Troia Golf – En af Portugals bedste golfbaner, på halvøen Troia, syd for Lissabon. Overnat i lejlighed med udsigt til bjerge og havet, spil golf og slap af på stranden eller i spaområdet
Troia Golf ligger i det portugisiske paradis Troia, en smuk halvø, en times kørsel syd for Lissabon, som nås efter en kort færgetur fra Setúbal. Den skønne oase har alt, hvad du behøver for at få en perfekt golfferie – en af Portugals bedste golfbaner, smuk natur med lange sandstrande og luksuriøse indkvarteringsmuligheder.
Golfbane
Den 18 hullers golfbane på Troia Golf er designet af Robert Trent Jones Sr. tilbage i 1980. Golfbanen hører til blandt den absolutte top i Portugal, og det siger ikke så lidt i et land med så mange verdensklasse golfbaner.
Troia Golf er anlagt ud til stranden ved Sado-flodens udmunding, med en blændende udsigt til Arrábida-bjerget. Selvom de smukke omgivelser kan være svære at holde blikket fra, er det helt nødvendigt for at få en god score. Golfbanen er designet, så den udfordrer din teknik, og indeholder mange bunkers, eleverede greens og flere dog legs, som Robert Trent Jones er så kendt for.
Især to golfhuller er værd at fremhæve. Hul 3 med den storslåede havudsigt betegner Robert Trent Jones som et af de bedste golfhuller, han nogensinde har designet, og han inkluderer det i sin ideelle 18 hullers golfbane. Det afsluttende hul 18 er et par 5 dog leg venstre med en eleveret green godt beskyttet af 3 bunkers i front, hvilket skaber store udfordringer for de fleste golfere.
Afslut din golfrunde i det moderne klubhus, som er designet med rene linjer og store panoramavinduer, hvilket sikrer dig en skøn udsigt over både golfbane og resten af det smukke område. Nyd lidt godt at spise og drikke på terrassen ved søen, som har udsigt til hul 1 og 18.
Troia Residence
Troia Residence byder på lejligheder og strandvillaer med en privat og fredfyldt beliggenhed. Villaer og lejligheder er fuldt møblerede, og kombinere størrelse og komfort fra et privat hjem med alle fordelene og faciliteterne ved et hotel. Efter din golfrunde kan du trække dig tilbage til din lejlighed og bare nyde den smukke udsigt og det lune portugisiske klima.
Aqualuz Lagoa Hotel
Overnat i moderne hotelværelser med tekøkken på Aqualuz Lagoa Hotel, 1,5 km fra Troia Golfs 18 hullers golfbane. Hotellets fællesområder blev renovereret i 2020 og fremstår i dag lyse og moderne. Selvom hotelværelserne har et lille køkken, kan du nyde godt af normale hotelfaciliteter som morgenmad, der serveres i Salicornia-restauranten, og solbadning ved swimmingpoolen.
Drømmer du om en golfrejse til Portugal, er Troia Golf helt perfekt. Her er alt, hvad du kan ønske dig: en af Portugals bedste golfbaner, smuk natur samt flere luksuriøst overnatningsmuligheder – de optimale ramme for en perfekt golfferie.
Troia Golf data om banen
18 huller
Par 72
6317 meter fra hvid tee
5831 meter fra gul tee
5377 meter fra sort tee
4872 meter fra rød tee
Banearkitekt: Robert Trent Jones Sr.
Troia Golf faciliteter
18 huller
70 EUR
Buggy
40 EUR 18 huller