Meliá Madeira Mare Resort & Spa – Besøg den portugisiske Atlanterhavsø Madeira, hvor du kan overnatte nær centrum af Funchal på et lækkert 5-stjernet hotel med havudsigt og adgang til øens spændende golfbaner
Meliá Madeira Mare Resort & Spa ligger i hjertet af Lido-zonen, kun 10 minutters gang fra centrum af Funchal, hovedbyen på Madeira. Det 5-stjernede hotel har en imponerende udsigt over Atlanterhavet, direkte adgang til strandpromenaden og adgang til den lille stenstrand, Gorgulho, så du har rig mulighed forat slappe af og opleve Atlanterhavsøens mange seværdigheder, inden du prøver kræfter med Madeiras spændende golfbaner.
Værelser
Meliá Madeira Mare Resort & Spa er et moderne hotel med et maritimt præg, der passer smukt ind i omgivelserne. De 220 værelser har en moderne, minimalistisk stil med elegante og komfortable møbler. Værelserne har privat balkon, hvor de fleste har havudsigt, hvilket er det perfekt sted for afslapning efter dagens golfrunde.
Restaurant
Kombinationen af regionale specialiteter og et internationalt køkken gør at alle får en god oplevelse i Mare Nostrum-buffeten, hvor du kan nyde dine måltider i en uformel atmosfære. À la carte-restauranten Il Massimo har et internationalt køkken. Indretningen er moderne, og du har sågar mulighed for at nyde dine måltider på restaurantens terrasse med en smuk udsigt over Atlanterhavet.
Ved den udendørs swimmingpool ligger O Ilheu-restauranten, hvor du kan nyde din frokost og lette retter i dagtimerne.
Spa & wellness
Meliá Madeira Spa er helt unikt, både for sin størrelse og sin indretning, der udfordrer alle sanser. Kom på tur til strand eller skov i form af duft, lyd og smukke vægdekorationer, mens behandlingerne udføres med naturprodukter, der er designet til at sikre balance i sind, krop og sjæl.
Spaområdet indeholder derudover indendørs swimmingpool, sauna, hamam, varme- og kolde bade, jacuzzi samt hydromassage. I fitnessrummet er der adgang til cardio- og vægttræning.
Udendørs kan du slappe af ved swimmingpoolen, hvorfra der er den smukkeste udsigt over Atlanterhavet. Tag en afkølende dukkert og mærk efterfølgende solen varmen kroppen op igen.
Golfbaner
Det behagelige klima på Madeira gør øgruppen til et ideelt sted at spille golf hele året rundt. Golfbanerne på Madeira er anlagt i et usædvanligt smukt landskab. Siden 1993 har Madeira Open været en del af PGA European Tour.
Palhiero Golf ligger omkring 10 km øst for Funchal. Den 18 hullers par 72 golfbane, designet af Cabell Robinson, er anlagt omkring en 200 år gammel ejendom, Quinta do Palhiero, hvorfra der er en ekstraordinær udsigt over byen og bugten.
Santo da Serra Golf Club åbnede helt tilbage i 1937. I 1991 blev golfbanen renovereret af legendariske Robert Trent Jones Sr., og den har nu 27 golfhuller, der kan spilles i tre forskellige 18 hullers kombinationer, der alle har en blændende panoramaudsigt over Atlanterhavet.
Meliá Madeira Mare Resort & Spa faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute