Overnatningsmulighederne udvides betragteligt i 2013 og 2014, hvor der opføres lejligheder. Senest er der i foråret 2019 opført en ny bygning – udelukkende bygget af træ -, som nu udgør reception for såvel hotel som golfbanerne. I samme bygning er der en proshop.
Resortet vakte for alvor opsigt, da hele anlægget blev udvidet med 18 hullers-banen Insel Course. Dermed er der adgang til to baner, som på trods af deres beliggenhed nærmest side om side, er ganske forskellige.
To af de absolutte højdepunkter på mesterskabsbanen Mecklenburg-Vorpommern er hullerne 9 og 18. Begge huller slutter med vand, og afslutningen på 18. hul ligger endda på en ø. Allerede i drivet er der fare for at slå i vandet, og så kommer det afgørende indspil til 18. green. Det gik da meget godt, kom i på 5 (par 4 hul)
Parker bilen og slap af
Golfpark Strelasund giver en enestående mulighed for at parkere bilen uden for hotellet eller lejlighederne og så i øvrigt bare slappe af i landlige omgivelser, hvor der er masser af fred og ro.
I Landgasthaus Frettwurst indtages alle måltider, og i godt vejr er terrassen, kan overdækkes, et perfekt sted at afslutte golfrunden og i øvrigt følge andre spilleres kvaler på afslutningshullet. Dagen kan afsluttes i den nyindrettet bar Annas Eck. Gælder det om at opleve nogle af seværdighederne i omegnen, så er der ikke langt til den gamle hansestad Stralsund, som samtidig er porten til ferieøen Rügen – Tysklands største ø. Kan jeg varmt anbefale. Godt udflugtsmål hvis du har familien/vennerne med.