Golf Las Ramblas – En spændende 18 hullers golfbane på Costa Blanca nær Alicante designet af golfens Picasso med et kreativt banedesign med raviner, store niveauforskelle og mange træer
Golf Las Ramblas er en 18 hullers golfbane nær Alicante på Costa Blanca i Spanien. Golfbanen er designet af den kendte spanske banearkitekt, Pepe Gancedo, som er kendt for at skabe kreative og innovative golfbaner, hvilket Golf Las Ramblas til fulde bærer præg af.
Golf Las Ramblas er en spændende udfordring at give sig i kast med på grund af sine smalle, bølgende fairways, som er omkranset af træer, som du hele tiden skal tage højde for i din videre færd frem på golfbanen. Selvom Golf Las Ramblas er anlagt i et let bakket terræn, er golfbanen forholdsvis nem at gå, så du kan nyde den smukke natur på nærmeste hold på din vej rundt på golfbanen.
Et særligt kendetegn ved Golf Las Ramblas er de mange dybe raviner, du mødes af på din vej rundt på golfbanen. Selv golfbanens navn bærer præg af dette, da Las Ramblas på spansk betyder ravinerne. Mange af dine teeslag foregår over eller langs raviner, så du skal virkelig have præcision i dit drive, så du undgår at falde i ravinerne. Dette øger kun fornøjelsen ved at spille denne spændende golfbane, da du har så mange skiftende faktorer, som du hele tiden skal tage højde for.
Grundet sin placering nær Middelhavet har du fra flere steder på Golf Las Ramblas en fantastisk udsigt til havet, hvilket er en smuk kontrast til den grønne golfbane. Om sommeren danner de mange træer skygge for den bagende sol, hvilket gør at du stadig kan gå din golfrunde selvom solen bager.
Inden din golfrunde kan du slå et par slag på den store driving range samt øve dit korte spil i putting- og chipping området, hvor du også finder træningsbunkers.
I det smukke klubhus kan du efter din golfrunde slappe af i smukke omgivelser og med en fantastisk udsigt over golfbanen, mens du nyder lidt koldt at drikke og lækre, traditionelle Middelhavsretter.
Går din golfrejse til Costa Blanca i Spanien, og søger du en udfordrende golfoplevelse på en golfbane med et spændende banedesign, er Golf Las Ramblas det helt rette valg for dig.
AUTOCARES GRUPO BENIDORM - TRANSPORT PÅ COSTA BLANCA
Autocares Grupo Benidorm er vores anbefalede transportfirma, når golfrejsen går til Costa Blanca. Det familieejede firma har base i Benidorm, men tilbyder transport på hele Costa Blanca. Autocares Grupo Benidorm er kendt for at tilbyde kystens bedste service, hvor du og dine behov er i fokus.
LÆS MERE OM AUTOCARES GRUPO BENIDORM
Golf Las Ramblas data om banen
18 huller
Par 72
5770 meter fra hvid tee
5679 meter fra gul tee
4761 meter fra rød tee
Banearkitekt: Pepe Gancedo
Golf Las Ramblas faciliteter
01.01 - 18.02 01.06 - 15.09 25.11 - 31.12 | 19.02 - 31.05 16.09 - 22.09 18.11 - 24.11 | 23.09 - 17.11 | ||||
---|---|---|---|---|---|---|
63 EUR | 75 EUR | 80 EUR |
Buggy
38 EUR 18 huller