NordicGolfers.com

Exclusive golfdestinations around the world
NordicGolfers.com show you the best

About NordicGolfers.com

In the Nordic you have more than 1.000.000 golf players. Sweden has alone 600.000 , and in Norway there is 210.000, while Denmark has around 190.000 golfers.

Every golf player spend in average 250 Euro pr. day on a week holiday.(KPMG, www.golfbenchmark.com)
Nordic golf players are some of the most eager golf travellers in the world.

NordicGolfers.com has the objective to promote golf around the world for the Nordic golf players.

 

[Translate to Engelsk:] GolfFrankrig.dk

[Translate to Engelsk:] Sydfrankrig har i mange år været en af de foretrukne golfdestinationer. I Sydfrankrig er udvalget og kvaliteten af golfbanerne uovertruffen. Specielt i vinterhalvåret er Sydfrankrig en sikker golfdestination med temperaturer på ca. 15 grader. 
Med det store udvalg af golfbaner langs den franske Rivera fra Monaco til Marseille, vil du med garanti finde en fransk golfbane som passer til dig.

Se oversigt over franske golfbaner på www.golffrankrig.dk og indhent tilbud på din golftur til Frankrig.

GolfSverige.dk

[In South Sweden you have more golf courses than in Portugal! More than 70 golf courses within 1 hours drive from Copenhagen. The supply and variety is huge. Golf in Sweden is considered inexpensive and many chooses to be a member in a Swedish golfclub.
More than 125 golf courses is now on the list GolfSverige.dk, and you can choose from more than 100


Mere end 125 golfbaner er i dag med på GolfSverige.dk. Derudover kan du vælge mellem mere end 100 indkvarteringsmuligheder.
Golf i Sverige er i dag meget populær.
Besøg www.golfsverige.dk for tilbud på din golftur til Sverige.

Golftyskland.dk - 70 golfbaner og 50 hoteller

Golf i Tyskland ... ET væld af baner af god kvalitet
Med over 70 golfbaner og 50 hoteller dækker vi stort set hele Nordtyskland når det gælder golf og hotel.
GolfTyskland.dk giver dig overblikket
GolfTyskland.dk gør det nemmere at finde golfbaner i Nordtyskland m.m., samt overnatningsmuligheder. Vi giver dig overblikket over de nordtyske golfbaner, kørselsafstande fra Danmark, greenfeepriser, banetyper, vejr m.m.

Indhente 3 tilbud på din golftur via GolfTyskland.dk.

www.golftyskland.dk

 

GolfTjekkiet.dk - samtlige golfbaner i Tjekkiet

Europas nye golfland! IAGTO har kåret Tjekkiet til Europas nye uopdaget  golfdestination i 2007.
Tjekkiet er landet, hvor golfspilleren oplever golfspil i smukke naturomgivelser og i nærheden af historiske seværdigheder.
Det store boom i at anlægge nye golfbaner fortsætter i Tjekkiet. Banerne har høj kvalitet og der er også oplevelserne uden for banen indkvarteringsmuligheder og wellness. 

Se oversigt over tjekkiske golfbaner og indhent tilbud på din golftur til Tjekkiet her.

www.golftjekkiet.dk

 

Få 3 tilbud på din golftur

Vi sørger for at du får op til 3 tilbud på din golftur.
Ganske gratis.
Udfyld formularen og gå ud og spil golf.
Få 3 golftilbud uanset hvor du skal hen

Månedens golfklub

Astoria Golf Ressort: Golfbanen som er designet af Gary Player, strækker sig langs den naturskønne dal ved floden Teplá. www.astoria-golf.com

Månedens hotel

Royal Golf hotel:
Bo under 100 meter fra en mesterskabsbane! Hotellet har plads til 90 gæster og har egen pool og der er udsigt til 5 golfhuller. www.royalgolf.cz

