Hotel Weinbek er ikke blot ideelt for romantiske dage, hvor du kan nyde kulinariske specialiteter i restauranten, udsøgte vine fra vinbutikken og afslapning i saunaen. Det er også ideelt for golferen, der ønsker at udforske en af egnens smukkeste og mest attraktive golfbaner.
Værelser & restaurant
Du bor godt og unikt på Weinbek. Alle hotellets værelser er nemlig forskellige - men lækkert, enkelt og funktionelt indrettet. Møbel- og materialevalget er moderne og eco-rigtigt i trit med tiden. Du vælger frit mellem enkelt- eller dobbeltværelse med/uden altan eller en lejlighed med alle faciliteter. Udvalget er stort og godt. Det samme gælder stedets vinbutik, som er en integreret del af restauranten. På Weinbek har man en mangeårig og interessant passion for vine, som du som gæst får rig mulighed at smage på. Præcis som man nyder at få lidt godt i glasset, får man også noget godt på tallerkenen. Restauranten er kendt for sit sublime køkken med fokus på regionale retter.
Golfbane
Slesvig-Holstens entusiastiske golfere mødes på Golfplatz Lohersand. Det er regionens bedst besøgte og sandsynligvis også den smukkeste og bedst velholdte golfbane. Få golfbaner er så grønne, frodige og fyldt med naturlige søer og tætvoksende træer som på Lohersand Golf. De 18 golfhuller er yderst varierende og stiller udfordringer for golfere på flere niveauer.
Hotel Weinbek har et tæt samarbejde med Lohersand Golf, så alle gæster altid er sikret green-fees med rabat til denne attraktive golfbane.
Weinbek faciliteter