ATLANTIC Grand Hotel Travemünde - Elegant og luksuriøst 5-stjernet hotel, beliggende i Travemünde, få kilometer fra centrum af Lübeck i Slesvig-Holsten, med adgang til 3 fantastiske golfbaner i området
Det elegante og luksuriøse ATLANTIC Grand Hotel Travemünde er et 5-stjernet hotel, beliggende i Travemünde, få kilometer fra centrum af Lübeck i Slesvig-Holsten. Hotellet ligger ved stranden og du er garanteret et stilfuldt golfophold med en fantastisk udsigt til Østersøen.
Golf
Med et golfophold på ATLANTIC Grand Hotel Travemünde har du hele 3 fantastiske golfanlæg lige i nærheden.
Lübeck-Travemünde GC byder på 27 huller i et varieret terræn og er en af de ældste klubber i Tyskland. Den 130 hektar store mesterskabsbane byder på brede fairways, vandhazarder, strategisk placerede bunkers og en kombination af parklandskab og skov. Banen giver udfordringer for den erfarne golfer, men kan også spilles hvis du er begynder, da der er god sigtbarhed fra alle huller. Lübeck-Travemünde GC ligger kun 1,5 km fra hotellet.
Seeschlösschen Timmendorfer Strand GC ligger 10 km fra ATLANTIC Grand Hotel Travemünde og er et 36 hullers golfanlæg i absolut topklasse. Golfanlægget er et af de smukkeste i Slesvig-Holsten, og beliggenheden kun et par hundrede meter fra Timmendorfer Strand, hvilket er med til at gøre det til en unik oplevelse at spille her.
ATLANTIC Grand Hotel Travemünde tilbyder greenfee til en reduceret pris på begge baner.
Bare 5 km fra hotellet finder du endnu et skønt golfanlæg; Maritim Golfpark Ostsee. De 27 huller er anlagt med mange søer, lange fairways, en del varierende bunkers og greens, der er snedigt anlagt for at skabe udfordring og spænding. En bane, som er skabt for den taktiske golfspiller.
Værelser
På ATLANTIC Grand Hotel Travemünde bor du i elegante værelser og suiter, som er inddelt i 3 forskellige designkategorier: Classic, Country House og Modern. Fælles for alle værelser og suiter er, at de er indrettet med øje for detaljer, som sikrer at du føler dig hjemme under dit golfophold.
Restaurant
ATLANTIC Grand Hotel Travemündes stilfulde og hyggelige restaurant, Restaurant Holstein’s, serverer typiske regionale specialiteter, fusioneret med moderne gastronomi, som fuldendes af en fantastisk udsigt til Østersøen, uanset tidspunkt på dagen. Alle retter er lavet på de bedste råvarer, sæsonen har at byde på, og mange af råvarerne kommer fra lokale producenter. Vildt fra den lokale skov, Holsteiner-bøffen, grønkål og friskfanget fisk fra Østersøen spiller en central rolle i restaurantens kulinariske koncept. På de lune aftener kan du nyde din middag, eller en drink, på hotellets terrasse, med stranden og Østersøen i kulissen. Uanset om du er ude efter en lækker morgenmad, frokost, eftermiddagskaffe eller middag er Restaurant Holstein’s det perfekte sted for kulinariske oplevelser.
Spaområde & Fitness
Forkæl dig selv efter en dag på golfbanen; ATLANTIC Grand Hotel Travemünde byder på et moderne spaområde, som har alt hvad du behøver for at koble fra og forny din energi. I hjertet af spaområdet finder du en 20 meter lang pool og efter en forfriskende dukkert kan du nyde varmen i den finske sauna eller i et af de 2 dampbade. I relaxområdet kan du lukke øjnene, slappe af og forsyne dig selv med frisk frugt og drikkevarer.
I fitnesscentret kan du holde dig selv i form mellem golfrunderne. Centret er udstyret med de nyeste maskiner for at give dig de mest optimale forhold for din træning. Du kan også bestille tid hos hotellets personlige træner.
ATLANTIC Grand Hotel Travemünde faciliteter
Skriv din adresse og få rutevejledning:
Find Rute