Hotel Timmendorfer Strand ligger i hjertet af Lübeck Bugten ved Østersøen. Her får du sol, strand og vand – og selvfølge masser af golf. Inden for få kilometer af hotellet finder du flere golfbaner af høj standard. Derudover byder området på et eksklusivt og maritimt flair, kilometerlange sandstrande, shopping, sport og kultur.
Værelser
Værelserne på Hotel Timmendorfer Strand er indrettet i et maritimt team, som passer perfekt til beliggenheden mindre end 100 meter fra stranden. Værelserne er rummelige og har alle eget badeværelse. De større comfort-værelser byder desuden på et område med lænestole, hvor du kan slappe af efter en dag på golfbanen.
Restaurant
Oplev det holstenske køkken i Hotel Timmendorfer Strands restaurant og besøg vinstuen med dens store udvalg af dejlige vine. Nyd de lokale specialiteter i den hyggelige restaurant, hvor den panerede fisk er legendarisk. Du kan både spise indendørs eller ude på den tilhørende terrasse, hvis vejret er til det.
I Sky sports- og hotelbaren kan du slappe af med en kold øl eller en varm kop kaffe, mens du følger med i dagens live sport på tv. Er I en lille gruppe af sted, kan I også udfordre hinanden med et spil bowling på hotellets egen bane.
Spa & wellness
Afslut en begivenhedsrig dag i Hotel Timmendorfer Strands wellnessområde, der byder på indendørs swimmingpool, sauna og et afslapningsområde. Derudover kan du forkæle dig selv med en massage eller skønhedsbehandling i skønne harmoniske omgivelser.
Hotel Timmendorfer Strand faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute