-Ja, jeg vender helt sikkert tilbage til Royal County Down for at forsvare min titel fra 2015. Det er et dejligt sted med gode minder, og jeg glæder mig til at komme tilbage.
Den 49-årige danske veteran på DP World Tour bekræfter over for Golfmagasinet, at han 12.-15. september i år vender tilbage til Nordirland for at forsvare den Irish Open-titel, han for ni år siden vandt på European Tour (i dag DP World Tour).
Måske bliver det også Søren Kjeldsens sidste chance for at spille Irish Open. Meget tyder nemlig på, at han er i gang med sin sidste sæson på DP World Tour, hvor han i år spiller på en kategori fra career money-listen fra 2023.
At tackle den kongelige bane tæt på den lille nordirske by Newcastle kræver god og klog course management og ikke nødvendigvis evnen til at være blandt de længst slående på touren. Der er masser af såkaldte ’blinde’ slag, hvor greens gemmer sig væk mellem klitterne.
Spillerne skal virkelig tænke sig rundt på Royal County Down, hvilket Søren Kjeldsen formåede bedst af alle i 2015. Han kom til stedet efter seks års sejrstørke og gik derfra med sin fjerde og seneste sejr på DP World Tour. Sejren sikrede ham i øvrigt adgang til samme års udgave af The Open.
Sejr efter omspil
Scoren for 2015-udgaven af Dubai Duty Free Irish Open presented by Rory Foundation siger en hel del om banens sværhedsgrad. Søren Kjeldsens score på finaledagen var 76 (!) fem slag over par. Men med en slutscore på to slag under par rakte det til omspil mod englænderen Eddy Pepperell og østrigeren Bernd Wiesberger, som danskeren satte til vægs.
De 416.000 euro til den danske vinder er den næsthøjeste pengepræmie, Søren Kjeldsen har spillet sig til. Den højeste vandt han i 2008, da han indkasserede 708.000 euro for at vinde den daværende order of merit-finale på European Tour i Volvo Masters på Valderrama, Costa del Sol.
Søren Kjeldsens bebudede deltagelse i årets Amgen Irish Open i september kommer i en sæson, hvor han netop har rundet de 700 turneringen på DP World Tour – som den kun fjerde spiller. Det var i øvrigt også i 2015-udgaven af Made in Denmark på Himmerland, at den populære dansker blev hyldet for turnering nummer 500 og fik en festlig og farverig modtagelse på Himmerland Hill – selv om det rent faktisk var nummer 501!
Hilsen til Kjeldsen
Da Golfmagasinets medarbejder besøgte Royal County Down i april, fik hver bold tildelt en forecaddie, der ikke blot fungerede som vejleder fra teestedet, men også havde en særdeles veludviklet evne til at spotte og finde boldens nedslag i klitterne med den høje rough.
Da vores caddie-Bill hørte, at denne signatur kom fra Danmark, lyste han op i et stort smil med en bemærkning om, at ”Kjeldsen var fantastisk i 2015”. ”På førstedagen var jeg så heldig at være forecaddie for danskeren, og efter runden forærede han mig sit scorekort med underskriften på en runde i 69 slag. Det hænger stadig indrammet hjemme hos mig, så jeg glæder mig til, at han kommer tilbage til Royal County Down”, sagde caddien.
Bedømmelsen af golfbaner er subjektiv, men med sit meget kupererede terræn helt ud til Dundrum Bay og bevokset i fuldt flor af velvoksne gorsebuske må det være en af verdens smukkeste linksbaner.
The Royal County Down Golf Club blev grundlagt i 1889 af en gruppe indflydelsesrige forretningsmænd fra Belfast. Baggrunden var etableringen af jernbanen fra Belfast til havnebyen Newcastle, hvor der for enden af jernbanen blev opført det pompøse og aristokratiske hotel, der i dag hedder Slieve Donard Resort & Spa.
Her for enden af jernbanen kunne forretningsfolkene og deres familier både pleje de forretningsmæssige interesser og slå fritiden ihjel i weekenden blot ved at krydse vejen fra hotellet over til klubhuset i Royal County Down Golf Club.
En skotsk skolelærer ved navn George L. Baillie var den ansvarlige for golfbanens første ni huller, der åbnede den 23. marts 1889. Den store entusiasme for projektet førte kort efter til, at man hentede Old Tom Morris – datidens bedste golfspiller og banedesigner – til Nordirland for at fuldende projektet med en 18-hulsbane.
Skotsk inspiration
Budgettet var stramt for Old Tom Morris, hvis medvirken ikke måtte koste ”mere end fire pund.” I løbet af sommeren 1889 tilføjede han hurtigt tre nye huller, mens de sidste seks huller var færdige i løbet af efteråret 1889 og spilleklar i foråret 1890.
Når det lod sig gøre at etablere en klassebane på rekordtid for meget små midler, skyldes det naturligvis det gavmilde terræn, der kunne udnyttes i sin fulde udstrækning. Arbejdet bestod primært i placeringen af teesteder, greens og de rå bunkers, der alle er dybe og ”langskæggede” i kanten modsat mange af de skotske potbunkers.
Flere steder er der brug for vejvisere i form af de høje ”sømærker” bag green eller sigtemarkeringer i bakkerne på fairways, og mange steder er valget af teested afgørende for, om en mellemhandicapper når ud over den første bakke og ind på fairway i det kuperede klitlandskab.
Blandt de mest interessante huller er par 3-hullet 4 på 180 meter, hvor bolden skal carry hele vejen. Det samme gør sig gældende i udslaget på par 4-hullet 11, hvor man fra gult teested skal kunne flyve bolden næsten 200 meter for at kunne forcere den gorsebevoksede bakketop.
Par 5-hullet Hul 12 kan om muligt være endnu sværere, fordi drivet også her skal være langt, men endnu mere præcist for at nå ind i fairway på den anden side af bakken.
Efter disse to alvorlige prøvelser er resten af hullerne næsten normale, indtil man kommer til par 5-hullet 18, hvor fairway ikke er bredere end de små tilkørselsveje, der sædvanligvis fører til de nordirske golfbaner.
Oplevelsen ved at spille Royal County Down er fantastisk, men også enormt krævende både fysik og mentalt, fordi man hele tiden befinder sig i gætteland omkring banens karakter længere fremme.
Når vi i faktaboksen nævner beløbet 3.700 kr. for greenfee, er det prisen for at spille banen ’direkte fra gaden’. Langt de fleste greenfeegæster får rabat gennem turistorganisationer eller rejsebureauer.
McIlroys legeplads
Straks ved ankomsten til Holywood Golf Club mellem Belfast og Newcastle fornemmer man McIlroy-atmosfæren, der forstærkes ved synet af det lille hjørne i klubhuset, der er indrettet som museum for klubbens berømte søn.
Under besøget møder vi klubbens direktør, Paul Gray, der kender McIlroy særdeles godt. Gray var trænerassistent for headpro, Michael Bannon, da denne havde fornøjelsen af at blive McIlroys første træner.
-Jeg har spillet med Rory McIlroy mange gange i hans drengeår her i klubben. Han besøger os altid, når han er hjemme i Nordirland, siger Paul Gray.
Allerede fra 5-6 års-alderen havde Rory McIlroy sin daglige gang i klubben, hvor hans far, Garry McIlroy, havde jobbet som bar-manager i klubbens restaurant, mens bedstefaderen Jimmy var aktivt medlem af klubben.
For knægten Rory var det et stort problem, at klubbens vedtægter ikke tillod medlemmer under 12 år, så hans golfmæssige udfoldelser i de første år foregik i klubbens store restaurant, hvor han mellem borde og stole flittigt slog til plasticbolde med en plastickølle.
Knægten Rorys åbenlyse talent var ifølge Paul Gray den direkte årsag til, at klubbens bestyrelse besluttede at sænke aldersgrænsen fra 12 til otte år, så Rory og andre jævnaldrende talenter kunne få seriøs golftræning på klubbens anlæg.
Rory McIlroys forældre bor stadig i Holywood og er medlemmer af klubben, der har 970 medlemmer, af hvilket kun de 600 er aktive. Men Paul Gray er ikke et øjeblik i tvivl om Rory McIlroys betydning for den lille klub i udkanten af Belfast.
-Tidligere havde vi en del greenfeespillere fra England og Skotland, men langt hovedparten af de besøgende greenfeegæster er nu fra USA og Canada – rundt regnet 1.000 om året. Og det skyldes naturligvis, at alle gerne vil se, hvor Rory startede sin karriere, siger Paul Gray.
Amerikanske gæster
Da Golfavisens medarbejder spørger en nordirsk guide om udtalen af navnet Holywood Golf Club, tøver han ikke med at svare: -Vi siger Hollywood, for så forstår amerikanerne det også bedre!
Humor har de masser af i Nordirland, og når den så kombineres med lidt stolthed over at have fostret en af verdens suverænt bedste golfspillere, kan man ikke fortænke dem i, at der går lidt ”Hollywood” i den under vores besøg i Rory McIlroys barndomsklub, der ligger i en forstad til Belfast med udsigt over fjorden Belfast Lough.
Hvis det er Holywood-banen, der har lært Rory McIlroy at tackle en vanskelig golfbane, kan det i hvert fald ikke være de første ni huller, der har noget af det blideste park-look, der overhovedet findes i hele Nordirland.
Her er brede fairways og kun meget lidt rough, mens flere af hullerne er parallelle. Den lidt kedelige oplevelse løftes dog med de to par 3-huller, der begge er rigtig gode golfhuller med længder på henholdsvis 170 og godt 100 meter.
Men banens to halvdele er som nat og dag på en kort bane, der kun måler 5400 meter par 70 – og pudsigt nok er helt uden par 5-huller på bag-ni og kun har et enkelt par 3-hul.
De første seks huller på bag-ni kræver virkelig, at man er i stand til at holde tungen lige i munden og svinget i ave. Fairways er meget skrå med en række svære indspil til greens på et meget højt beliggende område med en fantastisk udsigt over Belfast-fjorden.
Selv om afslutningen på hullerne 16 til 18 er lidt tam, begynder man at forstå, at også den bane kan være en udfordring for en spiller som Rory McIlroy, om end han i de fleste tilfælde vil ’myrde’ banen med 10 slag under par.
