IKEA Hotell - Kombiner dit golfophold med ægte hjemmehygge og den luksus, der er ved at bo på hotel, bestille roomservice og nyde en god morgenbuffet; På IKEA Hotell gør de alt for, at du føler dig hjemme – dog uden at slække på serviceniveauet
Alle har ret til at bo rigtig godt, når man er ude og rejse. IKEA Hotell i Älmhult kombinerer ægte hjemmehygge med den luksus, der er ved at bo på hotel, bestille roomservice og nyde en god morgenmadsbuffet. Her er plads til alle både familier, kærestepar, vennegrupper eller forretningsfolk på farten – tilmed til en fornuftig pris.
IKEA Hotell er IKEA ud til fingerspidserne. Hotellets interiør bygger på erfaringer, møbelfabrikanten har gjort sig inden for indretning gennem de sidste 70 år. Her er "Hjemme-følelsen" i fokus. For på IKEA Hotell gør de alt for, at du føler dig, som var du hjemme – dog uden at slække på serviceniveauet.
Ud over museumsbesøg er der rig mulighed for at nyde den smålandske natur i Älmhult. Her kan du tage på vandretur i skoven, fiske efter gedder og ørred, sejle i kano eller bade i en af områdets 20 søer.
Værelser
Tag på golftur med familien eller vennerne og bo i et af Familierummene, som giver mulighed for ekstra samvær med køjesenge. Er du på golfeventyr med kæresten eller bare dig selv og ønsker lidt ekstra plads, er Grand Lit-rummet perfekt. Her kan du få et rum med egen glasdør direkte ud til blødt græs og grønne omgivelser og mulighed for at få noget arbejde af vejen ved skrivebordet.
Skal du bare have en dejlig seng for natten, men stadig ønsker hyggelige omgivelser, er Kabinerummet det bedste valg. Så kan du bruge pengene på andre sjove ting. Der er masser af arealer på hotellet, hvor voksne og børn kan opholde sig, lege og slappe af. Der findes tilmed et vaskerum, som kan være nyttigt for børnefamilier eller hvis man er på en lidt længere rejse.
Restaurant
IKEA Hotells restaurant får inspiration fra hele det skandinaviske køkken og råvarerne får de fra det smålandske spisekammer. Her bruges der økologiske produkter, når det er muligt, for at give dig den bedste smag og kulinariske oplevelse.
IKEA Hotell faciliteter