Hotel Melia Villaitana - Et fantastisk golfresort i Benidorm, ved Alicante i Sydspanien! Kom og oplev den charmerende atmosfære, 2 fantastiske golfbaner og udsøgt gastronomi
Hotel Melia Villaitana er et fantastisk 4-stjernet golfresort, beliggende i den populære ferieby Benidorm på Costa Blanca, ikke langt fra Alicante, i Sydspanien. Kom og oplev resortets charmerende atmosfære, deres eminente service, 2 fantastiske golfbaner, udsøgt gastronomi og aktiviteter for hele familien.
Meliá Villaitana blev designet af Andres og Juan Carlos Piñeiro til at ligne en middelhavsby med 25 bygninger, herunder en replika af Alteakirken med sit klokketårn og flisebelagte kuppel, og charmerende pladser, såsom Plaza Real. Nyd uforglemmelige oplevelser med familien eller golfvennerne og tag en dukkert i en af hotellets 6 pools. Hotel Melia Villaitana byder på de fineste spisesteder, som kombinerer lokale råvarer og Middelhavet i nyrenoverede lokaler, der er en fusion af tradition og avantgarde. Gå på opdagelse i de store, åbne pladser og haver og tag kampen op med de to udfordrende golfbaner, designet af Nicklaus Design - På Hotel Melia Villaitana vil du ikke mangle noget!
Levante Golf Course
Mellem bjergene ved Finestrat og Middelhavet ligger Levante Golf Course, som er en smuk par 72 mesterskabsbane, hvor du kan nyde en spektakulær udsigt til Costa Blanca. Golfbanen er designet i amerikansk stil af Nicklaus Design og måler over 6576 meter, med brede fairways og udsøgt formede greens. Denne veldesignede mesterskabsbane har 5 forskellige tee-bokse pr. hul. Layoutet af golfbanens 106 bunkere og de tre store søer, der afrunder og pynter golfbanen, gør det udfordrende for både amatør og professionelle golfspillere at nå hullet.
Poniente Golf Course
På bakkerne i en smuk dal med fyrretræer, omgivet af en storslået udsigt over havet og bjergene, ligger Poniente Golf Course. Golfbanen er en par 62 golfbane, som måler 3858 meter, og består af ti par-3 huller og otte par-4 huller. Der er ingen par-5 huller. Poniente Golf Course har fire tee-markører, som gør den kortere rute til en spændende runde på cirka 3,5 time. Golfbanen er krævende for spillere med lavt handicap, og er et mere udfordrende alternativer til midt- og højhandicap spillere. Poniente Golf Course passer perfekt til omgivelserne; et typisk middelhavsøkosystem med tæt vegetation og stiplet med smukke vandløb.
Golffaciliteter
Villaitana Golf tilbyder også alle de tjenester og faciliteter, som golfspillere har brug for. Golfbanerne ledsages af et klubhus, hvor I kan tale om dagens bedste slag, mens i nyder en snack på terrassen med udsigt over havet. Der er også en proshop, hvor du finder alle de ting, du skulle få brug for. Hvis du har brug for at forbedre dit spil, har resortet en driving range og et golfakademi, der hjælper dig med at perfektionere din teknik.
Værelser
Alle hotelværelser på Melia Villaitana er indrettet med et elegant middelhavsinspireret design, med guld, hvide, beige og røde farvetoner, samt med en spektakulær udsigt til enten havet, golfbanerne, haven eller til de azurblå pools. Hotel Melia Villaitana tilbyder flere forskellige værelseskategorier, så du kan vælge den type der passer bedst til dine behov.
Restauranter
Hotel Melia Villaitana tilbyder et omhyggeligt udvalg af spisesteder, baseret på de friskeste lokale råvarer og middelhavsretter, der kombinerer lokale opskrifter med kreative madlavningsteknikker. Casa Nostra tilbyder typisk gastronomi fra Syditalien, i en meget charmerende og hjemlig atmosfære. Her kan du nyde hyldester til forskellige italienske opskrifter: håndlavede pizzaer, traditionelle opskrifter, charcuterifade, vine fra forskellige regioner i Italien og meget mere.
Papa Mambo er et mødested, der byder på sofistikeret og international gastronomi hele dagen, fra à la carte-retter til frokost og middag til en innovativ cocktailservice. Køkkenet er inspireret af landlige opskrifter med sunde ingredienser fra lokalområdet. Desuden kan du nyde spanske tapas og snacks på Bar la Tasca, storslåede buffeter og show-cooking på Mosaico samt traditionelle grillaftener på Barbeque Restaurant – kort sagt er der noget for enhver smag på Hotel Melia Villaitana.
Yhi Spa
Yhi Spa byder dig velkommen i et 1200 m2 stort spaområde, dedikeret til dyrkning af kroppen, sindets balance og rensningen af sjælen. Her kan du virkelig slappe af imens du bliver forkælet af et team af professionelle fagfolk.
Hotel Melia Villaitana data om banerne
Levante Golf Course
18 huller
Par 72
6576 meter fra sort tee
6222 meter fra hvid tee
5777 meter fra gul tee
5201 meter fra blå tee
4687 meter fra rød tee
Poniente Golf Course
18 hullers
Par 62
3674 meter fra hvid tee
3288 meter fra gul tee
2680 meter fra blå tee
2559 meter fra rød tee
Hotel Melia Villaitana faciliteter
Levante Course | 01.03 - 31.05 01.09 - 30.11 | 01.12 - 28.02 01.06 - 31.08 | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Hotelgæster | 105 EUR | 85 EUR | ||||
| Greenfeegæster | 160 EUR | 130 EUR | ||||
| Poniente Course inkl. buggy | 01.03 - 31.05 01.09 - 30.11 | 01.12 - 28.02 01.06 - 31.08 | ||||
| Hotelgæster | 80 EUR | 60 EUR | ||||
| Greenfeegæster | 100 EUR | 80 EUR |





Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute