Dom Pedro Lisboa – Et elegant 5-stjernet hotel i centrum af Portugals hovedstad Lissabon med en smuk udsigt over byen. Spil golf på de fantastiske golfbaner rundt om Lissabon og nyd godt af hotellets eksklusive faciliteter
Dom Pedro Lisboa er det ideelle 5-stjernede hotel for dit golfophold i centrum af Portugals smukke hovedstad, Lissabon. Den portugisiske gæstfrihed og det elegante hotel, hvor der er tradition og sans for detaljen går hånd i hånd, skaber rammen om et fantastisk golfophold, hvor du har mulighed for at spille golf på Lissabons fabelagtige golfbaner.
Værelser
Et ophold på Dom Pedro Lisboa er en unik, 5-stjernet oplevelse. Værelserne er rummelige og klassisk indrettede med smukke møbler og elegante badeværelser. Værelserne på de øverste etager har en betagende udsigt over Lissabon og Tagus-floden. Hotellets høje klasse og gode beliggenhed gør at det ofte bliver booket af berømtheder i forbindelse med kultur og sportsbegivenheder.
Restaurant
Oplev smagen fra Middelhavet i restauranten Il Gattopardo, der serverer traditionelle, tidløse italienske retter. Menuen er sæsonbetonet og fornyes året rundt afhængig af hvilke råvarer, der er tilgængelige. Indretningen i restauranten er elegant og fra terrassen har du en mageløs udsigt over byen, som komplementerer de kulinariske oplevelser til perfektion.
Bistrot Le Café er en parisisk inspireret bistro, hvor du kan smage det bedste af det portugisiske køkken i den berømte frokostbuffet.
Spa og wellness
Alle gæster har fri adgang til Spa Aquae. I fredfyldte, harmoniske omgivelser, kan du slappe af og genoplade batterierne. Slap af i den opvarmede, indendørs pool eller i jacuzzien, efterfulgt af et besøg i sauna og dampbad, hvor kroppens toksiner frigives. Du kan også bestille en lækker massage eller nyde godt af det store udvalg af skønhedsbehandlinger.
Golfbaner
Lissabon er kendt for sine fantastiske golfbaner. Regionens mange golfbaner ligger rundt byen, mange i havnebyerne Cascais og Estoril, og byder på golfoplevelser på højeste niveau. Her finder du golfbaner designet af nogle af golfens sværvægtere, som blandt andet Donald Steel og Robert Trent Jones.
Ønsker du at kombinere en ferie i den portugisiske hovedstad Lissabon med udfordrende golf, på nogle af Europas bedste golfbaner, er Dom Pedro Lisboa det helt rette valg for dig.
Dom Pedro Lisboa faciliteter