Claras forbandelser

Golfreiser - Få 3 tilbud på din golftur »
Nyheter »
Claras forbandelser

Både Gary Player og Robert Trent Jones Senior er to velkendte navne i golfens verden. Den første som både topspiller og banedesigner, mens den anden primært har gjort sig fortjent til berømmelse gennem banedesign verden over.

Langt mindre kendt er den spanske banedesigner Enrique Canales Busquets, der end ikke har sin egen lille omtale på Wikipedia. Her må han finde sig i, at Busquets-navnet er identisk med den mere berømte FC Barcelona-spiller. Men den spanske banearkitekt behøver ikke at sætte sit lys under en skæppe, især ikke når det gælder den forholdsvis nye Santa Clara-bane, som han designede til åbning i 2001.

Den er beliggende som nabobane til en af Solkystens ældste golfbaner, Marbella Golf & Country Club, med en afstand på kun et godt drive fra hinanden.

Santa Clara Marbella

I lighed med en række andre baner på Costa del Golf, er Santa Clara-banen anlagt på naturens præmisser i Santa Clara-dalen og bygget op omkring det gennemgående flodleje, der skærer gennem adskillige huller på banen.

Under vores besøg på banen oplevede vi det sjældne, at flodlejet var tørt ved tee off, mens tiltagende regn under runden både over banen og i bjergene sørgede for en rislende våd hazard ved rundens afslutning.

Læs mere om Santa Clara Golf

Og lad mig bare gå til bekendelse fra start. For signaturen her udviklede runden sig efter en super start til en mindre katastrofe, som jeg naturligvis vil tilskrive Santa Claras forbandelser. Modbydelige kæl….! Måske er det også Clara-heksen, der har designet et decideret upraktisk scorekort. Til gengæld er klubhus med restaurant i absolut topklasse.

Det første indtryk på runden er en bane med smalle fairways, hvor det gælder om at holde tungen lige i munden og i flere tilfælde lade driveren blive i bag’en. På første hul par 4 på 331 meter (gul tee) er det dog næsten omkostningsfrit at slice sit drive over på 9. fairway!

Det korte par 4-hul 2 på kun 212 meter var under renovering under vores besøg, men med flodlejet på hele venstre side af hullet er det samtidig den første advarsel om, hvad der venter på mange af hullerne.

Santa Clara er en forholdsvis ny golfklub i Marbella med et imponerende klubhus og en førsteklasses restaurant

Lange par 3-huller

Karakteristisk for Santa Clara-banen er de meget lange par 3-huller. Der er fire af slagsen med varierende længder fra 166 som det korteste til 186 som det længste. Det første af dem er 3. hul, hvor man fra det højt beliggende teested skal slå 170 meter til green – og her vil et slice koste besøg i flodlejet til højre.

Flodlejet er igen i spil hele vejen op ad par 4-hullet 4 på begrænsede 318 meter, og fra teestedet ser det korte par 4-hul 5 på 308 meter meget overkommelig ud.

Men i indspillet til en meget højt beliggende green kan det gå rive galt, fordi man ikke kan se bunden af flaget. Banens signaturhul finder vi også på for-9. Det er det 498 meter lange par 5-hul 8, hvor det gælder om at drive langt og lige for at kunne komme videre med andet slaget dogleg højre ned gennem en meget smal slugt. I indspillet er det naturligt at sigte til højre for green og bruge bakken for at undgå problemer i venstre, men med selv det næsten perfekte slag kan bolden blive taget tværs over green og ned i den venstre bunker.

På par 3-hullet 3 på Santa Clara-banen ser man til højre det gamle flodleje, der løber gennem hele banen og præger adskillige huller

Bag-9 indledes med et svært par 5-hul med en tværgående slugt i indspillet til green, mens et enkelt stående træ midt på fairway sagtens kan genere på par 4-hullet 11. Par 5-hullet 14 er banens længste hul med sine 524 meter, men ellers er det også på denne strækning, at flodlejet ofte er i spil.

Et lille minus ved et ellers spændende layout er den meget lange afstand fra 17. green til 18. teested. Det afsluttende par 4-hul hører til de mindst gode på banen. Det kræver stor akkuratesse at placere sit drive på fairway mellem det krydsende flodleje i højre og fairway på hul 10.

Men generelt en meget spændende og velholdt bane, som vi valgte at gå rundt, selv om de fleste nok ville vælge at køre i buggy. At det undervejs blev til regnvejr, var blot med til at understrege Santa Claras forbandelser – specielt for denne signatur vel at mærke.

Læs mere om Santa Clara Golf

Største aktiv for El Paraiso-banen i Estepona er designet af Gary Player og den smukke beliggenhed i dalen af samme navn. Her er det green på hul 9

El Paraiso Golf Club

El Paraiso Golf Club i Estepona regnes for en af de mest åbne og hyggeligste klubber på Costa del Golf, hvor den også er en af de ældste. Klubben og banen blev etableret helt tilbage i 1973 med den legendariske sydafrikanske majorvinder, Gary Player som manden, der skulle presse 18 huller ned i den smukke El Paraiso-dal for foden af La Concha-bjerget.

I 1993 var klubben og banens eksistens truet, da den kommercielle ejer, Wimpey Construction, ønskede at sælge. De 400 medlemmer – stort set alle expats (herboende udlændinge) – havde dog så stort et sammenhold, at man besluttede sig for at gå sammen om at købe banen.

Med fire teesteder og længder fra 4.999 (rød) til 6.129 (hvid) og 5.912 meter fra gul tee svarer banens længde ret godt til en dansk gennemsnitsbane. Trods det spændende layout vil denne signatur vurdere banens tekniske standard til at være under gennemsnittet for de mange gode baner på golfkysten.

Det specielle ved banen er, at layoutet i dalen betyder mange huller med skrå fairways, hvor man skal tage højde for, at et perfekt lige drive sagtens kan trække bolden ud af fairway mod højre. Det er dog ikke tilfældet på de første par huller. Her på første hul par 4 på beskedne 286 meter (gul tee) er det en tværgående kløft, der kan drille, mens det 345 meter lange par 4-hul 2 er et af banens sværeste på grund af den stejle bakke, der skal forceres.

Med out of bounds i venstre og vand i højre side har det 435 meter lange par 5-hul 6 potentialet til at være banens signaturhul. Men også det efterfølgende korte par 3-hul på 146 meter kan drille med en bæk, der løber højre om green og sagtens kan komme i spil. Det samme er i øvrigt tilfældet på par 4-hullet 9 på 371 meter.

En barsk afslutning

Par 4-hullerne fra 10 til og med 13 er forholdsvis overkommelige, hvis man tager højde for de skrå fairways, men efter et smukt par 3-hul 14 støder man ind i et af banens sværeste, det 489 meter lange par 5-hul 15, hvor det går op ad mod green hele vejen.

Det efterfølges af endnu et par 5-hul på 476 meter, hvor man fra det højt beliggende teested har en flot udsigt over mange af banens huller. Banens afslutning med hullerne 17 og 18 er spektakulær. På par 3-hullet 17 på hele 190 meter skal mellemhandicappere have driveren frem for at nå i nærheden af green, der også er beskyttet af tre bunkers.

Banens største udfordring er gemt til sidst, selv om par 4-hullet 18 kun har index 5. Hullet er 377 meter, men der er næsten 180 meter fra teestedet over en sø til starten på fairway, så der skal virkelig fyres op under kanonen – og så er der ikke taget højde for det mentale pres, som søen lægger på de fleste mellemhandicappere.

Er man tørskoet før andet slaget, melder der sig nye problemer i indspillet, hvor der løber en tværgående bæk 70 meter før en todelt green, der falder fra højre mod venstre.

Læs mere om El Paraiso Golf Club

I modsætning til Santa Clara hører nabobanen Marbella Golf & Country Club til Solkystens ældste, hvilket tydeligt illustreres af det gamle klubhus i britisk stil

Marbella G&C

Den kuperede bane i Marbella Golf & Country Club er den gamle mesters værk – uden dog af den grund at kunne kalde sig for et mesterværk. Det levnede området i udkanten af Marbella med halvvejs bjergterræn ganske enkelt ikke mulighed for, dengang amerikaneren Robert Trent Jones Senior i 1954 fik opgaven at anlægge en golfbane.

Den berømte banedesigner, der udvandrede fra Storbritannien til USA sammen med sine forældre helt tilbage i 1911, har to gange ændret sit navn.

Første gang lige efter Anden Verdenskrig, da han indledte et samarbejde med golflegenden Bobby Jones om at designe Peachtree Golf Club. For at undgå misforståelser puttede han ”Trent” ind i navnet.

Læs mere om Marbella G&CC

Senior og Junior

Anden gang måtte han tilføje Senior til navnet, da han blev far til Robert Trent Jones Junior, der i dag er lige så berømt en banedesigner som faderen – i Danmark bl.a. fordi han har designet banerne i Lübker Golf på Djursland og Skjoldenæsholm på Sjælland.

I 1990 blev Robert Trent Jones Seniors designarbejde opgjort til 450 baner i 23 forskellige lande, og blandt dem altså Marbella Golf & Country Club, hvor det imposante klubhus har en herlig atmosfære med interiør i gammel britisk kolonistil.

Når vi nu er i Spanien, er det værd at nævne, at Robert Trent Jones Senior også var mester for den berømte Valderramabane, der i 1997 var vært for Ryder Cup. Marbella-banen er faktisk to forskellige baner med de første ni huller i meget kuperet bjergterræn og nogle steder med meget smalle landingsområder i fairways, mens de sidste ni huller er klart bedre (og mere normale) golfhuller, der tillader en at stole på sit course management.

Allerede på det 435 meter (gul tee) lange par 5-hul 2 får man en forsmag på problemerne med et teested højt oppe over fairway, mens par 4-hullet 4 på kun 260 meter er et decideret risk and rewardhul, hvor det er muligt at drive green, men for de fleste med alt for stor risiko.

Marbella-banens første halvdel er præget af smukke, men meget svære bjerghuller i dybe dale

Godt signaturhul

Betegnelsen signaturhul ligger fortjent hos par 5-hullet 6, der længdemæssigt er overkommeligt, men kræver stor taktisk snilde – ikke mindst i indspillet over en sø, efter at man to gange tidligere på hullet har krydset en hazard.

På de fleste af de sidste ni huller levnes man mere plads på fairway. Par 5-hullet 13 på 448
meter kan dog være svært at tackle med vandhazard langs venstre fairway og et svært indspil.
Det bedste af hullerne er det 448 meter lange par 5-hul 17, hvor man med en hazard hele vejen op langs med venstre side skal holde tungen lige i munden.

Hvilket så i øvrigt gælder generelt på denne gamle golfbane, der måske ikke er noget mesterværk, men til gengæld en oplevelse såvel spille- som naturmæssigt. En skøn naturbane layoutet på naturens præmisser.

Læs mere om Marbella G&CC

Skrevet af Frits Christensen, GOLFavisen

Historien er leveret af Frits Christensen, der er redaktør af GOLFavisen og GOLFmagasinet. Han har en fortid som mangeårig sportsredaktør på Morgenavisen Jyllands-Posten, men har de seneste 10 år skrevet om golf i både JP, Golfavisen og Golfmagasinet – og er bl.a. forfatter til bogen fra 2010: ”Tiger Woods – Storhed og fald.”

Din søkning gav Baner/hotell