Vidamar Hotel Resort Algarve – Et luksuriøst golfresort på Portugals Algarvekyst, hvor du kommer helt tæt på naturen. Spil golf, nyd en lækker middag i en af de mange restauranter og lad dig forkæle i spaområdet
9Vidamar Hotel Resort Algarve er et luksuriøst golfresort på en af verdens bedste golfdestinationer, Portugals smukke Algarvekyst. Golfresortet ligger midt i et naturreservat med udsigt til det endeløse blå Atlanterhav og kun få minutter fra golfbanen, Salgados Golf Course. Det 5-stjernede resort er ideelt for dig, der ønsker at spille golf på Algarve og samtidig vil bo tæt på havet og stranden.
Golfbane
Vidamar Hotel Resort Algarve ligger direkte ud til Salgados Golf Course, som er en 18 hullers golfbane. På dette mesterværk af en golfbane kommer du helt tæt på naturen. Golfbanen er anlagt mellem stranden i Salgados og Salgados Lagoon naturreservatet, hvor klitterne og havet mødes.
På din vej rundt på golfbanen hører du fuglekvidr, fra de utallige, herunder også flere truede, fuglearter, som blander sig med lyden af bølgerne, der ruller ind over stranden.
Golfbanen er forholdsvis flad, så vi anbefaler, at du går din golfrunde, så du kan nyde naturen bedst muligt. Salgados Golf Course er en meget teknisk golfbanen at spille, både på grund af det udfordrende layout med mange vandhazarder, men også på grund af vinden, der næsten altid yder hård modstand med skiftende vindretninger.
Under dit golfophold på Vidamar Hotel Resort Algarve har du mulighed for at spille golf på flere af Algarvekystens fantastiske golfbaner, herunder også de nærliggende Pestana Silves Golf og Pestana Gramacho & Pestana Vale da Pinta golfbanerne.
Værelser
Værelser og suiter på Vidamar Hotel Resort Algarve er rummelige og minimalistisk indrettede. Alle værelser har en fantastisk udsigt, hvad enten det er til Atlanterhavet, Salgado lagunens grønne områder, de eksotiske haver eller de store swimmingpools, som du kan nyde, så snart du slår øjnene op om morgenen. Efter endt golfrunde, kan du vende tilbage til dit værelse og slappe af på din egen møblerede balkon.
Restaurant
Halvpensionen på Hotel Vidamar Resort Algarve er helt speciel. Du kan benytte dig af Dine Around konceptet, der gør, at du kan nyde dine middage på hotellets fem forskellige restauranter – mod reservation. I Ocean Restaurant vil du opleve en imponerende buffet af forskellige lækre retter, mens du i AJI Oriental Flavours Restaurant kan nyde orientalske retter, herunder frisklavet sushi. Du kan også besøge den hyggelige italienske restaurant Primadonna Restaurant, hvor du kan få nogen af byens bedste pizzaer samt lækre middelhavsspecialiteter, eller du kan nyde en lækker bøf fra grillen på Olivo Meat and Wine Restaurant i sofistikerede omgivelser. Sunset Restaurant & Bar byder på udendørs servering, som er perfekt på de lune aftener, hvor du kan nyde din middag bestående af portugisiske specialiteter, mens solen gå ned i horisonten. Foruden restauranterne er der også flere barer og en café på hotellet.
Spa og wellness
På Vidamar Hotel Resort Algarve er du i direkte kontakt med naturen. Med 3 store saltvandspools, eksotiske grønne haver og en uforlignelig panoramaudsigt over Salgados naturreservatets klitter, er der rig mulighed for at slappe af og nyde roen fra daggry til solnedgang. Om natten kan du nyde en drink i en af de mange barer under nattehimlen med de lysende stjerner.
Osmos Wellness Center er indbegrebet af afslapning. Det luksuriøse spaområde har en intim atmosfære, og du tilbydes kun de bedste behandlinger, som altid udføres af et venligt og veluddannet personale. I spaområdet finder du en lækker indendørs pool, sauna, dampbad samt et fitnessrum.
Ønsker du luksuriøst overnatning, tæt på havet og naturen, på Algarvekysten, og samtidig at bo ved golfbanen, er Vidamar Hotel Resort Algarve et oplagt valg for din næste golftur.
Salgados Golf Course data om banen
18 huller
Par 72
6140 meter fra hvid tee
5700 meter fra gul tee
5201 meter fra blå tee
4756 meter fra rød tee
Vidamar Hotel Resort Algarve faciliteter
01.11 - 30.11 01.02 - 28.02 01.06 - 30.06 | 01.12 - 31.01 01.07 - 31.08 | 01.03 - 31.05 01.09 - 31.10 | ||||
---|---|---|---|---|---|---|
112 EUR | 89 EUR | 148 EUR |
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute