Ba Na Hills Golf Club ligger smukt placeret ved foden af de imponerende Ba Na-bjerge, cirka 25-30 minutters kørsel fra Da Nang på Vietnams centrale kyst. Området er kendt for sin frodige natur, køligere klima og dramatiske bjerglandskaber, som skaber en helt særlig ramme for golf. I modsætning til mange andre golfbaner i regionen ligger denne golfbane ikke langs kysten, men i højere terræn omgivet af tæt jungle og uberørt natur.
Golfbanen er designet af tidligere verdensetter Luke Donald i samarbejde med IMG og åbnede i 2016. Det er en 18-hullers mesterskabs golfbane (par 72), der med sine mere end 7.180 meter fra backtee er den længste golfbane i Vietnam. Layoutet byder på stor variation, hvor for-ni slynger sig gennem skov og mere åbent terræn, mens bag-ni bevæger sig op i bakkerne med markante højdeforskelle og spektakulære udsigter. Banen er kendt for sine bølgende greens, strategiske bunkers og naturlige indramning af skov på alle huller, hvilket giver en både visuelt imponerende og spillemæssigt udfordrende oplevelse for golfspillere på alle niveauer.
En af de helt unikke oplevelser ved Ba Na Hills Golf Club er, at hele golfbanen er udstyret med floodlights fra første tee til 18. green. Det gør det muligt at spille golf om aftenen i et oplyst bjerglandskab – en sjælden oplevelse, som kun få golfbaner i verden kan tilbyde.
Faciliteterne er i absolut topklasse med et moderne klubhus, restaurant og bar, proshop samt gode omklædningsfaciliteter. Derudover findes der træningsområder og en golf academy med PGA-professionelle, hvilket gør stedet attraktivt både for feriegolfere og seriøse spillere. Serviceoplevelsen er gennemført med caddies og høj international standard, som man forventer af en af Asiens mest prisvindende golfbaner.
Ba Na Hills Golf Club data om banen
18 huller
Par 72
7184 meter fra sort tee
6548 meter fra gul tee
6050 meter fra blå tee
5507 meter fra hvid tee
4730 meter fra rød tee
Ba Na Hills Golf Club faciliteter



