National Golf Resort er det første golfresort i det vestlige Litauen. Golfresortet har en perfekt beliggenhed lidt udenfor Klaipeda og kun 15 minutters kørsel fra lufthavnen i Palanga, hvilket gør, at det er nemt at komme til resortet både med færge og fly. På golfresortet finder du en naturskøn 18 hullers golfbane, lækre overnatningsmuligheder og en elegant restaurant, hvilket giver dig de optimale omstændigheder for at få en uforglemmelig golfferie.
Golfbane
Den 18 hullers golfbane på National Golf Resort er anlagt i en billedskøn dal ved floden Dané. Golfbanen har et varieret layout og på din vej rundt på banen, krydser du floden og kommer igennem både vådområde og sandede områder, som er karakteristisk for det kystnære landskab. Hul 18 er golfbanens signaturhul, her er greenen beliggende på en halvø formet som et kort over Litauen, hvilket både er en sjov historie, men også giver dig en spændende udfordring. Derudover løber der fra klubhuset et lille vandfald, som du flere gange på din vej rundt på golfbanen har frit udsyn til. Det kuperede terræn giver dig et væld af spændende huller, og med en højdeforskel på 30 meter har du flere gode udsigtspunkter og masser af spændende golfhuller, som du kan gælde dig til at give dig i kast med.
National Golf Resort har et godt træningsområde med både driving range samt et område med greens, hvor du kan træne dit korte spil. Derudover finder du en 3 hullers bane, hvor du kan øve dig, inden du starter din golfrunde.
Overnatning
National Golf Resort byder på flere forskellige overnatningsmuligheder. Du kan overnatte i rummelige dobbeltværelser i klubhuset, lækre lejligheder med terrasse i en villa i kort afstand fra golfbanen eller i de hyggelige værelser i Birdiehuset, som ligger ved siden af klubhuset. Derudover tilbyder golfresortet overnatning på National Hotel, som ligger i Klaipedas gamle bydel, kun 4 km fra golfbanen.
Restaurant
I National Golf Resorts elegante restaurant kan du nyde alle dagens måltider med en imponerende udsigt over golfbane, både inden fra restauranten, men specielt fra den lækre terrasse, hvor du kan nyde dine måltider under åben himmel, når vejret tillader det.
Går din golfrejse til Litauen, og søger du en golfbane i topklasse beliggende i en fantastisk natur, er National Golf Resort det helt rette valg for dig.
National Golf Resort data om banen
18 huller
Par 72
6045 meter fra hvid tee
5539 meter fra gul tee
4749 meter fra rød tee
National Golf Resort faciliteter
01.03 - 30.04 01.10 - 30.11 | 01.05 - 30.09 | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
45 EUR | 55 EUR | Mandag - torsdag | ||||
49 EUR | 59 EUR | Fredag - søndag |