Schlosshotel Münchhausen – Et golfresort i renæssancestil og med en unik atmosfære. Her finder du to 18 hullers golfbaner, Michelin-restaurant samt et lækkert og moderne spaområde
Schlosshotel Münchhausen er et smukt renæssanceslot fra det 16. århundrede, bygget af Hilmar von Münchhausen. Golfresortet med to 18 hullers golfbaner ligger 60 km syd for Hannover, tæt på Hameln, som er kendt for fortællingen om rottefængeren. Slottet har fungeret som 5-stjernet superior hotel siden 2004, og tiltrækker gæster fra hele verden, der er på udkig efter en unik golfoplevelse. Udover golf byder hotellet på gastronomi i verdensklasse – du finder hele 3 restauranter, hvor den ene er tildelt en Michelin-stjerne.
Slottet er beliggende i en stor og smuk slotspark med et rigt planteliv, hvilket indbyder til gåture. Du kan også bevæge dig ud i det skovrige landskab omkring golfresortet, som er ideelt til både vandre- og cykelture.
Går din golftur til Midttyskland, er det smukke Schlosshotel Münchhausen det perfekte valg for et luksuriøst golfophold, hvor du har mulighed for at spille to fantastiske golfbaner. Direkte fly til Hannover fra København, gør det nemt at komme frem til det smukke hotel.
Golfbane
Schlosshotel Münchhausen er en drøm for golfentusiaster med to golfbaner og en driving range - stå op, spis en god morgenmad i skønne omgivelser og gå ud på golfbanen, der ligger i forlængelse af hotellet. De to 18 hullers golfbaner, Baron von Münchhausen og Lucia von Reden, er beliggende i slotsparken, og byder på en fantastisk udsigt til både slottet, bjerge og skov. Golfbanerne er anlagt, så de er attraktive for både nybegyndere og øvede golfere.
På den store driving range har du gode muligheder for at forberede dit spil. Der er i alt 20 overdækkede tee grunde (med projektørbelysning) til rådighed. Derudover byder træningsområdet på flere greens, hvor du kan træne dit korte spil, inden du går i gang med dagens golfrunde.
Værelser
Schlosshotel Münchhausen byder på 68 luksuriøse suiter og værelser. Slotsværelserne emmer af romantisk og luksus, mens værelserne i den historiske Tithe Barn, der ligger lige op ad slottet, er rummelige og moderne indrettede.
Restaurant
Schlosshotel Münchhausen tilbyder flere lækre restauranter. I gourmetrestauranten, der er tildelt en Michelin-stjerne, står Achim Schwekendiek for de kunstfærdige retter. Stjernekokken er kendt for sit franske køkken, der også er inspireret af resten af Middelhavsregionen. Prikken over i'et er den specielle stemning, der er i restauranten, hvor du føler dig henført til en anden tid på grund af den smukke indretning, der matcher slottets renæssancestil på smukkeste vis.
I restauranten Schlosskeller kan du nyde de fineste internationale retter med regional indflydelse. Restauranten er, som navnet antyder, beliggende i slottets kælder med smukke hvælvede lofter og en varm atmosfære. Er vejret til det, kan du også nyde dine måltider på Schlosskellers lækre terrasse, som har en fantastisk udsigt til søen, der omgiver slottet, og til slotsparken.
Efter en dag på golfbanen anbefaler vi, at du nyder din eftermiddagskaffe i riddersalen, Knight’s Hall. Her mærker du virkelig stemningen fra svundne tider, da alle de fantastiske renæssancedetaljer virkelig kommer til sin ret her – det gælder både møblementet, de smukke loftsmalerier samt den imponerende pejs, som stammer helt tilbage fra 1600-tallet.
Spa og wellness
Et besøg i Schlosshotel Münchhausens spaområde byder på det bedste af to verdener. Oplev de moderne spafaciliteter kombineret med det historiske slots smukke udseende. Det 800 m2 store spaområde byder på en stor indendørs swimmingpool med glastag, som giver et smukt lysindfald, samt et stort saunaområde med flere former for sauna og dampbad. Derudover findes der både indendørs og udendørs afslapningsområder samt mulighed for at bestille eksklusive behandler.
Et golfophold på Schlosshotel Münchhausen byder på oplevelser af høj klasse. De to 18 hullers golfbaner giver dig mulighed for at få en varieret golfoplevelse, mens det historiske slot byder på fantastiske oplevelser både i restauranterne og spaområdet.
Schlosshotel Münchhausen data om banerne
Baron von Münchhausen banen
18 huller
Par 73
5951 meter fra gul tee
5241 meter fra blå tee
4641 meter fra rød tee
4076 meter fra orange tee
Lucia von Reden banen
18 huller
Par 59
2813 meter fra gul tee
2761 meter fra rød tee
Schlosshotel Münchhausen faciliteter
Greenfee
40 EUR Lucia von Reden
60 EUR Baron von Münchhausen
Greenfee hotelgæster
20 EUR Lucia von Reden
30 EUR Baron von Münchhausen
Buggy
30 EUR (kun på Baron von Münchhausen Course)