Millennium Palace Marina – Spil golf på et bredt udvalg af Dubais spændende golfbaner, og overnat på et af Dubais nyeste og mest unikke hoteller med en restaurant inspireret af tv-showet Masterchef
Millennium Palace Marina er et af de nyeste og mest unikke hoteller i Dubai. Det 4-stjernede hotel kombinerer på fornemmeste vis moderne komfort med personlig service, hvilket sikrer dig et golfophold af høj klasse. Hotellets beliggenhed i Dubai Marina gør det til et optimalt udgangspunkt for at opleve den spændende by og Dubais fantastiske golfbaner. Du er derudover tæt på både metro, Dubai Marina Mall og stranden.
Værelser
Straks du træder ind på Millennium Palace Marina, mærker du varmen og gæstfriheden fra det dedikerede personale, der gør deres ypperste for at få dig til at føle dig hjemme. Slap af i et af de 453 elegante og smukt indrettede værelser og suiter med en fantastisk udsigt over byens skyline, Dubai Marina og Sheikh Zayed Road.
Efter en dag på golfbanen kan du slappe af i smukke omgivelser, mens du nyder den fantastiske udsigt. Du kan også tage en forfriskende svømmetur i den udendørs swimmingpool, hvorfra du også kan nyde den imponerende udsigt til Dubais skyline.
Restaurant
Restauranten på Millennium Palace Marina er, som den første i Dubai, inspireret af det kendte tv-show, Masterchef. Her kan du nyde dine måltider i et elegant, industrielt inspireret, lokale med åbent køkken, hvor der serveres retter tilberedt efter opskrifter fra tidligere deltagere og vindere af tv-programmet.
Du kan også lade dig friste af de autentiske asiatiske retter i KYOTO Restaurant, efterfulgt af et besøg i The Luggage Room, hotellets hyggelige loungebar, som er en moderne bar med inspiration fra 1920’erne. Her kan du nyde en lækker drink eller en let snack til tonerne af funk, jazz eller old school klassikere.
Golfbaner
Spil en runde golf på en af Dubais mange fantastiske golfbaner. Millennium Palace Marina placering i Dubai Marina gør hotellet til et perfekt udgangspunkt for en golfferie med masser af golf. Kun få minutters kørsel fra hotellet ligger Montgomerie Golf Club, som er designet af legenden Colin Montgomerie og byder på 18 spændende golfhuller. Mesterskabsbanen byder på brede, bølgende fairways, som på mange måder leder tankerne hen på en indlands linksbane, hvilket, sammen med de store søer og mange fantasifuldt formede bunkers, skaber udfordringer for golfere på alle niveauer.
Et golfophold på Millennium Palace Marina er en unik oplevelse, både på grund af hotellets høje standard og den unikke restaurant, men også på grund af de mange golfbaner, du får mulighed for at spille under dit besøg.
Millennium Palace Marina faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute