Siam Country Club ligger smukt placeret i det frodige landskab uden for Pattaya på Thailands østkyst, cirka 1,5 times kørsel fra Bangkok. Området er kendt for sit varme klima året rundt, bølgende terræn og enestående faciliteter til golfspillere. Med kort afstand til både strandliv, hoteller og byens mange restauranter er Siam Country Club et oplagt valg for en golfrejse, hvor kvalitet og variation er i centrum.
Old Course
Old Course er klubbens oprindelige golfbane og en af de mest traditionsrige i Thailand. Den har været vært for flere internationale turneringer, herunder Honda LPGA Thailand. Golfbanen byder på en parkbane med modne træer, smalle fairways og strategisk placerede bunkers, som stiller krav til præcision fra tee. Greens er hurtige og udfordrende, hvilket gør runden til en sand test – også for erfarne spillere.
Plantation Course
Plantation Course er kendt for sit spektakulære layout og udsigter over både bakker og dalstrøg. Golfbanen er designet med inspiration fra områdets historie med sukker-, tapioka- og ananasplantager, hvilket afspejles i de tre ni-hullers sløjfer. Her får man en varieret golfrunde med store højdeforskelle, brede fairways og udfordrende greens, hvor især vinden kan spille en afgørende rolle.
Waterside Course
Waterside Course er en mere moderne golfbane, designet med fokus på spilleglæde for golfspillere på alle niveauer. Som navnet antyder, spiller vand en central rolle på mange huller, men layoutet er samtidig mere åbent og tilgivende end de øvrige golfbaner. Perfekt til en afslappet runde golf, hvor man stadig får masser af kvalitet og flotte omgivelser.
Rolling Hills Course
Rolling Hills Course er den nyeste golfbane i Siam Country Club og tilbyder en anderledes og spændende golfoplevelse. Med sit mere rå og naturlige udtryk, store waste areas og markante bunkers skiller den sig ud fra de øvrige golfbaner. Designet udfordrer spilleren til at tænke kreativt og vælge sine slag med omhu, samtidig med at man nyder det kuperede terræn og de imponerende landskaber.
Siam Country Club er samlet set en destination, hvor hver golfbane har sin egen identitet, og hvor kvaliteten er i absolut topklasse. Uanset om man søger en mesterskabsoplevelse eller en mere afslappet runde, er Siam Country Club et must for enhver golfspiller i Pattaya.
Siam Country Club data om banen
Old Course
18 huller
Par 72
6463 meter fra sort tee
5945 meter fra blå tee
5487 meter fra hvid tee
5228 meter fra gul tee
4727 meter fra rød tee
Plantation Course
Sugar Cane + Tapioca
18 huller
Par 72
6800 meter fra sort tee
6259 meter fra blå tee
5581 meter fra hvid tee
5129 meter fra gul tee
4687 meter fra rød tee
Waterside Course
18 huller
Par 72
6802 meter fra sort tee
6007 meter fra blå tee
5531 meter fra hvid tee
5179 meter fra gul tee
4847 meter fra rød tee
Rolling Hills Course
18 huller
Par 72
6645 meter fra sort tee
6082 meter fra blå tee
5516 meter fra hvid tee
5264 meter fra gul tee
4952 meter fra rød tee
Siam Country Club faciliteter



Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute