Det stod vist ikke skrevet i kortene, at den irske forfatter Oscar Wilde, der levede i 1800-tallet, skulle komme til at inspirere initiativtagerne til en golfbane på Mallorca mere end 100 år senere.
”I have the simplest tastes. I am always satisfied with the best,” skrev Oscar Wilde.
Andreas Pamer, der er direktør for Son Gual-banen på Mallorca, har genbrugt ordene som indgangsreplik i banens velkomstmanual.
Lad det straks være slået fast, at en greenfee på lidt under 1.000 kr. på Son Gual faktisk er ret billig set i relation til et medlemskab, der koster den nette sum af 55.000 kr. Det beløb kan reduceres til 32.000 kr. og 16.000 kr. for henholdsvis første og anden person i en familie, der ønsker et livstidsmedlemskab for et indskud på 375.000 kr.!
-Jeg vil gætte på, at du er chokeret over tallene, men glem ikke, at vi kan tilbyde vore medlemmer 365 dage med golf på første klasse, siger golfmanager Andreas Pamer.
Betydningen af ordene i den aktuelle forbindelse er, at det bedste kan ikke blive for godt til gæsterne og medlemmerne af Mallorcas nyeste klassebane, der i 2007 blev åbnet på Finca Son Gual godt en halv snes kilometer uden for Palma de Mallorca.
Placeret i det åbne land mellem bjergkæden Tramuntana og Palma de Mallorca 12 kilometer ud ad hovedvejen mod Manacor har Son Gual ikke den skønneste naturmæssige beliggenhed, selv om banen snor sig smukt i de bølgende bakker.
Til gengæld er indflyvningskorridoren til Palma de Mallorcas lufthavn så lav, at man uden problemer kan aflæse navnet på de luftfartsselskaber, der opererer på destinationen.
Udpræget eksklusivitet
Dette forstyrrende element bærer man hurtigt over med på en bane, der mange steder er betegnet som en af Spaniens og Europas bedste baner – og i de flestes øjne den bedste på Mallorca i hård konkurrence med Alcanada-banen ved Alcudia.
Med til at højne niveauet er det pompøse klubhus og de omkringliggende faciliteter, der er skabt til den kræsne bruger.
Selv om priserne i restauranten er absolut rimelige, føler man sig i millionærklassen, hvis man vælger at indtage frokosten på terrassen med den formidable udsigt over banen med både 9. og 18. green umiddelbart foran.
Udsigt er der også til det gamle slot ”Palacio,” der under etableringen af golfbanen blev omringet som en out of bounds-finca, hvis område man i værste fald kan kollidere med i indspillet til 18. green.
Banens eksklusivitet understreges af de mange privatturneringer og company days, som Son Gual lægger græs til hvert år.
-Lige siden banen åbnede i 2007 har vi været stolte af hvert år at skulle arrangere dusinvis af af private turneringer organiseret af multinationale selskaber som Rolex, Porsche, Air Berlin, Mont Blanc og Pinmar, ligesom vi har et tæt samarbejde med en række lokale virksomheder. Og vi har allerede en række reservationer til private turneringer i ordrebogen langt ind i 2014 fra firmaer, der gerne vil prøve kræfter med Mallorcas og en af Europas bedste baner, siger golfmanager Andreas Pamer.
Tysk banearkitekt
De tyske ejere af Son Gual fik allerede i 1995 en drøm om at etablere en eksklusiv golfbane i området. Passionen for golf blev kombineret med en mission om at skabe en absolut højkvalitetsbane, der ville være værd at besøge på grund af en venlig atmosfære.
I 1998 opkøbte ejeren et område på 160 hektar af Finca Son Gual tæt på den lille landsby Sant Jordi, der ligger i dalen kaldet ”De tusinde vindmøllers dal.”
Da de nødvendige byggetilladelser var indhentet i 2003, blev det den tyske banearkitekt Thomas Himmel, der fik til opgave at tegne en bane, der ikke umiddelbart kunne indpasses i det eksisterende areal, men stort set skulle opbygges fra bunden med kunstige bakker, dale, søer og vandløb.
Det endte med, at der skulle flyttes rundt på to millioner kubikmeter jord, før arkitekten var tilfreds med udformningen på området, hvor der også skulle tages hensyn til flere end 1.000 gamle oliventræer som en skattet feature på banen.
Det kan måske undre, at Thomas Himmel – tredobbelt tysk amatørmester - fik opgaven overdraget. Han hører ikke til verdens kendteste banearkitekter, men huskes måske bedst som manden, der var i spil til at designe den tyske Ryder Cup-bane, hvis tyskerne havde vundet over franskmændene i kampen om Ryder Cup i 2018.
Eksklusiviteten kommer også til udtryk i Son Guals proshop, hvor der foruden de velkendte brands også forhandles Son Guals egne accessories lige fra bælter, tasker og håndklæder over tøj og head covers til en Son Gual-førstehjælpspakke (!) – og så naturligvis Ecco-sko.
Cirkelformet layout
Decideret farlig er Son Gual-banen nu ikke, med mindre man som ikke-svømmer falder i en af de fire-fem velvoksne søer eller det gennemgående vandløb midt i området.
Arkitekten Thomas Himmel har valgt en lidt usædvanlig løsning med et layout i to cirkler for henholdsvis forni og bagni. Den yderste cirkel med de første ni huller omkranser den inderste cirkel med de sidste ni huller.
Det er en utraditionel og spændende løsning, hvis man vel at mærke spiller banen fra hul 1 til 18.
Denne banetester blev imidlertid bedt om at spille banen en tidlig morgen fra hul 10 med det resultat, at man efter ni superspændende og meget smukke huller med vand i spil stort set hele vejen skulle slutte af med de mindst spændende huller i ydercirklen.
Det er en detalje, der i princippet ikke burde betyde noget, men her betyder det noget for oplevelsen og kulminationen, der ville være gradvist stigende med de mest spændende huller på bagni til sidst.
Ydermere oplevede vi det usædvanlige, at der var forskel på banens tekniske kvalitet med bagni som absolut i topklasse, mens der flere steder på forni var bare pletter på fairways. Måske fordi arealet ligger længst væk fra søer og vandløb.
Det rokker dog ikke ved en bane i absolut topklasse med nogle fantastiske hulforløb, brede grønne fairways og så nogle spændende teesteder, hvor man inden udslaget skal afgøre med sig selv og sin selvtillid, hvor meget man vil skære af vandhazarderne for at nå længst muligt frem på fairways.
Seks teesteder
Greens er generelt store, men til gengæld meget ondulerede. På en god dag løber de op til 10-11 på stimpmeteren. Men mest drilsk er dog den strategiske placering for mange af greens enten lige bag en vandhazard eller et svært tilgængeligt bunkeromkranset område.
Son Gual kan spilles fra ikke færre end seks forskellige teesteder uden at være ekstrem lang med afstande fra 4.961 meter fra rød til 6.621 meter fra den sorte backtee. Clubtee må være en mellemting mellem grøn og gul efter behag med længder på henholdsvis 5.745 meter og 5.983 meter.
På de fleste af hullerne er fairways beskyttet af store sammenhængende bunkers, hvor køllen ikke må groundes, som det er tilfældet i såkaldte waste areas.
Efter de tre første huller med masser af bunkers, men ingen vand i spil, kommer man til en brat opvågning på hullerne fire og fem, hvor greens i begge tilfælde er placeret i en lomme bag en hazard.
Mest tricky er par 3-hullet 5, hvor det er ren præcisionsskydning med kun 98 meter til pinden fra gult teested. Til gengæld skal bolden carry over søen hele vejen.
Hul 6 er det bedste eksempel på et af de huller, hvor god course management er et must, når man skal afgøre med sig selv, hvor man vil skære vandhazarden.
Satser man på et drive på 200 meter, ligger risikoen i at bolden triller igennem fairway til en bunker. Og præcis samme slags hazard er i spil, hvis den langtslående satser på et 250 meter drive. Par 5-hullet er 442 meter langt, så lavhandicapperen har intet problem med at nå green i to, hvis han vel at mærke kan finde fairway i drivet.
Par 3-hullet 9 på 153 meter er en flot afslutning op mod klubhuset, hvor det perfekte slag er et draw med et halvlangt jern – men med et hook er bolden i vandet.
Hvis man har ladet sig lulle i søvn på ydercirklen, bliver par 4-hullet 10 en brat opvågning, fordi hele hullet falder ned mod langstrakte bunkers og en vandhazard i højre.
Signaturhuller
Vandet er også i spil hele vejen op ad højre siden på næste hul 11, mens par 5-hullet 12 på 448 meter fortjener betegnelsen signaturhul. Fra det højt beliggende teested kan man ganske vist se problemerne hele vejen, men det drejer sig om at holde tungen lige i munden, fordi vandhazarder trænger sig på fra begge sider omkring 150 meter fra green og efterlader fairway som en smal dæmning.
Hullerne 15 og 17 er to fremragende par 3-huller på henholdsvis 147 og 166 meter med masser af bunkers og vand i spil.
Således opmuntret efter en god oplevelse på en spændende bane når man frem til sidste hul, der må kæmpe med hul 12 om betegnelsen signaturhul.
Undervejs til green på banens længste hul på 482 meter er der nærmest mere vand end land og out of bounds ved ”Palacio” i venstre før et svært, men smukt indspil foran klubhuset.
Son Gual en en totaloplevelse, som den tidligere Europatour-spiller Peter Mitchell på banens hjemmeside betegner som ”den bedste bane jeg har spillet på European Senior Tour.”
Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”
