THB El Cid – Golf på Mallorca! Overnat direkte ud til Playa de Palma og Middelhavet på et skønt hotel med restauranter, swimmingpools, wellness og en perfekt beliggenhed i forhold til at spille Mallorcas mange golfbaner
THB El Cid ligger direkte ud til Playa de Palma på Mallorca og er det perfekte hotel for dig, der søger en uforglemmelig ferie med din partner eller vennerne, hvor du kan kombinere golfen med afslapning på stranden. Nyd hotellets mange faciliteter, som swimmingpools, wellness, to restauranter og en perfekt beliggenhed i forhold til både golfbaner, stranden og bylivet. Derudover er du kun 5 km fra lufthavnen.
Værelser
Værelserne på THB El Cid er nyrenoverede og har en moderne og lys indretning. De fleste værelser har en smuk udsigt til Middelhavet, som du kan nyde fra din private balkon. Beliggenheden i første række til havet gør, at du kan falde i søvn til lyden af bølgerne, der ruller ind over stranden.
Restauranter
Som gæst på THB El Cid kan du vælge mellem to restauranter - den hyggelige buffetrestaurant med udsigt over poolen eller à la carte-restauranten El Molino. Derudover har du også mulighed for at bestille lækre frokostretter i poolbaren, så du slipper for at forlade poolområdet og den varmende middagssol.
Pools & wellness
THB El Cid byder på to udendørs poolområder, så du har rig mulighed for at slappe af og nyde Mallorcas varme vejr. Den ene swimmingpool ligger ud til strandpromenaden og har en smuk udsigt over strand og hav. Her er både solstole og parasoller samt mulighed for at nyde den livlige atmosfære ved Playa de Palma.
Den anden swimmingpool ligger på modsatte side af hotellet i et mere roligt område. Her finder du også en klassisk mallorcansk mølle, der i dag fungerer som poolområdets bar. Bliv kølet af med en svømmetur i poolen og slap af under de stråtækte parasoller.
Indendørs i wellnessområdet finder du en swimmingpool, sauna og tyrkisk bad. Derudover har du mulighed for at bestille en massage eller få pulsen op i fitness-området. THB El Cid har desuden tennisbane og mulighed for cykelopbevaring, hvis du har cyklen med på rejsen.
Golfbaner
Mallorca er perfekt for golf året rundt med sine mere end 300 årlige solskinsdage og en gennemsnitstemperatur på 17 grader. Rundt på øen finder du mere end 20 forskellige golfbaner med hvert sit unikke design. Hotellets beliggenhed i udkanten af Palma giver dig nem adgang til flere af øens spændende golfbaner, så du er sikret en afvekslende golfferie på Mallorca.
THB El Cid faciliteter