Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof – Et hyggeligt golfresort med en varieret 18 hullers golfbane beliggende i smukke omgivelser i Midttyskland, nær Kassel og Göttingen
Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof er et skønt tysk golfresort med egen 18 hullers golfbane, beliggende i et malerisk landskab mellem Kassel og Göttingen. Overnat direkte ud til golfbanen enten på det hyggeligt hotel eller i de smukke rundhuse, hvorfra du har en imponerende udsigt over golfbanen.
Går din næste golftur til Midttyskland, og søger du et golfresort med en fantastisk mesterskabsbane samt indbydende værelser og en lækker restaurant, hvor du kan nyde dine måltider med udsigt over golfbanen.
Golfbane
Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof byder i dag på en 18 hullers mesterskabsbane, mens yderligere 9 huller er ved at blive anlagt, så golfresortet i fremtiden vil kunne tilbyde hele 27 spændende golfhuller. De 27 huller er inddelt i tre 9 hullers golfbaner, hvor blå og gul bruges i dag, mens rød er under opbygning.
Den blå bane byder på 9 uforglemmelige golfhuller i unikke omgivelser. Golfbanen kræver en god spilstrategi og imponerer med sit varierede layout, strategisk placerede vandhazarder og bunkers samt bølgende greens. Det afsluttende 9. hul byder på en fantastisk panoramaudsigt og stiller samtidig store krav til dine golfmæssige kunnen.
Gul bane byder som den blå også på ondulerede greens og et varieret terræn, som kræver en strategisk tilgang. Her har du flere steder på golfbanen en imponerende panoramaudsigt ud over det smukke landskab, som omkranser golfbanen.
Med den snarlige tilføjelse af yderligere 9 golfhuller er du sikret en fabelagtig golfoplevelse på Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof, som byder på stor variation og masser af sportslige udfordringer.
Værelser
Smuk arkitektur og smagfuld indretning venter dig på Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof. Det nybyggede golfhotel og de smukke rundhuse byder på i alt 30 luksuriøse og sofistikerede værelser og suiter. Ligegyldigt hvilken overnatningsmulighed du vælger, bor du direkte ud til golfbanen, så du kan vågne op med udsigt til de grønne fairways og smuk natur så langt øjet rækker.
Hotelværelserne ligger i hovedbygningen, hvor du også finder restauranten og den store solterrasse. Derudover kan du fornøje dig i den hyggelige Biergarten, hvor du finder resortets golfsimulator. Du kan også prøve Adventure Golf på den 18 hullers bane, hvor 9 huller er inspireret af berømte golfhuller, mens de sidste 9 har et jungletema.
Restaurant
Nyd dine måltider i Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshofs hyggelige restaurant, hvor der serveres både lokale specialiteter og lækre Middelhavsretter tilberedt med de bedste lokale ingredienser. I sommermånederne kan du nyde dine måltider på den store terrasse, hvor du kan en fantastisk panoramaudsigt over golfbanen, og samtidig kan du nyde den smukke solnedgang om aftenen.
Et golfophold på Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof er varmt at anbefale, hvis din golftur går til Midttyskland. Her kommer du til at opleve en fantastisk golfbane, hyggelige værelser og en lækker restaurant. Kort sagt, alt hvad du behøver for at få en uforglemmelig golfferie.
Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof data om banen
18 huller
Par 72
6086 meter fra hvid tee
5695 meter fra gul tee
4960 meter fra rød tee
Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof faciliteter
18 huller
68 EUR hverdage
78 EUR weekend og helligdage
9 huller
41 EUR hverdage
52 EUR weekend og helligdage
Buggy
35 EUR
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute