Opio Valbonne Golf & Château de la Bégude – Spil en af de bedste 18 hullers golfbaner på Den Franske Riviera, nær Cannes og Nice, og overnat i historiske omgivelser med udsigt over golfbanen
Opio Valbonne Golf & Château de la Bégude er en sand golfperle på Den Franske Riviera. Det 4-stjernede golfresort er beliggende i naturskønne omgivelser mellem Cannes og Nice og byder på en fantastisk 18 hullers golfbane samt et hyggeligt hotel med ægte provencalsk charme. Hotellet stammer helt tilbage til det 17. århundrede, men er nænsomt restaureret, så det i dag fremstår moderne, men med mange smukke detaljer fra de oprindelige bygninger.
Opio Valbonne Golf & Château de la Bégude danner rammen om den ideelle golfferie i Sydfrankrig, hvor du kan spille golf på to forskellige golfbaner, hvor den ene er beliggende direkte uden for døren, samt nyde godt af de smukke omgivelser og golfresortets mange faciliteter.
Værelser
Værelserne på Château de la Bégude er indrettet i en luksuriøs, men traditionel provencalsk stil. Ingen værelser på hotellet er ens, men et fællestræk har de dog, og det er den store komfort. Forestil dig at vågne op med udsigten til den smukke golfbane, så kan det da kun blive en god dag.
Restaurant
På Château de la Bégude kommer du til at opleve lækre middelhavsretter altid fulde af farver og smag, både i gourmetrestauranten Le Ciste og i brasseriet La Bégude.
Efter din golfrunde kan du nyde lidt tapas samt koldt at drikke i den smarte lounge bar, hvorfra du har en fabelagtig udsigt over golfbanen og til swimmingpoolen. Efterfølgende kan du tage en afkølende svømmetur eller slappe af ved poolkanten, inden du skal spise en lækker middag.
Golfbane
Opio Valbonne Golf er en af de ældste golfbaner i Provence. Den 18 hullers golfbane blev i 1966 designet af den anerkendte engelske banearkitekt, Donald Herradine. Golfbanen strækker sig over to kommuner, Opio og Valbonne, og er, på grund af sin store variation, en af de mest populære golfbaner i regionen. Forni kræver et godt indspil og perfekt spil med dine jern, mens bagni tester dine evner med driver og køller. Nyd en spændende runde golf i et kuperet landskab, blandt århundrede gamle træer og en historisk romersk akvædukt.
Få minutters kørsel fra golfresortet ligger Golf de la Grande Bastide, som er en 18 hullers golfbane designet af Cabell Robinson, en tidligere partner til Robert Trent Jones. Her kommer du til at opleve en moderne golfbane med brede fairways og greens godt beskyttet af adskille bunkers og vandhazarder. Golfbanen er anlagt, så den smelter perfekt ind i de smukke omgivelser, der giver dig en fantastisk udsigt til bjergene og de omkringliggende landsbyer.
Når du booker et golfophold på Opio Valbonne Golf & Château de la Bégude, får du det bedste af Provence; smuk natur, gastronomi på højt niveau samt ikke mindst en helt fantastisk golfbane, som sagtens kan spilles flere gange.
Opio Valbonne Golf data om banen
18 huller
Par 73
5658 meter fra sort tee
5627 meter fra hvid tee
5331 meter fra gul tee
4936 meter fra blå tee
4531 meter fra rød tee
2695 meter fra orange tee
Opio Valbonne Golf & Château de la Bégude faciliteter
| 01.01 - 27.03 26.10 - 31.12 | 28.03 - 25.10 | ||
|---|---|---|---|
| 130 EUR | 145 EUR |
Buggy
50 EUR



Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute