdenskendte mesterskabsbaner kendt fra TV - Costa del Sol har det hele. Hvert år arrangeres der massevis af turneringer både for mænd og kvinder på alle niveauer. Og for nybegynderne er der et stort udvalg af golfskoler og akademier, hvor du kan forbedre dit spil.

Luksusgolf på Costa del Sol
Marbella er hjemsted for nogle af de mest eksklusive golfbaner på Costa del Sol og er samtidig kendt for sin glamour, gastronomi og luksuriøse livsstil. Området byder på en perfekt kombination af golf i topklasse, lækre resorts og hyggelige bymiljøer langs Middelhavet.
Fra Marbella til Estepona finder du en imponerende samling af golfbaner og resorts, hvor flere af Europas golfstjerner spiller og træner. Her kan du blandt andet opleve Higueron Marbella Golf Resort, Santa Clara Golf Marbella, Los Naranjos Golf Club, Anantara Villa Padierna og det ikoniske Finca Cortesin Golf Club, som fortsat regnes blandt Spaniens mest eksklusive golfoplevelser.
Et af de nyeste luksuriøse tilskud i området er SO/ Sotogrande Spa & Golf Resort Hotel, som kombinerer moderne design, wellness og golf i absolut topklasse tæt på nogle af Sotograndes mest berømte golfbaner.
Ved Estepona finder du desuden det elegante Hacienda del Mar, member of Meliá Collection, som tilbyder eksklusive golfophold tæt på flere af Costa del Sols bedste golfbaner og kun få minutter fra stranden.
Ønsker du at bo tæt på den eksklusive marina Puerto Banús, er ME Marbella et oplagt valg med kort afstand til både strand, shopping, restauranter og områdets mange golfbaner.

Málaga - Costa del Sols hovedstad
Længere mod nord omkring Málaga finder du populære feriebyer som Torremolinos, Benalmádena, Fuengirola og Mijas, hvor golf, strandliv og spanske oplevelser går hånd i hånd. Her er der et stort udvalg af hyggelige hoteller, resorts og golfbaner for både nybegyndere og erfarne golfspillere.
Du kan blandt andet spille på den populære Chaparral Golf Club med sin naturskønne beliggenhed tæt på havet eller bo på La Cala Golf Resort, som med sine tre 18-hullers golfbaner er et af Spaniens største golfresorts.
Øst for Málaga ligger Añoreta Golf Resort med moderne hotelværelser og en flot beliggenhed med udsigt over Middelhavet – perfekt til dig, der ønsker roligere omgivelser kombineret med golf tæt på kysten.
Long Stay ophold
Drømmer du om et længere golfophold under den spanske sol, er Ona Valle Romano Golf & Resort et oplagt valg. Her bor du i komfortable lejligheder tæt på golfbanen og kan kombinere long stay med masser af golf, afslapning og det behagelige klima på Costa del Sol året rundt.
Book greenfee til Costa del Sol
Har du allerede styr på bolig og fly, men mangler golfen, kan du nemt booke greenfee til nogle af Costa del Sols bedste golfbaner gennem vores greenfee-modul. Her finder du attraktive priser på populære golfbaner i hele området – både omkring Marbella, Estepona, Málaga og Sotogrande.

Simply Shuttles er dit private transportfirma, når golfrejsen går til Costa del Sol i Sydspanien. Simply Shuttles har base i Marbella på Costa del Sol og tilbyder Solkystens bedste service, når du skal transporteres mellem lufthavn, hotel og golfbaner.