NYHED: Fri golf og long stay på Mallorca

Mallorca er meget mere end sol, strande og tapas. Øen gemmer på nogle af Europas mest spektakulære golfbaner, omgivet af bjerglandskaber, middelhavsklima og autentisk spansk charme. Nu får du også fri golf og long stay på Mallorca!

Golf er meget mere end en sport for mig – det er en livslang passion, et fællesskab og en drivkraft, som jeg sætter stor pris på. Som medejer af NordicGolfers.com elsker jeg, når vores team hjælper dig med at booke din næste golftur, uanset om rejsen går til nærområdet eller en fjern destination.?Jeg har i øjeblikket et handicap på 3.5, og for mig er golf en konstant rejse – fyldt med strategi, præcision, uforglemmelige oplevelser og nye udfordringer.
Jess Krelskov, Direktør NordicGolfers.com


Mallorca – Golfparadiset du ikke må overse med fri golf og long stay

For golfentusiaster er Mallorca en destination, der kombinerer sport, luksus og afslapning på en måde, få steder kan matche.

Midt i denne golfidyl finder du den uslebne diamant: Pula Golf Resort. Her får du ikke kun en udfordrende og smukt designet bane – du får fri golf under dit ophold. Det betyder ubegrænset adgang til golfbanen, så du kan finpudse dit spil i perfekte omgivelser, uden at tænke på ekstra omkostninger.

Resortet er kendt for sin ro, sin kvalitet og sin autentiske mallorcinske atmosfære, hvilket gør det til et oplagt valg for både passionerede golfere og dem, der vil kombinere sport med afslapning.

Son Servera området betragtes som et af de smukkeste og mest rolige områder på øen, og herfra har du adgang til mange skønne golfbaner. 

Pula Golf Resort tilbyder også deres egen 18 hullers golfbane, som blandt andet har været en vigtig del af store golfbegivenheder, såsom PGA European Tour Championships Mallorca.

Team NordicGolfers.com på inspektionstur

For golfentusiaster gemmer øen på noget helt særligt: Pula Golf Resort. Som en del af vores løbende kvalitetskontrol og rejseinspiration tog team NordicGolfers.com for nylig på en inspektionstur til denne uslebne diamant – og oplevelsen oversteg alle forventninger.

Få tilbud på fri golf eller longstay

Fra lufthavn til luksus
Rejsen startede problemfrit. Ved ankomst til Palma de Mallorca lufthavn stod vores transfer klar, og på under en time var vi fremme ved Pula Golf Resort. Her blev vi mødt af en varm velkomst fra resortets imødekommende personale, som straks fik os til at føle os hjemme.

Indlogering i suiter med stil
Vi blev indlogeret i resortets elegante suiter, hvor moderne komfort møder autentisk mallorcinsk charme. Rummelige værelser, udsigt til det grønne og en atmosfære, der indbyder til afslapning efter en dag på golfbanen.

Kulinariske oplevelser og AN2 vin
Maden på Pula Golf Resort er i en klasse for sig. Vi nød fabelagtige retter tilberedt med lokale råvarer, og vinmenuen bød på den berømte AN2 vin, som satte prikken over i’et. Det er tydeligt, at gastronomi er en vigtig del af oplevelsen her.

Golfbane med historisk vingesus
Pula Golf Resorts 18 hullers mesterskabsbane blev opført i 1995, men fik mellem 2004 og 2006 et komplet re-design af golfarkitekten José María Olazábal, for at kunne leve op til internationale og professionelle krav. Golfbanen er nu den perfekte par 72 golfbane, hvor du fra 14 af hullerne har udsigt til green fra teen. Golfbanen er udfordrende og krævende, men stadig en sjov oplevelse for alle golfere, uanset niveau. Dette er en golfbane som er nem at gå og du vil opleve en skøn natur og ro på din runde.

Pula Golf Resort tilbyder også alt inden for træningsfaciliteter, som vil tilfredsstille enhver golfers behov. Her finder du en 2-etagers driving range med Trackman, kortspilsområde og et skønt klubhus, som er et renoveret bondehus, som stammer helt tilbage fra 1581! 

Spa og velvære – Perfekt efter golf
Efter en dag på banen er der intet bedre end at slappe af i resortets hyggelige spaområde. Her finder man sauna, dampbad og – ikke mindst – en af de kraftigste vandjets, vi har oplevet, perfekt til at massere kroppen og løsne op efter en golfrunde.

Som en af NordicGolfers.com salgskonsulenter skriver:
"Netop hjemvendt efter en dejlig weekend på Pula Golf Resort, og resortet overraskede positivt. Fairways er velholdte, greens er hurtige og kræver præcision, og layoutet føles gennemarbejdet uden svage huller. Det er en bane, der belønner solide slag – og straffer det modsatte.
Resortet er roligt og indbydende, værelserne komfortable, og morgenmaden rigtig god. Personalet var utroligt professionelle og imødekommende.
Alt i alt et sted, jeg uden tøven ville besøge igen. Solid golf, gode forhold og en afslappet atmosfære – helt perfekt hvis man rejser som par".


Club de Golf de Son Servera - En must play golfbane

Club de Golf de Son Servera – En del af Golf East Mallorca. Den 18 hullers golfbane, med den smukke udsigt, har siden 1967 været et sandt paradis for golfere, der besøger den populære spanske ferieø.

Club de Golf de Son Servera byder for det meste på blidt bølgende og generøse fairways, og en rough, der er holdt i en længde, der gør det nemt at finde vildfarende bolde igen. Selvom roughen er velholdt, kan de mange træer langs fairway skabe rigeligt med problemer, hvis ikke du holde stor præcision i dine slag. Hul 3 til 7 er en del anderledes end størstedelen af golfhullerne på Son Servera – her er fairways smalle, og terrænet er mere bakket og snor sig mellem søerne og pinjetræerne, hvilket gør dette til den hårdeste strækning på golfbanen.

Få tilbud på fri golf eller longstay

Greens på Club de Golf de Son Servera er let bølgende, og på 6 af hullerne spiller vand en afgørende rolle. Fra hele golfbanen har du en smuk udsigt til de træklædte bjerge, der beskytter golfbanen mod de værste vinterstorme, mens du fra en stor del af golfhullerne også har en fantastisk udsigt over Cala Millor-bugten. Afhængigt af årstiden byder golfbanen på farvestrålende blomster og mange harer, ænder og andet fugleliv, hvilket gør Son Servera til en helt speciel golfoplevelse.

Pine Trap:
Pine Trap er 5 skovhuller som gør Son Servera til noget særligt. Her gælder det om at nyde hvert et slag for disse 5 huller vil teste dit golfspil. Hullerne prøver ikke at imponere dig med længde, men mere vil det udfordrer dig slag for slag. Perfekt, hvis du vil teste dit spil uden unødigt pynt.

Restauranten i Club de Golf de Son Servera er det perfekte sted at afslutte din dag. Her kan du nyde den lækre lokale gastronomi med en smuk udsigt til hul 18 og havet, mens du ser tilbage på en mindeværdig golfrunde.

Oplev Rafa Nadal Academy

Når man taler om Mallorca, er det umuligt at overse en af øens mest ikoniske sportsinstitutioner: Rafa Nadal Academy. Grundlagt af den verdensberømte tennisspiller Rafael Nadal, er akademiet beliggende i hans hjemby Manacor og fungerer som et internationalt center for tennis, fitness og sportsuddannelse.

Rafa Nadal Academy har et imponerende museum, der er et must-see for alle sports- og tennisentusiaster. Museet er dedikeret til Rafa Nadals karriere og indeholder:

Alle hans trofæer: Fra Grand Slam-titler til ATP Masters og Davis Cup – hele samlingen er udstillet, så man kan se den utrolige rejse fra junior til verdensstjerne.
Personlige genstande: Tennisketchere, sko og tøj fra ikoniske kampe.
Historiske øjeblikke: Interaktive skærme med videoer, billeder og statistikker fra Nadals største sejre.
Træningsfilosofi: Indblik i hans træningsmetoder og mental tilgang til sporten.
Virtuel oplevelse: Nogle områder giver mulighed for at opleve kampe i VR-format.

Museet er en del af Rafa Nadal Sports Centre i Manacor og kombinerer sportshistorie med moderne teknologi, hvilket gør det til en unik oplevelse for besøgende.

Perfekt kombination med golf
For golfrejsende er Rafa Nadal Academy en oplagt mulighed for at tilføje en ekstra sportsdimension til ferien. Efter en dag på golfbanen kan man besøge akademiet for en tennislektion, fitness eller blot nyde atmosfæren i et af Mallorcas mest prestigefyldte sportsmiljøer.