Anmeldelse af Kempinski Estepona & Valderrama

Kempinski Hotel Bahía Estepona

Skrevet af: Jess Krelskov, NordicGolfers.com

Kempinski Hotel Bahía Estepona
Kempinski Hotels er Europas ældste og bedst kendte luksus hotelkæde og blev etablerede allerede i 1897. Kempinski Hotels har haft besøg af verdens stjerne, afholdt vigtige mødes mellem statsleder og har således været vært når historie skulle skrives.
Kempinski Hotel Bahía Estepona er et 5 stjernet luksus hotel og åbnede i marts 1999. Hotellet ligger kun 2 km fra Estepona og ca. 20 min fra Marbella og kun 30 km fra Valderrama Golf Club.
På de mere end 45.000 m2 finder du bl.a. tropisk have, palmetræer, vandfald, direkte adgang til stranden og 4 pools.
Hotellet har 132 elegante værelser og 15 luksuøse suiter, alle med privat balkon eller terrasse.
Kempinski Hotel Bahía Estepona har 4 forskellige restauranter, indendørs opvarmet pool, fitness center, sauna, spabehandlinger, vandsportsaktiviteter, beach vollyball, tennisbane og mulighed for at ride på heste kun få min fra hotellet.

Kempinski Hotel Bahía Estepona golf
Med mere end 50 golfbaner på den spanske solkyst mellem Malaga og Gibraltar finder du altid tid på en golfbane. Som gæst på hotellet får du speciel rate, og hotellet kan også booke jeres starttid

Kempinski Hotel Bahía Estepona golfpakker
Kempinski Hotel Bahía Estepona og Valderrama er gået sammen for at give dig det bedste af 2 verdner på Costa del Sol. 5 stjernet hotel og golf!

Luksus Golf Experience golfpakke
4 x overnatning i Deluxe Suite
4 x morgenmad buffet
1 x greenfee
Privat limousine fra hotellet til Valderrama Golf Club
Pris fra: 2860 Euro for 2 personer og 2585 Euro for single

Time to Golf golfpakke
2 x overnatning i i luksus værelser eller i en Suite
2 x morgenmadsbuffet
1 x greenfee, vælg mellem følgende golfbaner: Alcaidesa Links, Alcaidesa New Course, Atalaya Old eller New Course, Alferine Golf, Los Flamingos Golf eller San Roque New Course
Fri adgang til Fitness studio, indendørs opvarmet pool og sauna
Pris fra: 442 Euro for 2 personer og 366 Euro for single
Ekstra overnatning fra: 206 Euro pr. nat inkl. morgenmadsbuffet og 1 x greenfee

Valderrama Golf Club – San Roque – Cadiz – Spanien
Valderrame Golf Club er vel Europas svar på Agusta national. Valderrame er en golfbane som har været vært for flere af de store mesterskaber som, Ryder Cup i 1997, World Golf Championships i 1999 og 2000 samt Volvo Masters fra 1988 til 1996.
Valderrama er en unik golfbane hvor stort set alle golfhuller har mesterskabskvalitet.

Valderrama Golf Club banedesign
Robert Trend Jones bidrog i 1974 med hans ekspertise og kreativitet og var således med til at skabe denne fantastiske golfbane. Fx blev mere end 500 oliventræer, alle over 100 år gamle, omplantet og var på denne måde med til at skabe definere fairways og greens. Dette oplever du specielt på hul 3, hul 7, hul 11 og hul 14.
Valderramas fairways bliver af mange beskrevet som de bedste i Europa, hvis ikke i hele verden. Det fineste bermudagræs, tifway 419, dækker samtlige fairways.
Hul 17 er ligeledes blevet ombygget et par gange og kan rumme 10.000 tilskuere til de store turneringer.

Valderrama golfanlæg
Valderrama golfanlæg ligger i den sydligste del af Spanien med udsigt til Gibraltar og Afrika.  For at komme til golfklubben kører men igennem et ”rigmandskvarter” med imponerede huse og oliventræer. Klubhuset som er bygget i typisk Andalusisk stil, er central placeret i forhold til driving rangen og 1 tee samt 10 tee.

Valderrama baneanmeldelse
Nogle af golfhullerne på Valderrama er en oplevelse udover det sædvanlige og man føler sig hensat til en anden tid. Kvaliteten og designet er i top top klasse. Ingen tvivl om det.
Men er Valderrama 320 Euro værd? Nej, det syntes jeg personligt ikke, men er det er en af de golfbaner man ”bare” skal spille.
Er Valderrame nr. 1 i Europa, som flere internationale golfblade skriver? Sikkert, men personligt syntes jeg fx at Barsebäck Golf Resort er langt bedre og så endda til en pris af kun 78 Euro for Masters Course.

For yderligere information og bookning venligst kontakt:
Kempinski Hotel Bahía Estepona på +34 952 809 500 eller på reservation.estepona@remove-this.kimpinski.com
Du kan også læse mere på www.kempinski.com/estepona
Besøg Valderrama hjemmeside her: www.valderrama.com

La Quinta Golf & Country Club, Marbella │Benahavis


La Quintas flotte bane

Af Brian Sommer, Nordicgolfers.com

Marbella, Spanien.  – En kort kørsel fra Marbella og den spanske solkyst  ligger en af Costa Del Sol´s bedste golfbaner, L a Quinta Golf og Country Club. En perle placeret for foden af  Sierra Blanca bjergkæden med  fantastiske facilliteter og ikke mindst 27 herlige golfhuller med pragtfuld udsigt til bjergene og Middelhavet. Er La Quinta det perfekte golfresort til dit næste golfeventyr i Spanien?
Nordicgolfers.com har været et smut forbi og kigget banen efter i sømmene.

La Quinta har tre 9 hullers baner som kan kombineres efter ønske, San Pedro, Ronda og Guadaiza. Da NordicGolfers.com besøgte banen var Guadaiza lukket grundet renovering. Vi spillede derfor banerne Ronda og San Pedro, 18 huller. Da vi trillede ud imod første tee på Ronda skimtede jeg hurtigt scorekortet igennem og blev lidt overrasket. Ved første øjekast afslørerede scorekortet at banen er mindre end 5400 m, hvilket kan dæmpe den umiddelbare begejstring. Men kære golfentusiast .... bare rolig. Når man står på første tee på Ronda, synes tanken om den manglende distance pludselig fjern. Højt hævet over fairway nede i dalen bliver man på 1 tee hurtigt stillet overfor dagens første dilemma. Hullet er et kort par 4 på 297 m, hvilket kan virke uskyldigt og inviterer til en driver og derfra et kort indspil til green for en god birdie mulighed. Men hullet er smalt anlagt og dit nedslags område på fairway er kun delvist synligt som følge af træerne i forkanten af dalen. Læg dertil træer i venstre side af fairway og vandhazard i forkanten af green. En 3 wood eller et lavt jern ville gøre arbejdet. Hvilken kølle skulle man starte dagen med ? 

Vi ved alle at fundamentet til en god runde golf starter ved rigtig course management. En hurtig risikovurdering hos undertegnede samt min fotograf og medspiller Uffe, afslørede at tanken om driver og kort indspil på 1 tee forblev en kortvarig og fjern flirt og den sikre option måtte være at foretrække. Vi  krøb istedet til bekendelse og hev vores sikre våben ud af golf tasken: Vores 3 wood. Med den lagde vi os sikkert i højre side af fairway. Herligt. Så var vi igang!

Hvad kan du forvente af La Quinta Golf og Country Club
Når man spiller på La Quinta opdager man hurtigt  at det er en golfbane med masser af afveksling og udfordringer. Smukt anlagt med fantastiske huse på bjerg skråningerne og perfekte bane betingelser på fairway og green. Man fornemmer at der her er tale om et golf resort af høj klasse, hvor de tilstrækkelige ressourcer er blevet brugt ved anlæggelsen og den løbende vedligeholdelse. Fairway og greens er perfekte. Ved anlæggelsen har bane designeren Manuel Piñero på smuk vis udnyttet det kuperede terræn og  således er de 4 første huller på Ronda anlagt opad i stigende terræn, med krævende fairway slag fra skrånende leje. Ronda afsluttes med de 2 smukt anlagte ”vand huller”, hvor der specielt på 9 hul er en oplagt mulighed for birdie med et godt dybt 2 slag henover søen. Vi fortsatte derefter vores golfoplevelse på San Pedro, hvor undertegnede allerede på hul 10 endte på stranden og i store problemer. Hul 10 er et dogleg venstre par 5 hul med green anlagt på et platoe, dyb og smal. Green er grundigt beskyttet af 4 store bunkers. Med 466 meter er det muligt at nå green i to slag, men dit 2 slag med din fairway wood til den smalle green skal være  præcis . Effektiv course management er igen løsningen. Snig dig derfor op kort af green og lav et sikkert kort indspil. Smil og vær glad for din par og gå videre til næste hul.

Generelt imponerer San Pedro ligesom Ronda med sin fine anlæggelse. Fra store bredde par 5 huller til lange og krævende par 3 huller, længste par 3 er hul 15 på 181 meter. La Quinta bliver bare bedre og bedre og vores golfoplevelse uforglemmelig. Vi var solgt. Hvilken golfbane. Temperaturen sniger sig op forbi 27 grader sidst på eftermiddagen og specielt min fotograf Uffe har fundet rytmen med sikkert par spil. Vi bevæger os ind i den afsluttende fase og afslutter med det krævende hul 18. Et relativt kort par 5 hul på 440 meter op ad bakke og med  skrånende leje. For sidste gang viser La Quinta tænder og giver os rigeligt at arbejde med. Men det tog ikke glæden fra en god golfoplevelse, inden vi trillede tilbage imod klubhuset.

Hvilke muligheder har du på La Quinta Golf og Country Club?
La Quinta Golf og Country Club tilbyder en række faciliteter. Udover selve golfbanen er  der også et Internationalt Golf Academy tilknyttet. På akademiet er der muligheder for, at både nybegyndere og erfarende golfspillere kan få første klasses instruktion på flere sprog. Ligeledes har Callaway installeret et performance lab med video og  sving analyse. Faciliteterne er overvældende med cafe, WIFI, bunker zone, putting zone og chipping zone samt meget mere. Der tilbydes et væld af kurser til golfspillere på alle niveauer året rundt. 
Det 5 stjernede Hotel Westin ligger i tilknytning til golf komplekset og tilbyder  et unikt resort, væk fra stress og dagligdag. Hvad med en tur i det aromatiske damp rum eller saunaen i La Quinta Spa? Eller benyt chancen for at få en massage efter dagens golftur. 
Endelig er der også det udvendige område med swimmingpool og fantastisk udsigt over Middelhavet, hvor du kan nyde det bedste fra Andalusien.  Der er yderligere en række service faciliteter tilknyttet dette pragtfulde hotel der garanterer et behageligt ophold i perfekte omgivelser, hvor der bliver kræset om dine behov.
Og hvis alt dette synes for meget, ja hvorfor ikke bare slutte golfdagen af i klubhuset og den tilhørende restaurant, La Quinta Restaurant. Her kan du nyde forskellige gastronomiske stilarter. Og ej at foglemme. Nyde udsigten over middelhavet . Du er trods alt på ferie.

Og hurtigt falder snakken over dagens golfspil og golfbanen.  En ting er vi begge to hurtigt enige om. La Quinta Golf og Country Club er en fortræffelig golfbane. Vi skal ihvertfald nok komme igen!

For yderligere oplysninger, booking af tee times, golf skole eller hotel faciliteter, kontakt:
www.laquintagolf.com
reservas@remove-this.laquintagolf.com

Tlf:  +34 952 76 23 90
Fax: +34 952 76 23 99

La Cala Resort i Spanien

La Cala er et fantastisk golf og spa resort. Super smukke golfbaner, og velvære ud over det sædvanlige.

La Cala Resort
Af NordicGolfers.com

Leder du efter det næste sted til dine golfeventyr, så er La Cala Resort stedet du skal vælge. Dette smukke og spændende resort er Spaniens største og har mange ting der er værd at udforske. La Cala har tre 18 hullers championship baner, der er af forskellig sværhedsgrad.Derudover en par 3 bane med 6 huller. Fælles for alle banerne er det flotte design, hvor banedesigner Cabell B. Robinson giver spilleren god mulighed for at lave en fin score, men også for at komme ud i nogle vanskeligheder.
Resortet kan også byde på et David Leadbetter trænings akademi, som giver dig chancen for at få rettet lidt på svinget. Er det på udstyrssiden der mangler lidt, har La Cala resort også, som de eneste i Europa, et Taylormade fitting og performance lab, så du kan få driveren eller wedgen tilpasset dig.
Er du til hygge efter runden, kan det også findes på La Cala. Fra en kold øl i det meget flotte klubhus, med udsigt over hul 9 på Asia course, til et par timers afslapning i det store spa-område, La Cala er en stor oplevelse for såvel golfspilleren som livsnyderen. Her er det perfekte sted for at kombinere de to. 
 

Campo Asia
Denne bane er den korteste af de tre baner, dog er der stadig stor udfordring. Banen er smal og belønner især spilleren der rammer fairwayen, og har et solidt jernspil. – du kan sagtens finde bolden i roughen, men nogen fordel får man langt fra. Dette kan vi spørge vores fotograf, Steen, om ;-).
På Asia, som på de to andre baner, kan man ikke undgå at blive imponeret over udsigten fra de fleste huller. La Cala ligger oppe på et bjerg, og dette gør at man kan nyde udsigten mens man sender sine drives afsted. Endnu en ting man lægger mærke til, når man spiller på La Cala er den fantastiske stand som banen er i. Fra de flotte fairways til de hurtige og smart designede greens.

Campo America
Campo America er banen for den aggressive golfspiller, der mener par 5 huller er til for at angribe. På fire af par 5 hullerne på America er det mulig at nå greenen i 2. Samtidig er en af oplevelserne på banen, dens par 3 huller. De tester spilleren på præcision og kan godt give nogle spændende slag. Par 3 hullerne er utrolig spektakulære.
Selvom America er en bane, hvor man kan spille aggressivt, er denne bane også en der sætter krav til spillerens indspil. Mange af greens på America er nemlig delt i plateauer og er godt beskyttet. På denne kuperede bane får du den perfekte kombination af spændende og flotte huller.

Campo Europa
Campo Europa er den længste af de tre baner og blev åbnet i 2005. Den nye bane er dramatisk i udseende og har mange spektakulære huller. Banen er mere tilgivende fra tee, end de andre baner, og greens er en smule større. Disse ting gør Campo Europa til en dejlig bane, hvor det er muligt at få en god score. Hvis du nu tror at Campo Europa er en nem bane, tager du fejl. Med et par 5 hul på 523 meter, og nogle par 3 huller omkring de 200 meter giver banen rigelig udfordring til selv den mest habile golfspiller. Floden Ojen spiller en stor rolle i designet af denne nye bane. Floden snor sig gennem otte af hullerne på Campo Europa, og dette gør banen fantastisk flot og giver samtidig en ekstra forhindring. Som de andre to baner er Campo Europa også en kuperet bane, så buggies er en velkommen ting. Alle banerne er designet så buggies kan køre i kanten af fairways på stier.

David Leadbetter Academy 
På La Cala ligger Spaniens eneste David Leadbetter Academy. På akademiet er det mulig for både nybegyndere og erfarende golfspillere, at få første klasses instruktion på flere sprog. Akademiet har også Europas eneste Taylormade performance lab med video og biomekanisk analyse. Så kan du få styr på alt fra driveren og de lange jernslag, til indspillet og putteren. Dette mente vi dog ikke vi havde brug for , så det har vi til gode at prøve til næste gang vi kommer forbi og det gør vi.

Spa-område
Efter en lang dag på golfbanen, med en masse godt spil og gode oplevelser, er der ikke noget bedre end at kunne stille golfskoene, og sætte sig i en varm sauna eller hoppe i en lækker pool. Det besluttede vi os derfor for at gøre og det var alle pengene værd. Du kom ud som en ny og forbedret golfspiller. Samtidig måtte jeg jo sande, at det faktisk også kom mig til gode dagen efter, hvor jeg var frisk til at spille golf.
Spa-område kan bla. byde på dampbad, sauna, jacuzzi, solarium, isbad, og en stor indendørs pool. Der er også et stort udvalg af massage behandlinger som den trætte golfspiller kan nyde godt af.

For yderligere information kontakt:

La Cala Resort
Golf Reservations

Tel.      +34 952 66 90 33
Fax      +34 952 66 90 34
golf@remove-this.lacala.com
www.lacala.com


NordicGolfers.com is a member of IAGTO and APPROVED MEDIA.
www.iagto.com