Elite Stora Hotellet - Hyggeligt 4-stjernet hotel, beliggende i det centrale Jönköping i Småland, hvor du har adgang til nogle af de bedste golfbaner i området, inklusiv Sand GC
I en af Jönköpings smukkeste bygninger, fra det 19. århundrede, ligger Elite Stora Hotellet, med en central og fantastisk beliggenhed ved søen Vätterns sydlige strand. Jönköpings gågade passerer den ene ende af hotellet, hvilket gør at du er tæt på både shopping bylivet. Elite Stora Hotellet, Jönköping er det perfekte udgangspunkt for en skøn golfferie i Småland og hotellet samarbejder med nogle af de bedste golfbaner i området. Efter en oplevelsesrig dag, på nogle af de smukke golfbaner, kan du slappe af i saunaen eller træne i fitnesscenteret.
Elite Stora Hotellet i Jönköping, er det perfekt golfhotel for dig der søger et hotel af høj kvalitet og service og som samtidig vil opleve byens mange lækre cafeer og shopping. Hotellet arbejder sammen med stort set alle golfbaner omkring Jönköping, inklusiv Sand GC.
Golf i Småland
Tyttebær, stilhed og gigantiske fyrskove. Børnelatter, revolverskud og Astrid Lindgrens forunderlige og eventyrlige verden. Kæmpe naturreservater, Sveriges næststørste sø og skærgård - Småland rummer det hele.
Udover nogle af de bedste og mest afvekslende golfbaner i hele Sverige, så får du også fantastiske naturoplevelser. Alle banerne er smukt integreret i den flotte smålandske natur og du kan derfor nyde klipper, søer, stengærde og bølgende bakker mens du spiller dine golfrunder.
Værelser
Elite Stora Hotellet tilbyder flere forskellige værelseskategorier, så der altid er noget der passer dine behov. Samtlige værelser er lyse, hyggelige og indrettet med en kombination af det klassiske og moderne og har enten trægulv eller gulvtæppe. Samtlige værelser har eget badeværelse med bruser eller badekar, TV, Telefon, elkoger og gratis WiFi. Ønsker du mere plads og luksus kan du overnatte i en af deres suiter, som byder på en smuk udsigt til søen Vättern.
Restaurant
Elite Stora Hotellet er det naturlige samlingspunkt i Jönköping og deres gastrobar, The Bishop's Arms Pub, som er en ægte brittisk pub, byder på et bredt udvalg af ølsorter og whisky samt en velsmagende menu i en afslappet og elegant atmosfære. Ved hjælp af det dygtige personale og interiør hentet direkte fra England får du som gæst en skøn følelse af tradition, hygge og samvær.
Elite Stora Hotellet, Jönköping