Hotel Beckmann ligger i Nikolausberg med en smuk udsigt over Göttingen. Det familieejede hotel har været drevet af familien Beckmann i fire generationer, hvor den personlige service altid har været i højsæde. Spil golf på 4 forskellige midttyske golfbaner, som du nemt kommer til fra hotellet.
Når du booker et golfophold på Hotel Beckmann, får du et hyggeligt og personligt ophold, hvor der er tænkt på alle detaljer, samt mulighed for at spille golf på flere fantastiske midttyske golfbaner.
Værelser
Hotelværelserne ligger i den historiske del af Hotel Beckmann, mens lejlighederne er beliggende i den nye, moderne bygning overfor hotellet. Værelserne findes i flere kategorier og er alle rummelige og personligt indrettede. Lejlighederne findes i flere størrelser fra 15 til 70 m2, og indeholder alle eget køkken, mens de største har en hyggelig balkon, hvor du kan slappe af efter en dag på golfbanen.
Restaurant
Lad dig forkæle i den moderne og varme restaurant, som i sommersæsonen serverer dine måltider på den solrige terrasse. Menuen er regional og sæsonbetonet, så der venter dig et lækkert og solidt måltid. Morgenmaden serveres i morgenmadsrestauranten Weitblick, som virkelig lever op til sit navn. Nyd dagens vigtigste måltid med en mageløs panoramaudsigt over byens tage.
Golfbaner
Spil golf på nogle af Niedersachsens bedste golfbaner. Under dit golfophold på Hotel Beckmann kan du vælge mellem fire forskellige golfbaner rundt om hotellet. 20 km nord for hotellet ligger Golf Resort Hardenberg, som byder på 36 huller i et kuperet terræn, hvor et af højdepunkterne er en green formet som hovedet på et vildsvin.
45 km sydvest for Hotel Beckmann finder du Sport- & Golf-Resort Gut Wissmannshof, der byder på en spændende 18 hullers golfbane med et varieret layout med strategisk placerede hazarder og ondulerede greens. Kører du 40 km mød øst, kommer du til Golfclub Rittergut Rothenberger Haus, der er en smuk 18 hullers parkbane med masser af naturlige forhindringer. 40 km mod nord for Hotel Beckmann ligger Golf Resort Leinetal-Einbecks 18 hullers golfbane i et bakket område med mange hazarder og eleverede greens.
Et golfophold på Hotel Beckmann byder, udover masser af spændende golfoplevelser, på en hyggelig atmosfære, lækker mad og en fantastisk udsigt over Göttingen, så du kan allerede nu glæde dig til et uforglemmeligt golfophold i Midttyskland.
Hotel Beckmann faciliteter