Costa Ballena Ocean Golf Club

Nyt Golf Performance Center på Costa Ballena Ocean Golf Club

Der er fuld sving i det nye Golf Performance Center på Costa Ballena Ocean Golf Club i den sydspanske provins Cádiz

Når det kommer til træningsområder har Costa Ballena Ocean Golf Club nogle af de allerbedste faciliteter i hele Europa. Med digitaliseringen af undervisningen og det nye, forbedrede Pro-Center, tager golfklubben yderligere et skridt mod at give sine gæster det bedste af det bedste. I det 70 m2 store Pro-Center studeres hver enkelt bevægelse omhyggeligt med nye værktøjer, der kan identificere og måle praktisk taget alle aspekter af dit golfsving. Trackman og BULL 3D kan hjælpe dig med at korrigere dit sving og forbedre dine evner.

De store døre i Pro-Centret kan åbnes helt op, så du kan slå golfbolden direkte ud på driving rangen. I træningsområdet er der også et område dedikeret til træning af dit korte spil, med chipping- og putting green, hvor dit sving og putt bliver optaget med Trackman for senere at analysere dine bevægelser.

Pro-Centret er desuden et afslapningsområde og et mødelokale, som PRO'en kan benytte til undervisning i uforstyrrede omgivelser. Her kan Trackman-optagelserne vises på computer, ipad eller skærmen.

Golf Performance Centeret kan både benyttes til individuelle lektioner eller det kan lejes til eksklusiv brug til grupper sammen med en PRO.

Læs mere om Costa Ballena Ocean Golf Club