Constance Belle Mare Plage ligger på Mauritius' østkyst direkte ud til en af øens smukke hvide sandstrande. Det femstjernede resort strækker sig langs to kilometer kystlinje og kombinerer tropiske omgivelser med luksuriøs komfort og et stort udvalg af aktiviteter.
Her får du en golfrejse, hvor golf, strandliv, gastronomi og afslapning går hånd i hånd. Resortet er samtidig et oplagt valg, hvis du rejser sammen med andre, som ikke spiller golf, da der er masser af muligheder for både sport, vandsport og wellness.
Golfbaner
Golfmæssigt er Constance Belle Mare Plage noget helt særligt. Her har du adgang til to 18-hullers golfbaner – Legend Golf Course og Links Golf Course – som begge ligger i direkte tilknytning til resortet.
Legend Golf Course er en par 72-bane på 6.018 meter, designet af den sydafrikanske golfspiller Hugh Baiocchi. Golfbanen ligger blandt oprindelig vegetation og byder på et smukt og udfordrende layout, hvor tætte træer og vandhazarder kommer i spil på flere huller.
Legend Golf Course har dannet ramme om MCB Tour Championship på Legends Tour, og den danske golflegende Thomas Bjørn vandt sæsonfinalen på golfbanen i 2022. I 2026 skrev endnu en dansk spiller, Smilla Sønderby, sig ind i historien med en professionel sejr på Mauritius. Det giver Legend Golf Course en helt særlig dansk forbindelse.
Links Golf Course er en par 71-bane på 5.942 meter, designet af Rodney Wright og Peter Alliss. Golfbanen byder på en anderledes golfoplevelse end Legend og har blandt andet driving range, golfakademi og gode træningsfaciliteter.
Greenfee på begge golfbaner er inkluderet. Vælger du All Inclusive, er golfbuggy også inkluderet, ligesom mad og drikke i golfklubbernes restauranter er en del af pakken. Ved halvpension er golfbuggy ikke inkluderet.
Værelser
Constance Belle Mare Plage tilbyder en række forskellige værelses- og værelsestyper, som alle er indrettet med fokus på komfort og en afslappet, tropisk atmosfære. Du kan blandt andet vælge mellem Prestige Room, Prestige Room Beachfront, Junior Suite, Junior Suite Beachfront og Deluxe Suite Sea Facing.
Derudover findes flere eksklusive villaer, blandt andet Pool Villas med to eller tre soveværelser, Beachfront Pool Villa og en Presidential Villa.
Flere af værelserne ligger tæt på stranden, så du kan vågne til udsigt over Det Indiske Ocean og nemt bevæge dig mellem værelset, stranden og resortets mange faciliteter.
Restauranter
Gastronomien er en vigtig del af oplevelsen på Constance Belle Mare Plage. Resortet har et stort udvalg af restauranter og barer med alt fra internationale retter og lokale specialiteter til middelhavskøkken, sushi og traditionelle retter fra Det Indiske Ocean.
Du kan blandt andet spise på La Citronelle, som serverer morgenmad og middag med udsigt over stranden, eller vælge La Spiaggia, hvor der serveres middelhavsinspirerede retter i afslappede omgivelser tæt ved havet. På golfbanerne finder du Deer Hunter ved Legend Golf Course og Le Swing ved Links Golf Course, så du nemt kan kombinere en golfrunde med frokost eller en drink.
Med All Inclusive er et stort udvalg af mad og drikke inkluderet, og All Inclusive-konceptet gælder også på golfbanerne.
Spa & wellness
Efter en dag på golfbanen eller stranden kan du slappe af i Constance Spa, som ligger i et roligt område af resortet. Her tilbydes blandt andet massage, ansigtsbehandlinger og kropsbehandlinger samt hydrotermiske faciliteter. Der er også fitnesscenter og mulighed for yoga og andre wellnessaktiviteter.
Derudover er der fire swimmingpools på resortet, så der er gode muligheder for at nyde det varme klima i rolige omgivelser.
Constance Belle Mare Plage er meget mere end golf. Du kan blandt andet spille padel og tennis, mens resortets vandsportscenter tilbyder en lang række aktiviteter.
Snorkling, kajak, vandski, wakeboard, Hobie Cat og ture i glasbundsbåd er blandt mulighederne, og flere af aktiviteterne er inkluderet i opholdet.
Resortet har desuden sin egen dykkerskole, hvor du mod betaling kan tage dykkercertifikat. Der tilbydes både kurser for begyndere og øvede dykkere.
Constance Belle Mare Plage er dermed et oplagt valg, hvis du ønsker en luksuriøs golfrejse til Mauritius, hvor du kan kombinere to fantastiske golfbaner med strand, vandsport, gastronomi, wellness og et stort udvalg af aktiviteter.
Constance Belle Mare Plage data om banen
Links Course
18 huller
Par 71
5942 meter
Legend Course
18 huller
Par 72
6018 meter
Constance Belle Mare Plage faciliteter



Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute