Elite Hotel Academia Uppsala ligger helt i centrum af Uppsala, nær centralstationen, i det gamle posthus, der, selvom det blev bygget i 1960’erne, stadig fremstår yderst moderne. Ambitionen er at hotellet skal være samlingssted for hele byen og tilrejsende. For golfgæster er hotellet perfekt, da du både kan gå opdagelse i storbyen, og samtidig har du adgang til 3 af Uppsalas bedste golfbaner.
Værelser
De 198 smagfuldt indrettede værelser er fordelt på hotellets 11 etager. Jo højere oppe dit værelse ligger, jo bedre bliver udsigten over byen, så det kan sagtens betale sig at opgradere værelseskategorien, så du kan vågne op med en fabelagtig udsigt.
Restauranter
Elite Hotel Academia Uppsala byder på flere forskellige restauranter. På gadeplan finder du den engelske gastropub The Bishops Arms, hvor du kan nyde veltilberedte retter og Uppsalas bredeste udvalg af fadøl og whisky.
I Restaurant Nobel serveres morgenbuffeten, men der er også åbent til aften til en lækker middag. På hotellets øverste etage finder du den spektakulære restaurant Miss Voon, hvor menuen kombinerer smage fra alle hjørner af det asiatiske køkken med en europæisk base. Efter din middag kan du nyde en drink i skybaren med en fantastisk udsigt over byens hustage.
Golfbaner
Kombiner et ophold i byen med golf på naturskønne omgivelser. På Elite Hotel Academia Uppsala kan du vælge mellem de tre golfbaner: Söderby Golf, Edenhof Golf eller Upsala Golfklubb.
Den 18 hullers golfbane i Söderby Golf blev indviet i 2004 og anses allerede nu for at være en af Upplands bedste golfbaner. Golfbanen er kendt for sine fantastiske Penn A4 greens, den familiære atmosfære og en af Sveriges største golfshops.
Edenhof Golfs 18 hullers golfbane er designet af Sune Linde og har mesterskabskarakter med et spændende og varieret layout. Uppsala Golfklubb hører til helt i toppen blandt de svenske golfbaner. Den 18 hullers parkbane modtog i 2011, efter en flerårig renovering, prisen for verdens næstbedste renovering af en golfbane. Golfklubben byder også på en 9 hullers golfbane i fuld længde og en lille 9 hullers golfbane, velegnet til nybegyndere og seniorer.
Elite Hotel Academia Uppsala faciliteter