
Costa del Sol er en af de mest populære golfdestinationer i Europa og tiltrækker hvert år golfspillere fra hele verden. Med sin unikke beliggenhed mellem bjergene og Middelhavet, 325 solskinsdage om året og en gennemsnitstemperatur på omkring 20 grader har Solkysten optimale betingelser for golf året rundt.
Området byder på mere end 70 golfbaner i høj kvalitet, hvilket har givet det velkendte tilnavn Costa del Golf. Her finder du både klassiske mesterskabsbaner og moderne golfresorts som La Cala Golf Resort, der er blandt de mest populære på Costa del Sol. Resortet råder over tre 18 hullers golfbaner og fremragende faciliteter, som gør det ideelt til både korte golfophold og længere ferier.
Costa del Sols status som international golfdestination blev yderligere understreget, da Solheim Cup i 2023 blev spillet på den eksklusive Finca Cortesin. Den prestigefyldte turnering satte for alvor fokus på områdets kvalitet og evne til at være vært for golf på allerhøjeste niveau.
Og som om golfoplevelserne ikke var nok, byder Costa del Sol også på kultur, gastronomi i særklasse, kilometervis af sandstrande, smuk natur og nem adgang via Málaga Lufthavn, Spaniens tredjestørste. Alt dette er med til at gøre Costa del Sol til en af Europas mest foretrukne golfdestinationer.
Spil golf i smukke omgivelser
Det store, mangfoldige udvalg af golfbaner på Costa del Sol gør at mange golfere kommer tilbage år efter år, for at få nye oplevelser. Lige fra Pay & Play baner til begynderen til det verdenskendte mesterskabsbaner kendt fra TV - Costa del Sol har det hele. Hvert år arrangeres der massevis af turneringer både for mænd og kvinder på alle niveauer. Og for nybegynderne er der et stort udvalg af golfskoler og akademier, hvor du kan forbedre dit spil.

Luksusgolf på Costa del Sol
Marbella er hjemsted for flest golfbaner på Costa del Sol. Byen er kendt for sin kultur, underholdning og glamour - og har da også nogle af de mest eksklusive golfbaner og hoteller på Solkysten. Gå i golfstjernernes fodspor også spil Villa Padierna Golf Resort, der lagde græs til sidste års finale i Race to Costa del Sol, som vores egen Emily Kristine Pedersen vandt i 2020. Derudover byder strækningen fra Marbella til Estepona på flere fantastiske golfbaner som: Marbella Golf Country Club, Santa Clara Golf Marbella, Los Naranjos Golf Club, El Paraiso Golf Club og selvfølgelig Finca Cortesin, der er i 2023 er valgt som vært til den prestigefyldt Solheim Cup.
Nær Estepona finder du også det 5-stjernede luksushotel, Kempinski Hotel Bahía Estepona, der giver dig mulighed for at spille de 4 verdenskendte golfbaner i Spain's Finest. Ønsker du at overnatte i den eksklusive havn, Puerto Banús, er vores foretrukne hotel det lækre Meliá Marbella Banús, hvor du er tæt på både lystbådehavnen, stranden og Marbellas mange muligheder.

Málaga - Costa del Sols hovedstad
Længere mod nord, rundt om Costa del Sols hovedstad, Málaga, funder du de kendte feriebyer, Torremolinos, Benalmádena, Fuengirola og Mijas finder du et væld af hyggelige hoteller og flere fantastiske golfbaner. Her kan du kombinere golfspillet med afslapning på stranden, shopping og masser af god mad. Her kan du prøve kræfter med en af områdets bedste golfbaner, Golf Torrequebrada, eller bo på golfresortet La Cala Golf Resort med hele tre 18 hullers golfbaner.
Nord for Málaga finder du Añoreta Golf Resort med de nybyggede hotelværelser og en fantastisk udsigt over Middelhavet.
Long Stay ophold
Hvis du kører lidt længere ind i landet finder du Lauro Golf Resort, det perfekte sted for et long stay ophold, da du bor i egen lejlighed og kan spille ubegrænset golf til en fordelagtig pris.

Simply Shuttles er dit private transportfirma, når golfrejsen går til Costa del Sol i Sydspanien. Simply Shuttles har base i Marbella på Costa del Sol og tilbyder Solkystens bedste service, når du skal transporteres mellem lufthavn, hotel og golfbaner.