Vinbergs Golfklubb - Lige udenfor Falkenberg i Halland ligger denne naturskønne 27 hullers golfbane, med en mesterskabsbane og Pay & Play bane, som kan spilles det meste af året
Vinbergs Golfklubb ligger ca. 6 km fra Falkenberg i naturskønne Halland. Golfbanen blev bygget i 1992 og er af park-hed/skovbane karakter. Golfbanen er bygget på sandjord, hvilket gør at den er i meget fin stand fra tidlig forår til sen efterår. Når andre golfklubber er tvunget til at lukke pga. regn kører man i golfvogne på Vinberg.
Anlægget har 27 huller fordelt på en 18 hullers golfbane og en 9 hullers fuld længde Pay & Play bane; begge golfbaner er af usædvanlig høj kvalitet.
Vinbergs Golfklubb tilbyder overnatning som passer til alle; uanset om du ønsker B&B eller fuld hotelstandard. På Vinberg Golfklubb ligger 7 hytter og 9 golfsuiter. Der findes også parkering til campingvogne og autocampere.
Golfbanen
Spændende, udfordrende, smuk og velholdt – sådan beskrives Vinbergs 18 hullers mesterskabsbane kort. Par 72 banen, som er af hed- og parkkarakter, spilles i varierende og til tider helt betagende hallandsk natur. Underlaget på Vinberg er ren sandjord, hvilket giver tørre og fine golfbaner, næsten hele året.
Overnatning
I de moderne hytter bor i op til 4 personer, fordelt på 2 soveværelser. I har tilmed adgang til et fuldt udstyret køkken, stue med spisebord, sofahjørne, TV og eget badeværelse. I har således mulighed for at lave egen mad, men i kan selvfølgelig altid booke en golfpakke med måltider inkluderet. Hytterne ligger 50 meter fra klubhuset.
Suiterne består af et luksusværelse på 24m2, smukt beliggende lige ved golfbanen. Lige inden for døren i entreen finder du et tekøkken. Derudover består værelser af 2 skønne senge, TV, lænestole og et lille bord samt en altan. Badeværelset har gulvvarme og du finder håndklæder fra Grand Design.
Hvis du kommer med egen campingvogn er der mulighed for tilkobling af el og der er omklædningsrum med bad og toilet omme bagved klubhuset.
Restaurant
På Vinbergs golfkro får du hjemmelavet frokostbuffet, med både kød, fisk og vegetarretter, hver dag kl. 12-14. Derudover serveres der lette retter og smørrebrød, kaffe og drikkevarer. Dagens frokostmenu ændres hver dag.
Ambitionen i Vinbergs Golfklubb er, at lave god, sund og spændende mad, gerne med inspiration fra svensk og europæisk husmandskost. Når det er muligt, består retterne af lokalt dyrkede grøntsager og lokale råvarer, og der er altid et vegetarisk alternativ.
Vinbergs Golfklubb data om banen
18 huller
Par 72
5477 meter fra tee 57
5010 meter fra tee 52
4440 meter fra tee 46
9 huller Pay & play
Par 31
1330 meter fra hvid tee
Vinbergs Golfklubb faciliteter
01.01 - 02.04 & 30.10 - 31.12
340 SEK alle dage
03.04 - 04.06 & 28.08 - 29.10 | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Tid | Hverdag | Weekend | ||||
07.00 - 11.00 | 580 SEK | 680 SEK | ||||
11.00 - 14.00 | 480 SEK | 580 SEK | ||||
14.00 - 17.00 | 380 SEK | 480 SEK | ||||
17.00 - 20.00 | 280 SEK | 380 SEK |
05.06 - 27.08 | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Tid | Hverdag | Weekend | ||||
07.00 - 11.00 | 680 SEK | 680 SEK | ||||
11.00 - 14.00 | 580 SEK | 580 SEK | ||||
14.00 - 17.00 | 480 SEK | 480 SEK | ||||
17.00 - 20.00 | 380 SEK | 380 SEK |
9-hullers pay & play
150 SEK januar - april & oktober - december
200 SEK maj - september
Buggy
380 SEK pr. runde