Golf & Hotel Schloss Ranzow - Elegant golfophold på et smukt slot med egen 18 hullers golfbane på den nordtyske ø, Rügen, hvorfra du har udsigt til Det Baltiske Hav og Jasmund National Park
Golf & Hotel Schloss Ranzow ligger på den smukke ø, Rügen, i Mecklenburg–Vorpommern. Her venter der dig et fantastisk golfresort med en utrolig udsigt over det Baltiske Hav og Golf Club Schloss Ranzows 18 hullers golfbane. Lohme Havn ligger 1,5 km fra Golf & Hotel Schloss Ranzow, og de berømte kridtklinter ligger blot 30 minutters gang fra hotellet, langs naturskønne vandrestier.
Golfbanen
Golfbanen på Golf & Hotel Schloss Ranzow er en af de nyeste golfbaner i Mecklenburg-Vorpommern, som åbnede i 2015. Her kan du nyde golfspil på en smuk 18 hullers golfbane med havudsigt fra de fleste huller. 18 hullers golfbanen er let kuperet med vandhazarder og er en kombination af en park- og linksbane. Her venter dig der en spændende og udfordrende runde golf, så du kan godt begynde at glæde dig til dit ophold på Golf & Hotel Schloss Ranzow.
Overnatning
På Golf & Hotel Schloss Ranzow kan du enten bo i værelse/suite eller i lejlighed. Suiterne og værelserne er moderne, med et touch af luksus, og danner en elegant ramme om din golfferie. Derudover er alle værelser og suiter udstyret med fladskærms-tv, gratis WiFi, regn-brusere og nogle har også badekar. Men det, der slår alt, er den fantastiske udsigt over Det Baltiske Hav og Jasmund National Park, som er optaget på UNESCOs liste over naturarv.
De 14 lejligheder befinder sig midt imellem Det Baltiske Hav og nationalparken, lige op til den smukke golfbane. Her er du tæt på Det Baltiske Hav, og du kan nyde den idylliske ro på den solrige, sydvendte balkon. Lejlighederne har store separate soveværelser, stuen har integreret køkken med køleskab og opvaskemaskine, såvel som spisestue. Den komfortable hjørnesofa i stuen fungerer også som en ekstra dobbeltseng. Alle lejligheder har fladskærms-tv, telefon og gratis WiFi.
Restaurant
Oplev Rügens kulinariske kvaliteter i den afslappede, elegante atmosfære i slotsrestauranten eller på terrassen, imens du nyder solnedgangen. Gourmetrestauranten serverer regionale retter og lokalt fangede fisk. Menuen varierer efter sæsonen og bliver tilberedt af de bedste, lokale produkter.
Spa og wellness
I Golf & Hotel Schloss Ranzows spaområde kan du slappe af i den lækre infinity swimmingpool, mens du nyder udsigten til Jasmund National Park. Derudover finder du forskellige former for sauna samt et flot fitnesscenter med en fantastisk udsigt.
Golf Club Schloss Ranzow data om banen
18 huller
Par 71
5397 meter fra gul tee
4584 meter fra rød tee
Golf Club Schloss Ranzow faciliteter
Golf & Hotel Schloss Ranzow faciliteter
Højsæson 15.06 - 30.09
45 EUR / 9 huller
75 EUR / 18 huller
Vintersæson 01.11 - 14.03
25 EUR / 9 huller
45 EUR / 18 huller
Mellemsæson 15.03 - 14.06 + 01.10 - 31.10
40 EUR / 9 huller
60 EUR / 18 huller
Sunset golf efter kl. 16:30 (Kun 15.06 - 30.09)
35 EUR / 9 huller
55 EUR / 18 huller
Buggy
45 EUR
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute