Amendoeira Golf Resort – Spil golf på Portugals populære Algarvekyst. Golfresortet byder på hele 3 fantastiske golfbaner, gourmetrestaurant og overnatning i luksuriøse lejligheder og villaer
På Amendoeira Golf Resort får du alt i et, og hvis du er heldig måske også et hole-in-one. Nyd 270 hektar luksusresort i hjertet af Algarve i et naturskønt område med en prisvindende golfbane, designet af Nick Faldo, den udfordrende O’Connor Jnr. Course samt Portugals eneste oplyste par 3 bane. Det portugisiske golfresort er perfekt dig, der ønsker en ferie med fokus på sport. Udover golfbaner byder resortet også på tennisbaner, swimmingpools og minifodboldbaner.
Golfbaner
Hele 3 golfbaner venter dig på Amendoeira Golf Resort. Spil Faldo og O’Connor Jnr. Course om dagen og Portugals eneste oplyste 9 hullers golfbane efter solnedgang.
Faldo Course er designet af Sir Nick Faldo. Den 6598 meter lange par 72 mesterskabsbane kræver en god spilstrategi og omhyggelig positionering, for at komme hjem i en god score. Klippeformationer, stor bunkers og vandløb definerer Faldo Course, mens du i det fjerne har udsigt til bjergene og appelsinlunde.
Den udfordrende 18 hullers O’Connor Jnr. Course er det perfekte supplement til Faldo Course. Golfbanen er anlagt i en frugtbar dal, hvor vandhazarder i form af både søer og vandløb, der er spredt over hele golfbanen, kræver stor nøjagtighed i dine slag. De store, let kuperede greens giver masser af udfordringer sammen med de mange palmer, der danner naturlige hazarder på golfbanen, men samtidig gør golfbanen til en smuk oase.
9 hullers golfbanen Academy Course, der ligger mellem de to 18 hullers golfbaner, er den eneste oplyste 9 hullers golfbane i Portugal. Golfbanen kan spilles både nat og dag. Den er ideel for begyndere eller dig, der ønsker at skærpe dit korte spil.
Lejligheder & villaer
Overnat i luksuriøse lejligheder og villaer på Amendoeira Golf Resort. Arkitekturen henter inspiration fra den mauriske kultur kombineret med et moderne touch. Ens for alle lejligheder og villaer er, at de er fuldt møbleret og indeholder fuldtudstyrede køkkener samt komfortable og rummelige stuer og soveværelser. Der er naturligvis aircondition, tv og højhastighedsinternet for din komfort.
Lejlighederne findes med henholdsvis et og to soveværelser, mens duplex lejlighederne, i to etager, har to soveværelser samt en sovesofa. Det store, luksuriøse villaer med privat pool findes med tre og fire soveværelser, og er perfekte for en gruppe venner, der rejser sammen.
Restaurant
I klubhuset på Amendoeira Golf Resort kan du nyde et lækkert gourmetmåltid eller slappe af med en kølende cocktail efter dagens golfrunde. Fra både restaurant og terrasse er der en imponerende panoramaudsigt over golfbanerne. Ved hver af de to swimmingpools er der desuden en snackbar, hvor du kan bestille kolde drikke og lette retter.
Besøg Amendoeira Golf Resort på Algarvekysten og få en totaloplevelse. Her er der tænkt på det hele, så alt, du skal gøre, er at spille golf og bare slappe af i de smukke omgivelser.
Amendoeira Golf Resort data om banerne
Faldo Course
18 huller
Par 72
6598 meter fra guld tee
6296 meter fra hvid tee
5858 meter fra gul tee
5334 meter fra blå tee
4703 meter fra rød tee
Banearkitekt: Nick Faldo
O’Connor Jnr. Course
18 huller
Par 72
6598 meter fra guld tee
6273 meter fra hvid tee
5939 meter fra gul tee
5640 meter fra blå tee
5242 meter fra rød tee
Banearkitekt: Christy O’Connor Jnr.
Amendoeira Golf Resort faciliteter
01.12 - 31.01 & 01.06 - 31.08
145 EUR 18 huller
87 EUR 9 huller & twilight
01.11 - 30.11. 01.02 - 28.02 & 01.09 - 14.09
163 EUR 18 huller
98 EUR 9 huller & twilight
01.03 - 31.05 & 15.09 - 31.10
175 EUR 18 huller
105 EUR 9 huller & twilight
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute