Hobro Golf - Beliggende i bunden af Mariagerfjord, og med fjordkik til Hobro By. Kom og oplev en fantastisk bane med greens i verdensklasse og masser af udfordringer
Med sin beliggenhed i bunden af Mariagerfjord, og med fjordkik til Hobro By, er Hobro Golf et besøg værd. Kom og oplev en fantastisk bane med greens i verdensklasse og den gode stemning, som kun en klub, med mange frivillige, kan byde på.
Hobro Golf blev stiftet i april 2003 og dermed en af de nyeste golfbaner i Danmark. Banen er designet ud fra et strategisk princip som banearkitekt Michael Traasdal Møller kalder: "tag en chance og bliv belønnet". Hermed menes, at spiller man safe, skal man ikke straffes unødigt, men man mister længde.
Når bolden slås fra 1. tee og en runde golf på 18 huller indledes, begynder man samtidig en gåtur på omkring syv kilometer i naturskønne omgivelser. Ingen oplever imidlertid en golfrunde ens. Nogle fokuserer på boldens opførsel på greens, andre på søers og bunkers placering, mens andre bruger tiden til at lytte til fuglene og nyde naturen.
Hobro Golf er kendt for netop sine greens. Anlægget er dog i al almindelighed et trækplaster - ikke mindst på grund af sin naturskønne beliggenhed og golfmæssige udfordringer.
Udsigten over Mariager Fjord og det kuperede terræn er med til at opveje det faktum, at anlægget er lille i arealmæssig forstand. Klubben råder over 54 hektar, hvilket ikke er meget sammenlignet med mange andre anlæg. Til gengæld er banen særdeles velanlagt – også selv om der både skal tages hensyn til fredede gravhøje og kystbeskyttelseslinjen.
Det første hul, et lidt vanskeligt par 4 hul. Pas på den skjulte bunker i drivet. Der kan komme vand i spil på andet slag i højre, men hvis man slår på greenen er der tre bunker i starten af indspillet. Får man par på hullet er man godt igang på Hobro Golf´s bane.
Sparekassen Danmark Lounge
I Hobro Golfklubs klubhus finder du Sparekassen Danmark Lounge, hvor du kan slappe af efter en god runde golf. Her er der en selvbetjeningscafé og bar, hvor du kan købe lette anretninger, fadøl, vin, sodavand og forskellige varme drikke fra kaffemaskinen. Fra loungens terrasse kan du nyde udsigten over det smukke landskab med Mariager Fjord i baggrunden. Klubben har desuden en selvbetjeningsshop med udstyr og tilbehør til golfspillet.
Hobro Golf data om banen
18 huller
Par 72
5919 meter fra tee 59
5352 meter fra tee 54
5028 meter fra tee 50
3675 meter fra tee 36
Banearkitekt: Michael Traasdal Møller
Hobro GK faciliteter
18 huller
Fra 400 DKK
Buggy
350 DKK 18 huller




