Uraburu Golf ligger smukt placeret i de frodige, bakkede omgivelser kun 15 minutter syd for Bilbao i det nordlige Spanien – midt i hjertet af Baskerlandet. Her får du en spektakulær golfoplevelse omgivet af grønne skove, dramatiske højdeforskelle og med en uforstyrret udsigt til de baskiske bjerge.
Golfbanen er designet af den legendariske José María Olazábal, og du mærker hurtigt hans signatur: teknisk udfordrende layout, strategisk placerede bunkers og store greens med masser af bevægelse. Uraburu Golf er en 18 hullers golfbane, par 71, hvor præcision og course management er vigtigere end længde fra tee. Den kuperede terræn giver både smukke udsigter og naturlige udfordringer – en golfbane, der kræver omtanke og belønner det gode spil.
En af de helt særlige oplevelser på Uraburu Golf er muligheden for at få træning af ingen ringere end Jon Rahms bror, Eriz Rahm, som er en dygtig og respekteret træner. Han tilbyder både individuelle lektioner og gruppeundervisning og hjælper dig med at finpudse dit spil – uanset niveau.
Uraburu Golf byder på moderne faciliteter med alt, hvad du har brug for til en fuldendt golfdag. Klubhuset har en hyggelig restaurant med traditionel baskisk mad og en stor terrasse med fantastisk udsigt over golfbanen. Derudover finder du driving range, putting- og chipping greens samt en velassorteret proshop.
Uraburu Golf er et perfekt udgangspunkt for golfrejsende, der ønsker en autentisk oplevelse i Baskerlandet – med både storby, natur og golf i verdensklasse lige uden for døren.
Uraburu Golf data om banen
18 huller
Par 71
5983 meter fra hvid tee
5533 meter fra gul tee
5079 meter fra blå tee
4698 meter fra rød tee
Banearkitekt: José María Olazábal
Uraburu Golf faciliteter
18 huller
55 EUR hverdage
75 EUR weekend & helligdage