Tag med bagom kulisserne til The Open

I over 150 år har verdens bedste golfspillere stået ansigt til ansigt med linksgolfens vedholdende udfordringer til The Open - golfen ældste mesterskab

I år spilles turneringen på den, for golfspillere, kendte skotske bane Carnoustie, som regnes for en af de sværeste baner i rotaen med dens 4 afsluttende og krævende huller. De kraftige vinde spiller en stor rolle på denne åbne linksbane, selvom man ikke kan se havet fra nogle af hullerne.

Bjørnens lærling

For et par uger siden vandt 17-årige Nicolai Højgaard fra Gyttegård Golfklub EM for amatører, og udover den flotte titel i sig selv var sejren samtidig adgangsbillet til en af sportens absolut største turneringer: British Open.

Allerede mandag var han klar på træningsanlægget som led i sine forberedelser. Siden er det blevet til et par brugbare træningsrunder, og særligt tirsdag fik han meget godt med sig, da han spillede med Thorbjørn Olesen, som er eneste anden dansker på startlisten. Thorbjørn ligger i øjeblikket som nr. 64 på verdensranglisten og kvalificerede sig derfor automatisk til turneringen.

Vi ønsker alt det bedste for Thorbjørn Olesen og for Nicolai Højgaard!

Er du også vild med skotske linksbaner?

Få 3 tilbud i dag

Nedenfor kan du få en lille smagsprøve på, hvordan det er at være til The Open – det tætteste du kan komme, uden at være der!